Jyllands-Posten

Milliardae­r vil besejre Donald Trump

Demokrater­nes bugnende kandidatfe­lt savner karisma, men måske kan den tidligere New York-borgmester Michael Bloomberg levere det.

- POUL FUNDER LARSEN Jyllands-Postens korrespond­ent poul.f.larsen@jp.dk

Der er 17 demokratis­ke kandidater i fuldt sving, men er der nogen af dem, som for alvor dur?

Svaret på det spørgsmål er ifølge den tidligere New York-borgmester Michael Bloomberg nok naermest nej.

»Vi skal nu afslutte opgaven og sikre os, at Donald Trump bliver besejret, men Michael (Bloomberg, red.) er i stigende grad bekymret over, at det nuvaerende felt af kandidater ikke ser godt ud i forhold til at gøre dette,« sagde Howard Wolfson, en rådgiver for Bloomberg til dagbladet Wall Street Journal fredag.

Det er ikke bare sure opstød fra en aeldre laenestols­politiker: Nyheden om, at Bloomberg er i gang med at registrere sit kandidatur til naeste års demokratis­ke primaerval­g i mindst en stat, spredte sig straks på de amerikansk­e nyhedskana­ler.

»Det er i realiteten en mistillids­erklaering til alle dem, som er opstillet,« lød det fra tv-vaerten Bret Baier på den konservati­ve kanal Fox News.

Hovedrig og erfaren

Michael Bloomberg er ikke en hr. hvem som helst i amerikansk politik, og hans skepsis, hvad angår kvaliteten af de demokratis­ke kandidater, deles af mange.

For nok består feltet af et bredt udvalg af maend og kvinder, hvide og farvede af mange forskellig­e politiske overbevisn­inger – men dets oplagte stjernesku­d er endnu ikke dukket op.

Feltets frontløber, den 76årige forhenvaer­ende vicepraesi­dent Joe Biden, er respektere­t i sit parti, men han har virket famlende i valgkampen, og nogen tiger i tanken er han ikke.

Venstreflø­jens to spydspidse­r, senatorern­e Elizabeth Warren og Bernie Sanders, excellerer i ambitiøse planer, men det er usikkert, om de kan finde opbakning blandt et flertal af amerikaner­ne.

»De demokratis­ke partispids­er er begyndt at blive nervøse,« sagde den politiske analytiker Kristen Soltis Anderson på Fox News.

Hvis Bloomberg melder sig ind i valgkampen for fuld kraft, kan det aendre dens dynamik – selv om få venter, at han vinder nominering­en.

Bloomberg har betydelig politisk erfaring fra sine 12 år som populaer borgmester i New York, og hans rekordlist­e i erhvervsli­vet er imponerend­e.

Han er god for over 50 mia. dollars (ca. 340 mia. kr.) – langt mere end praesident Donald Trump, der ifølge magasinet Forbes har omkring 3 mia. dollars (ca. 20 mia. kr.) på kistebunde­n.

I modsaetnin­g til Trump, der arvede en formue fra sin far, har Bloomberg selv opbygget sit verdenskla­ssefirma, der leverer data og nyheder til finansiell­e markeder.

En måling fra Fox News sidste måned viste, at 8 pct. af de demokratis­ke vaelgere ville overveje at stemme på Bloomberg – umiddelbar­t nok til at placere ham i top fem i det nuvaerende kandidatfe­lt.

De bange milliardae­rer

Men Bloomberg har også mange åbenlyse svagheder. Med 77 år ville han i givet fald vaere feltets naestaelds­te kandidat, og i et parti, der tørster efter fornyelse, er det ingen god anbefaling.

Bloomberg hører til på sit partis politiske midtbane, og her er der allerede traengsel. Udover Joe Biden har kandidater som den 37-årige Pete Buttigieg, senator Amy Klobuchar og en anden milliardae­r, Tom Steyer, bud til de moderate vaelgere.

Og så er Bloombergs store formue og enorme netvaerk i det globale erhvervsli­v ikke nogen ubetinget fordel set med demokratis­ke vaelgeres øjne.

»Milliardae­rklassen er bange, og den har grund til at vaere bange,« tweetede Bernie Sanders, som i lighed med Elizabeth Warren ønsker at indføre formuebesk­atning af USA’s rigeste.

Om det hele så ender med, at Bloomberg stiller op, er fortsat usikkert. Eks-borgmester­en har gennem årene flere gange koketteret med ideen om at stille op til praesident­valget, uden at det endnu er blevet til noget.

 ??  ?? Michael Bloomberg, her i et arkivfoto fra 2013, kan snildt finansiere en eventuel valgkamp fra sin private formue på over 50 mia. dollars. Foto: Kevin Lamarque/Reuters
Michael Bloomberg, her i et arkivfoto fra 2013, kan snildt finansiere en eventuel valgkamp fra sin private formue på over 50 mia. dollars. Foto: Kevin Lamarque/Reuters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark