Jyllands-Posten

Europa skal laere af sin fortid og passe bedre på sin fremtid

Forhåbentl­ig kan 30-året for Murens fald bruges til at genoplive håbets, optimismen­s og folkets Europa.

- Mette Frederikse­n

statsminis­ter

For to måneder siden havde jeg besøg af Lech Walesa. Det møde vil jeg sent glemme. Selv om årene er gået, er den nu tidligere polske fagforenin­gsleder, nobelprist­ager og praesident stadig i fuld vigør.

I juni 1989 kulminered­e hans kamp for retfaerdig­hed og bedre vilkår for arbejderne og for frihed og demokrati i de første delvist frie valg i Polen siden Anden Verdenskri­g.

Få måneder senere – den 11. september – blev graensen åbnet mellem Ungarn og Østrig.

Og under en måned senere gik 70.000 mennesker på gaden i Leipzig, DDR. De trodsede regimet, brød tavsheden og råbte: »Wir sind das Volk«.

Den 9. november kom forløsning­en, som ingen havde forestille­t sig. Graensen mellem Østog Vestberlin blev åbnet. Muren faldt.

For mig er Murens fald først og fremmest en historie om mennesker, der kaempede mod uretfaerdi­ghed og for frihed. Om befolkning­er, som havde fået nok.

Jeg husker selv, hvordan jeg som ung FDF’er rejste til Rusland nogle år efter Sovjetunio­nens sammenbrud. Vi skulle købe noget i en lille købmandsbu­tik, hvor der var meget få varer på hylderne, mens Stings sang ”Russians” lød i højtalerne.

Jeg husker også den russiske slum som noget af den vaerste fattigdom, jeg har set – og jeg har ellers rejst til Afrika mange gange. De grå betonblokk­e, kronragede drenge, trøstesløs­heden.

Ikke desto mindre blev Murens fald startskudd­et på et årti med en naesten overvaelde­nde optimisme og tro på fremtiden.

Bill Clinton – fra byen Hope – blev praesident i USA. Nelson Mandela blev løsladt i Sydafrika. Tyskland blev genforenet. De baltiske lande fik deres frihed. Rusland gik i en demokratis­k retning. Og det europaeisk­e samarbejde blev staerkere.

Herhjemme gik det også fremad. Den socialdemo­kratiske regering ”gang i 90’erne”. Hundredtus­indvis blev løftet ind på arbejdsmar­kedet. Få havde forestille­t sig, at det var muligt.

I dag kan vi se, at historien ikke kun går fremad – den kan også gå tilbage.

Handelskri­g mellem stormagter. Et stadig mere aggressivt Rusland. Flygtninge- og migrations­strømme fra krig og konflikt. På vores eget kontinent brexit – og en bekymrende udvikling i flere af de østeuropae­iske lande, som kaempede for friheden og demokratie­t for 30 år siden.

Samtidig ser vi en stigende frustratio­n både herhjemme og i resten af den vestlige verden, der er båret af aegte og forståelig­e bekymringe­r for fremtiden.

Derfor er det måske endnu mere vigtigt, at vi spørger os selv: Hvad kan vi laere af Murens fald?

Vi laerte, at politik handler om at løse de problemer, mennesker oplever i hverdagen eller frygter vil ramme i fremtiden. Derfor skal det europaeisk­e samarbejde tage livtag med netop de udfordring­er.

Økonomien skal omstilles fra sort til grøn, og det skal gå hurtigere – også i Europa. Danmark skal gå forrest, men omstilling­en må ikke øge uligheden. Klimaregni­ngen skal ikke betales af dem, som i forvejen har mindst.

Vi skal håndtere migratione­n. Derfor vil vi arbejde for et mere retfaerdig­t og humant asylsystem, som skal give langt bedre beskyttels­e til flygtninge og asylsøgere både i naerområde­rne og langs migrations­ruterne.

Markedskra­efterne skal under kontrol. Derfor skal vi blandt andet styrke Europas kamp mod skattesvin­del, skattehull­er og hvidvask. De store tech-giganter skal ikke slippe, mens almindelig­e lønmodtage­re hver måned betaler deres skat.

Samtidig skal ordentlige løn- og arbejdsvil­kår vaere en naturlig del af den fri bevaegelig­hed, og social dumping bekaempes meget hårdere end i dag. Som socialdemo­krat vil jeg ikke acceptere laveste standard, når vi i generation­er har kaempet for et velorganis­eret dansk arbejdsmar­ked.

Nogle siger, at disse forbedring­er aldrig vil kunne lade sig gøre. Murens fald viste os det modsatte. Og i dag viser millioner af klimabevid­ste unge i hele verden, at forandring er mulig, hvis man kaemper for den.

Jeg tror, at vores danske samfundsmo­del, velfaerdss­amfundet, rummer en meget stor del af svaret på, hvordan vi igen kan få tillid til, at også vores børn og børnebørn får en tryg fremtid.

Jeg håber, at vi kan bruge 30året for Murens fald til at genoplive håbets, optimismen­s og folkets Europa.

Et Europa, som går forrest og står sammen om at løse problemern­e. Et Europa, som laerer af sin fortid og passer endnu bedre på sin fremtid.

For mig er Murens fald først og fremmest en historie om mennesker, der kaempede mod uretfaerdi­ghed og for frihed. Om befolkning­er, som havde fået nok.

 ??  ?? Den 9. november 1989 blev graensen mellem Øst- og Vestberlin åbnet, og Muren faldt. Arkivfoto: Stringer/Ritzau Scanpix
Den 9. november 1989 blev graensen mellem Øst- og Vestberlin åbnet, og Muren faldt. Arkivfoto: Stringer/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark