Den franske forbindelse
Forfatteren Jens Christian Grøndahl ånder muligvis friere i Frankrig, ligesom Henrik Stangerup gjorde det.
Engang i 1980’erne var det Jens Christian Grøndahl, der var inde i naesehornet Otto, hvad der haenger sammen med, at han er uddannet filminstruktør ved Den Danske Filmskole i 1983. I dag haenger hans portraet i forlaget Gallimards berømte hall side om side med bl.a. Albert Camus og Jean Paul Sartre; Grøndahls status i udlandet og isaer i Frankrig er betydelig. Sidste år oplevede Grøndahl det usaedvanlige – selv for en fransk forfatter – at blive portraetteret over de tre første sider i Le Monde, og den franske forbindelse er også personlig; Grøndahl er privat ven med Frankrigs mest berømte filosof, BernardHenri Lévy, og Emmanuel og Brigitte Macron hører til hans laeserskare.
Hans bøger er oversat til over 35 sprog verden over og optraeder jaevnligt på kritikerlisten i førende internationale aviser, og han finder sit publikum i så forskellige lande som Canada, Brasilien, Litauen, Schweiz, Belgien, Holland og altså ikke mindst Frankrig. Kritikerne i f.eks. Le Monde fremhaever den saerlige litteraere melankolske melodi, der findes i hans romaner, og hans evne til at afdaekke eksistentielle og psykologiske temaer. Han bliver ofte sammenlignet med Anton Tjekhov og Ingmar Bergman.
Betydelig flid
Han er en flittig mand. Han har til dato udgivet 39 vaerker: 21 romaner, syv essaysamlinger, tre børnebøger og en selvbiografi, bestilt af det franske forlag til den prestigefulde biografiserie ”Traits et portraits”. Han skriver jaevnligt i udenlandske aviser, som f.eks. franske Libération, schweiziske Neue Zürcher Zeitung og belgiske De Standaard.
I det hele taget fornemmer man, at han – ligesom Henrik Stangerup gjorde det – ånder friere i Frankrig. Da han stillede op til interview i Jyllands-Posten i en serie, der handlede om muligheden af en borgerlig kunstner, skrev han:
»Det er en interessant diskussion, omend jeg har et stort forbehold: Jeg anser nemlig ikke mig selv for at vaere en borgerlig kunstner og vil ikke bryde mig om at få den maerkat sat på. Det irriterende i DK er jo, at hvis man ikke er venstreorienteret – hvad jeg heller ikke er – så bliver man nødvendigvis rubriceret som borgerlig – eller ”højrefløjsdebattør”,
som jeg blev omtalt for nylig i en tv-debat. Man skulle tro, at Den Kolde Krig ikke var forbi, og det virker så meget desto mere maerkvaerdigt, eftersom vi lever i et land, hvor den politiske kultur er så pragmatisk, midtsøgende og konsensusorienteret. Som forfatter synes jeg, at det både er mit privilegium og min pligt at stille mig fuldkommen uafhaengig af enhver form for politisk eller ideologisk abonnementsordning. Sådan havde Henrik Stangerup det også, og jeg deler hans undren over, at kunstnere her i landet naermest per definition er venstreorienterede. Vi skal jo ellers forestille at kunne taenke selvstaendigt.«
Grøndahl blev student fra Nathalie Zahles Gymnasium i 1977 og debuterede som lyriker som 17-årig i Hvedekorn. Han fik sin romandebut som 25-årig med ”Kvinden i midten” 1985, og han blev allerede som 27-årig nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris med romanen ”Rejsens bevaegelser”. Året efter modtog Grøndahl Statens Kunstfonds treårige stipendium, og han er i dag tildelt den livsvarige ydelse.
Han er dekoreret med Chevalier dans l’ordre des Arts et des Lettres for sit betydningsfulde bidrag til skønlitteraturen i Frankrig og var medlem af EU-Kommissionens taenketank Group of Intellectuals for intercultural dialogue 2007–2009. Desuden var han vicepraesident for Dansk PEN 1995–1998.
Han er gift med mag.art. i filosofi og BA i kunsthistorie Anne Vibeke Vad og far til fire – to tvillingesønner og to døtre.
Jens Christian Grøndahl,
forfatter, filminstruktør København