HESALIGHT
Hesalight fra Roskilde blev stiftet i 2009 og realiserede en voldsom vaekst med store overskud på at saelge LED-lys på afbetaling.
Succesen krakelerede i 2016, da Erhvervsstyrelsen pålagde virksomheden at aendre sine regnskaber, hvilket aendrede billedet af virksomheden til en rygende ruinhob.
Hesalight havde lånt 590 mio. kr. ved at saelge virksomhedsobligationer på baggrund af de gamle regnskaber. Da Hesalight ikke kunne betale pengene tilbage, blev virksomheden begaeret og erklaeret konkurs i november 2016.
Sagen blev meldt til bagmandspolitiet, og i januar 2019 blev stifter Lars Nørholt idømt syv års faengsel for omfattende økonomisk kriminalitet. Dommen er anket og afventer behandling i landsretten, som har første retsmøde mandag den
11. november.
Fundamentalt set er den økonomiske situation i Østtyskland bedre, end den har vaeret på noget tidspunkt siden Berlinmurens fald i dag for 30 år siden.
Bruttonationalproduktet (bnp) pr. indbygger i de fem østtyske delstater, inklusive Berlin, er steget fra 45 pct. af niveauet i Vesttyskland i 1989 til i dag at vaere oppe på 86 pct. af det vesttyske bnp pr. indbygger.
Lønningerne er solidt stigende, og arbejdsløsheden er faldet fra 20 pct. dengang til 6 pct. i dag. I flere områder af Østtyskland er der reelt fuld beskaeftigelse.
Imidlertid drypper malurten ned i baegeret, ved at genforeningen på ingen måde er overstået i den forstand, at øst og vest er blevet til ét Tyskland.
»Økonomisk har Østtyskland det bedre end nogensinde, men gabet mellem øst og vest eksisterer fortsat. Bnp pr. indbygger er fremdeles en femtedel lavere i øst. Sådan var det også for 15 år siden. Østtyskland har vaekst, men det har Vesttyskland også, og østtyskerne har tydeligvis ikke ressourcerne til at hale ind på vesttyskerne,« fremfører Institut für Wirtschaftsforschung Halle i Leibniz.
Gennemsnitsmånedslønnen i Østtyskland er steget fra 1.970 euro om måneden i 2000 til 2.690 euro i 2018, hvilket både dengang og nu er 20 pct. under niveauet i Vesttyskland.
Andre tal understreger udviklingen.
Der indgår 30 virksomheder i det toneangivende tyske DAX-aktieindeks. Ingen af dem har hovedkvarter i Østtyskland.
Af de 500 største virksomheder i Tyskland har kun 37 deres hovedkvarter i Østtyskland. Fjerner man hovedstadsregionen Berlin fra opgørelsen, drejer det sig om kun 17 virksomheder.
Konsekvensen er, at de mest vellønnede job ligger i Vesttyskland, mens østtyskerne primaert er henvist til produktionsjob. Isaer har det effekt, at virksomhedernes ledelse samt ikke mindst forsknings- og udviklingsafdelinger er koncentreret i Vesttyskland.
Ifølge det ansete Ifo Institute i München er udviklingen ikke kun en konsekvens af de økonomiske magtstrukturer op til genforeningen, men også at skiftende tyske regeringer siden Berlinmurens fald har brugt anselige ressourcer på at holde liv i aeldre østtyske fabrikskomplekser i bestraebelserne på at fastholde beskaeftigelsen og få nedbragt arbejdsløsheden.
Tyskland adskiller sig ikke fra andre lande, idet vaeksten i beskaeftigelsen isaer kommer fra servicesektoren, og her er Østtyskland langt svagere stillet, fordi de offentlige investeringer har vaeret koncentreret om fremstillingsindustrien.
Befolkningen
»Den brutale virkelighed er, at antallet af mennesker, der bor i Østtyskland, er faldet til det laveste niveau siden 1905, mens flere end nogensinde i dag bor i det, der frem til Berlinmurens fald var Vesttyskland. På trods af genforeningen og de store ressourcer, der er investeret i den, vokser befolkningen i de to dele af Tyskland fra hinanden – stort set upåagtet fra politisk hold,« påpeger ph.d. Felix Rösel, forskningsmedarbejder ved Ifo Institutes afdeling i Dresden.
»Fra 1871 og frem til udbruddet af Anden Verdenskrig i 1939 udviklede befolkningstallet sig stort set identisk i det, der senere blev til henholdsvis Øst- og Vesttyskland. I perioden blev befolkningen fordoblet, og i perioder lå østtyskerne sågar foran vesttyskerne, hvad tilvaeksten angår,« føjer han til.
I årene fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til 1961, da Berlinmuren blev opført, havde Østtyskland mistet 2 mio. indbyggere, der var rejst til Vesttyskland. Fra 1961 og frem til Murens fald 28 år senere stagnerede den østtyske befolkning omkring 17 mio., mens den vesttyske steg med 50 pct. til 60 mio.
»Befolkningsudviklingen er den oversete faktor i bedømmelsen af udviklingen siden Berlinmurens fald. Uden en målrettet indsats må affolkningen af Østtyskland ventes at fortsaette, og derfor vil gabet mellem øst og vest vokse, og det vil svaekke sammenhaengskraften i Tyskland,« understreger Felix Rösel.
Ifølge data fra den uafhaengige amerikanske taenketank Pew Research Center i Washington DC mener et solidt flertal af tyskerne, at deres levestandard, sundhed og nationalfølelse er blevet bedre siden genforeningen.
I praksis er der sket det, at østtyskerne har indhentet vesttyskerne.
Ved Berlinmurens fald mente kun 15 pct. af østtyskerne, at deres livskvalitet – på en skala mellem 0 og 10 – lå i intervallet 7 til 10, mens 52 pct. af vesttyskerne angav deres livskvalitet til at ligge på dette niveau.
I dag mener totredjedele af vesttyskerne, at deres livskvalitet ligger mellem 7 og 10, mens 59 pct. af østtyskerne er i samme kategori.
»Set i det perspektiv er genforeningen en succes,« konstaterer Pew Research Center.
Produktiviteten
Hvert år udgiver den tyske regering en statusrapport om genforeningen, der over 120 sider på en lang raekke målepunkter afdaekker, hvor der er behov for en større indsats.
Emnet er i stigende grad blevet politisk følsomt, da det netop er i Østtyskland, at modviljen mod flygtninge og migranter er størst, og hvor det indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland står staerkest.
Den politiske udvikling haenger bl.a. sammen med den demografiske udvikling, der har kendetegnet Tyskland siden Berlinmurens fald, hvilket også er det centrale element i statusrapporten ”Jahresbericht zum Stand der Deutschen Einheit 2018”.
»I årene efter genforeningen kunne der i Østtyskland