Glem pensionstillaegget og ta’ skatterabatten

For mange vil det vaere en god idé at fortsaette med at indsaette penge på en pension, selv om de allerede er pensioneret.

Jeg er lige blevet behandlet for forstadiet til hudkraeft i ansigtet – ikke farligt, helt uskadeligt, og alt er godt.

Jeg kommer fra det, hudlaegerne kalder ”Nivea-generationen.” Vi brugte ikke solcreme. Når vi var på chartertur, skyndte vi os at blive solskoldede. Dermed kunne huden nå at skalle af én gang, så vi kunne vende brune hjem.

Hvorfor fortaeller jeg det? Det gør jeg, fordi ordet kraeft kan få det vaerste frem i folk – praecist som ordet ”pension”. Pensionen vender jeg tilbage til.

Når nogle har en kraeftsygdom eller bare noget, der ligner, kan man få alle skraekhistorierne.

Man kan også få en masse ”gode” råd, man ikke har bedt om. »Du kan meditere, spise rødder og rådne blade fra skovbunden eller bosaette dig i en hjemmelavet pyramide af genbrugstrae for at få det vaek,« kan det lyde.

Sådan er det også med pension.

Der kan vaere skraekhistorierne om ham, der døde, lige inden han skulle nyde godt af sin store pension.

Og så kommer de gode råd. Du kan gøre som de fiffige typer, der går op i banken og haever 30.000 kr. til ”julegaver” og tilfaeldigvis kommer under den graense på 87.900 kr., der betyder, at de kan få aeldrecheck og det skattefrie helbredstilskud.

Det kalder man ”rollatorkø” i bankerne.

Men man jo ikke udelukke, at de voksne børn har gjort sig fortjent til store julegaver, og butikkerne er stoppet med at tage Dankort.

Der er også dem, der putter pengesedler mellem tallerkenerne og gemmer på tomme øldåser i håbet om, at priserne på pant saettes op, fordi de ikke »skal have papir på noget.«

Hver gang jeg skriver om den skat, man betaler af pensionsafkast, den såkaldte PAL-skat på 15,3 pct., ryger laeserne til tasterne.

»Der er tale om dobbeltbeskatning,« har jeg fået at vide af en pensioneret revisor.

»Det er ikke rigtigt,« fortaeller en anden pensioneret revisor, for skatten traekkes fra pensionsformuen og taeller derfor ikke dobbelt.

Begge glemmer bevidst eller ubevidst en ikke uvaesentlig detalje.

Man kan nemlig traekke indbetalingerne fra. At sammenligne beskatning af pension og almindelig opsparing giver ingen mening.

Hvis man har sparet

1 mio. kr. op, er der himmelvid forskel på, hvordan man er kommet til dem. Er det almindelig opsparing – det, man kalder frie midler – skal man have tjent ca. 2 mio. kr. for at kunne spare så meget op. Skatten tager den ene million.

Ved pensionsindbetalinger er det omvendt. Man indbetaler 1 mio. kr. på pensionen, men får et fradrag på 500.000 kr. Og her er ikke taget højde for det ekstra pensionsfradrag, man får. Det er da ikke småpenge. Er der mindre end 15 år til pensionen, er fradraget hele 22.400 kr. om året.

Jeg skal lige understrege, at pensionen typisk opbygges over flere år – ikke på én gang.

Netop fradraget er et underspillet element. Det betyder, at pensionsopsparing er en stensikker gevinst – selv hvis man ikke får et afkast.

Hvis man går fra et fradrag i topskatten til en udbetaling i bundskatten, giver det en gevinst på 150.000 kr. efter skat for hver million.

For de 150.000 kr. alene kan man give sig selv det, der svarer til pensionstillaegget i tre år. Tillaegget er nemlig 4.300 kr. efter skat og 6.923 kr. før skat.

Har man en gevinst på 300.000 kr., kan man finansiere det i seks år.

Om man vil acceptere det regnestykke afhaenger helt af, om man betragter både folkepensionen og tillaegsbeløbet som en velerhvervet rettighed. Det gør jeg ikke!

Går man fra topskat til topskat, er gevinsten ikke lige så stor. Men man skal stadig kun betale topskat af pension over et vist beløb. Topskattegraensen haeves til 531.000 kr. naeste år.

Fradragsretten betyder også, at man som pensionist kan få reduceret sin skattepligtige indkomst og i visse tilfaelde få mere i pensionstillaeg, hvis man indbetaler, efter at man er gået på pension.

Pensionsopsparing er en stensikker gevinst – selv hvis man ikke får et afkast.

Nye regler tilgodeser pensionister, der bliver ved med at arbejde. Pensionsalderen bliver haevet så meget, at folkepensionen reelt er ved at blive udfaset.

Kan vi ikke nøjes med 13.250 kr. om måneden, som er folkepensionen inklusive tillaeg for enlige eller 9.780 kr. om måneden, hvis man bor sammen med en, kommer vi ikke udenom selv at spare op. Her er fradraget altså en stor hjaelp.

En høj opsparing betyder også, at man helt eller delvist kan traekke sig fra arbejdsmarkedet, når man selv vil – ikke når politikerne synes, man skal. Rigtig mange – jeg er er en af dem – har pensioner, vi kan begynde at haeve af, når vi fylder 60 år.

For højtlønnede er der fri leg, for folk med lave indkomster er der grund til at taenke sig ekstra godt om.

Junglen af nye regler har ikke gjort det lettere, derfor er det vigtigt i så god tid som muligt at få regnet på, om man skal satse på opsparing i pensioner, frie midler eller mursten.

Jo større faktor pensionsopsparing udgør for vores økonomi, desto bedre – ligesom solcreme for huden.