Vores faelles hukommelse: Dataloven er til besvaer for lokalarkiver
Lørdag fejrer arkiverne rundt omkring i landet den årlige begivenhed Arkivernes dag. Men det seneste år har lokalarkiverne vaeret generet af persondataforordningen.
»Der kommer mere og mere ind på vores hjemmeside. Vi startede med skolebilleder. Nu er vi i gang med byerne – hvilke huse der har ligget hvor gennem tiden, og hvem der har ejet dem,« siger Jørgen Rasmussen, som er arkivleder på Rosenholm Egnsarkiv.
Vaeggene i den gamle arrestbygning i Hornslet, hvor arkivet hører til, er naermest tapetseret med indrammede billeder. Billeder af sportshold fra starten af 1900-tallet og frem – fra tiden hvor fodboldtraeneren stod iført tredelt jakkesaet og butterfly, når han råbte af spillerne fra sidelinjen.
I mapperne, som fylder hylderne langs arrestens gamle cellevaegge, gemmer der sig omkring 1.000 klassebilleder. De er populaere blandt arkivets gaester, men klassebillederne har også udgjort lidt af et problem for arkivet i løbet af det seneste år.
»Efter den nye datalov er det jo blevet svaerere. For der er nogle ting, man ikke bare lige må vise. Hvis der nu sidder en enkelt pige og ser trist ud på klassebilledet og ikke vil have det ud i offentligheden, så skal vi slette hele billedet,« fortaeller Jørgen Rasmussen.
Vores faelles hukommelse
Det kan blive et problem for lokalarkiverne samlet set, hvis primaere formål og funktion er at bidrage til dokumentationen af den mere private del af danmarkshistorien.
»Lokalarkiverne er vores faelles hukommelse. Det er også en af grundene til, at man bliver nødt til at finde en løsning på det her. For hvis der ikke er nogen, som samler de her informationer ind, så står vi kun med den offentlige del af historien om 50 år. Og det er en kedelig og skaevvredet del,« siger Jørgen Thomsen, som er formand for Sammenslutningen af Lokalarkiver.
På Rosenholm Egnsarkiv har GDPR (Persondataforordningen) blandt andet ført til, at Syddjurs Kommune har overtaget en del af arkivets dokumenter.
»Vi har haft en masse kommunale dokumenter på arkivet. Dem må vi ikke opbevare mere – de skal ud på kommunens egne arkiver. Det er blandt andet skoleprotokoller og andre offentlige bilag og sådan nogle ting,« fortaeller Jørgen Rasmussen.
I foråret ankom et par kommunalt ansatte til arkivet, som tog de pågaeldende dokumenter med sig igen, da de gik. Dem er kommunen nu selv i gang med at gennemgå – en proces, der ifølge Jørgen Rasmussen godt kan ende med at tage flere år.
Lidt mening i galskaben
Men selv om han synes, det er aergerligt, at egnsarkivet ikke laengere må opbevare dokumenterne, kan han godt se meningen i netop den del af dataloven.
»I skoleprotokollerne kunne man jo bl.a. gå ind og se, hvilke karakterer folk havde fået, og hvor meget de havde vaeret syge. Så det er måske meget godt, at sådan noget ikke ligger hos os,« siger han.
Det største bump på vejen er billederne.
Persondataforordningen, som trådte i kraft den 25. maj 2018, giver lokalarkiverne flere forbehold, de skal arbejde ud fra, når de modtager f.eks. billeder.
JP Aarhus har forsøgt at kontakte Datatilsynet, som er ansvarlig for kontrollen af overholdelse af persondataforordningen, men det har ikke på nuvaerende tidspunkt vaeret muligt at få svar.
Klausulering og fremtiden
På lokalarkiverne i Danmark har man altid haft en politik om, at følsomme dokumenter og billeder skal klausuleres i 50-75 år. Fordi den gennemsnitlige levetid bliver laengere og laengere, vil det ifølge Jørgen Thomsen snart vaere nødvendigt for lokalarkiverne at klausulere i 75100 år i stedet.
Fordi klausuleringer i forvejen er et ansvar, lokalarkiverne har påtaget sig, har han også svaert ved at forstå, at der er dokumenter, arkiverne ikke laengere må opbevare af samme hensyn.
»Det er let at sidde i et juridisk elfenbenstårn og forestille sig, at man ikke kan overlade sådan en opgave til enkelte arkiver,« siger formanden for Sammenslutning af Lokalarkiver.