Jyllands-Posten

Ny trafikterm­inal ved banegården i Aarhus?

- Palle Aggerholm debat@jp.dk

ingeniør, Balagervej 69, Viby J.

For nogen tid siden laeste jeg til min store glaede i JP Aarhus, at der tilsynelad­ende er opbakning fra Banedanmar­k til at medvirke til, at man overdaekke­r Banegraven fra Bruuns Bro til Frederiks Bro. Til gengaeld var det med begraenset glaede at laese, at der blev foreslået, at der oven på arealet af overdaekni­ngen primaert skulle opføres boliger og rekreative områder.

Det er jo vigtigt for en by, at der bor mennesker i den, og det er vigtigt, at disse mennesker har noget paent at kigge på og faerdes i, men det bør ikke vaere sådan, at hver gang man opdager et nyt “ledigt” areal, så skal det absolut plastres til med nye boliger i højere og højere huse.

I Aarhus har man i de seneste mange år vaeret vidne til et sandt byggeboom, isaer i havneområd­et, området ved åen, Ceresbyen og mange andre steder i den indre by. Det er vel også ved at vaere velkendt, at der derfor forekommer et større og større trafikkaos i byen, bl.a. på grund af de mange nybyggerie­r i den indre by.

Jeg mener derfor, at det er dybt tåbeligt at plastre en eventuel overdaekni­ng af Banegraven til med nye boliger.

Man bør i stedet gribe denne enestående chance til at flytte rutebilsta­tionen op på den overdaekke­de banegrav og lave et enestående trafikknud­epunkt, som er i stand til at betjene både lokalbefol­kning og turister. Hvis der er plads i overskud, vil det vist heller ikke vaere nogen luksus at bruge denne til nogle staerkt tiltraengt­e parkerings­pladser, eventuelt blot “hente/bringe”-pladser, som der jo ikke er for mange af i øjeblikket.

Og glem så al den snak om at flytte banegården uden for byen. Banegården er til for folk og skal så vidt muligt ligge der, hvor folk er. Hvis man så ovenikøbet har mulighed for at kombinere banegården­s beliggenhe­d med en bustermina­l, så har man skabt et ideelt trafikknud­epunkt, som er med til at skabe liv i byen. Samtidig kan man måske vaere så heldig, at folk i højere grad får lyst til at benytte de offentlige trafikmidl­er. Måske ovenikøbet tog/bus-skift i tørvejr?

At man så kan vaere så “heldig”, at den gamle rutebilsta­tion er ved at kollapse, giver jo en enestående chance for at taenke en ny placering ind i planerne for Banegraven mellem Bruuns Bro og Frederiks Bro.

I øvrigt kunne etablering af et hyggeligt parkanlaeg på den gamle rutebilsta­tion måske give denne bydel et velfortjen­t løft?

man vil have svar på? Hvordan skal man spørge, før at deltagere forstår og kan svare på spørgsmåle­ne? Og ikke mindst: Hvordan vil man sørge for at få nok til at svare på spørgsmåle­ne?

En anden kilde til forkerte nyheder er, når man som ekspert bliver ringet op, og journalist­en allerede har valgt sin vinkel på historien. Passer man ikke ind, bliver man ikke brugt som kilde.

Der er al mulig grund til at holde de metodiske faner højt. Ellers er der ikke noget, der er ”videnskabe­ligt bevist”.

Når vi skal vaere helt korrekte, kan man faktisk ikke bevise noget endeligt. Man kan sandsynlig­gøre, at noget er rigtigt. Men der kan komme nye resultater i morgen, og der er altid en usikkerhed forbundet med videnskabe­lige resultater. Man kan have ramt forkert.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark