Fødte organdonorer – nej tak

Den frihed, der er til at sige nej, skal og kan ikke fjernes.

Bjarne Bøgelund-Andersen pens. overlaege i neurokirurgi, tidl. donationsansvarlig laege, Region Midtjylland, Aarhus C med de pårørende. Hvis det går vaerre, og patienten hjernedør, vil man også tale med de pårørende om dette og herunder omtale muligheden for, at vedkommende kan donere sine organer. Dette vil også foregå, selv om det er indført, at vi er “fødte donorer”.

Ved denne samtale vil man så kunne pointere, hos personen, der ikke har sagt fra, at det jo står i loven, at deres kaeres organer skal bruges til transplantation. Dette er ikke nogen rar besked at få for de pårørende, der i forvejen er i dyb krise. Det er meget svaert for dem at forholde sig til og for fagpersonen, der skal overbringe denne besked, er det heller ikke rart at skulle belaste de pårørende yderligere med dette.

Risikoen for, at de pårørende ikke er indstillet på, at deres kaere skal igennem et organdonationsforløb i dette scenarium, finder jeg stor, og i det tilfaelde vil vedkommende ikke blive kørt bort til donoroperation. Sygehuspersonalet kan ikke gå imod de pårørendes ønske etisk eller praktisk.

Som det sker i dag, skal de pårørende tage stilling på baggrund af deres kendskab/ukendskab til vedkommendes holdning, såfremt der ikke foreligger en accept i donorregistret. Hvis dette er tilfaeldet, oplyses dette i samtalen, og ikke i ét tilfaelde i 2018 er de pårørende gået imod et sådant ønske.

Nok netop, fordi det er et ønske og ikke noget udefra påtvunget.

26 pct. (46 af 179) af de pårørende sagde ved sådanne samtaler derimod nej i 2018. Et tal, som vi kan vaere enige om desvaerre er højt.

Jeg tror ikke, tallet bliver mindre, hvis vi indfører, at vi er “fødte donorer”. Jeg går ind for, at de pårørende i deres svaere situation skal oplyses grundigt om muligheden og ikke presses med »det står i loven«.

Jeg kan kun opfordre alle til at få sig meldt eller i det mindste få gjort pårørende opmaerksom på ens holdning.

Og den frihed, der er til at sige nej, skal og kan ikke tages bort uanset.

Der gøres i dag meget for, at der skal ske en stigning i antallet af organdonationer, og som det ses, hjaelper det, at man får sig meldt til Donorregistret. Jeg kan kun opfordre alle til at få sig meldt eller i det mindste få gjort pårørende opmaerksom på ens holdning, så de kender den, hvis man skulle komme i den ulykkelige situation at hjernedø.