Elever deler smileyer ud i de mindste klasser for at spare på strømmen

På Sønderskov-Skolen i Sønderborg har en såkaldt energipatrulje de seneste år sat fokus på klimaet blandt de mindste elever. Patruljen består af 11 større elever, der gerne vil vaere med til at gøre en forskel for fremtiden.

»2.a, vi har fået en grøn smiley!«

En af klassens piger straekker sig på taeer og råber ivrigt ud til sine klassekammerater i skolegården på Sønderskov-Skolen for at overbringe den glaedelige nyhed.

Det store spisefrikvarter er i fuld gang på den sønderjyske skole, og mens klassekammeraterne leger på den anden side af vinduet, klarer den lille pige sine duksepligter indendørs.

Men det er ikke kun duksepligter og kampen om de gode gynger, der er i fokus hos eleverne denne formiddag sidst i oktober. De seneste seks år har skolen nemlig fokuseret på at blive CO2neutral, og det har resulteret i et øget fokus på grønne smileyer og energibesparende tiltag.

Derfor har 14-årige Rasmus

Davidsen, Ali Mohammed og Dagny Kristiánsdottír også valgt at bruge deres spisefrikvarter på at holde øje med de mindre klasser.

De er en del af skolens energipatrulje, der dagligt tjekker, om de mindste klasser har husket at slukke for lyset, lukke computeren og få frisk luft ind i klassevaerelset. Det foregår med en smileyordning, der udløser henholdsvis en grøn, gul eller rød smiley, alt efter hvor gode klasserne har vaeret til at spare på strømmen.

»Jeg har god samvittighed, når jeg siger noget til de mindre klasser, og jeg kan se, at de rent faktisk hører efter og slukker lyset. Måske er det også bedre, end hvis en laerer siger det. Vi bliver på en måde forbilleder for dem og kan maerke, at vi gør indtryk,« siger Rasmus Davidsen, der går i 8. klasse på Sønderskov-Skolen.

Ansøgning til patruljen

Han har vaeret en del af energipatruljen det seneste år og udover, at han og de 10 øvrige medlemmer får ekstra undervisning om klimaet og en årlig tur til en tysk forlystelsespark, kan Rasmus Davidsen også maerke, at opmaerksomheden omkring klimaet smitter af derhjemme, hvor han fokuserer på at slukke for diverse spillekonsoller, når han ikke bruger dem.

Bag den sønderjyske energipatrulje står naturfagslaerer Henrik Fenneberg, der de seneste 17 år har vaeret laerer på Sønderskov-Skolen. Han fik idéen til patruljen, i forbindelse med at skolen fik installeret solceller på taget for at bevaege sig i en mere baeredygtig retning.

Selv om mange elever har vist interesse for energipatruljen, er det ikke lige let at blive en del af den. Det kraever nemlig, at eleverne ansøger om det, hvorefter Henrik Fenneberg udvaelger de elever, han vurderer har den rette indstilling.

»De skal vaere interesseret i det. Det kan godt vaere, at de får lov at komme på nogle ture og til forskellige foredrag. Men det kraever hårdt arbejde, og eleverne bruger meget tid på patruljen,« siger han, der sammenlagt bruger en halv time om ugen på ordningen, mens eleverne selv driver den resten af tiden.

Den garvede laerer er udmaerket klar over, at skeptikere vil mene, at han som folkeskolelaerer ikke baerer ansvaret for at opdrage skolens elever til at slukke lyset efter sig. Men alligevel mener han, at det er en vigtig opgave.

»Det er et ansvar, vi alle har. Som folkeskole ligger opgaven lige til højrebenet. Vi opdrager ikke eleverne i energipatruljen, men inddrager pensum fra bl.a. naturteknologi, samtidig med at eleverne udvikler sig. De bliver bedre til at tage ansvar, gøre noget selv og øver sig i at tale foran store forsamlinger, når de holder oplaeg for de mindre klasser. Det kan de også bruge til eksamen og senere i livet,« siger han.

For den 14-årige Dagny

Kristiánsdottír, der også er en del af energipatruljen, handler engagementet i patruljen udelukkende om at vaere med til at gøre noget aktivt for klimaet.

»Hvis det bliver ved med at vaere så dårligt, som det er i dag, frygter jeg, at vi ikke får nogen fremtid. Derfor vil jeg gerne vaere med til at rette op på det,« siger hun.

Spreder sig på gangene

Tilbage på skolegangen har 2.a’s duks bevaeget sig ud på gangen for at vride den klud, som hun tørrer klassens borde af med:

»Jeg kan godt lide energipatruljen. Den hjaelper med at huske at slukke lyset, selv om det godt kan vaere lidt svaert. Klassen bliver rigtig skuffet, hvis vi ikke får en grøn smiley. Men når vi får den, bliver vi rigtig glade.«

I mellemtiden har medlemmerne af energipatruljen bevaeget sig over på gangen med 3. klasser. Her får tre nysgerrige indskolingselever pludseligt øje på dem.

»Åh nej, jeg tror, at vi har fået en rød smiley,« siger den ene og tager sig bekymret til hovedet.

»Ja, vi har glemt alt om det, inden vi gik ud,« siger en anden, mens de lillaklaedte piger i højt tempo forsvinder af syne for at finde ud af, hvilken smiley der venter i klasselokalet laengere nede ad gangen.