USA beskylder Iran for at gå målrettet efter at blive en ny atommagt
Iran optrapper striden med USA om den omstridte atomaftale. Et underjordisk atomanlaeg beriger nu igen uran, som vil kunne bruges til atomvåben. Praesident Trump raser.
Iran har taget endnu et par skridt ud af den omstridte atomaftale, som skal forhindre, at praestestyret anskaffer sig atomvåben.
Det er fjerde gang i år, at Iran melder højt og tydeligt ud, at man har sat sig ud over endnu nogle bestemmelser i aftalen i protest mod, at praesident Trump sidste år trak USA helt ud af aftalen.
Natten til torsdag genåbnede regimet det underjordiske atomanlaeg i Fordow, 180 km syd for hovedstaden, Teheran, så det nu igen kan berige uran. Det er en åbenlys overtraedelse af atomaftalen, som fastslår, at anlaegget kun må bruges til civil forskning.
Samtidig øges antallet af centrifuger både på anlaegget i Fordow og et andet anlaeg i Natanz. Dermed slår praestestyret en streg over flere af de vigtigste begraensninger i atomaftalen.
Som for at saette trumf på blev en inspektør fra det internationale atomenergiagentur, IAEA, kortvarigt tilbageholdt. Hun blev beskyldt for at have udløst en alarm ved at have mistaenkelige produkter på sig. Hendes håndtaske blev undersøgt efter et toiletbesøg, men hun blev hurtigt sat fri igen.
I Washington beskylder Trump Iran for at bedrive atomar afpresning og for at styre målrettet mod at skaffe sig atomvåben.
Hemmeligt atomanlaeg
»Se bare på, hvad det er, iranerne gør nu,« sagde Trump med henvisning til sin tilbagevendende kritik af, at atomaftalen ikke er tilstraekkelig effektiv. Også udenrigsminister Mike Pompeo beskyldte direkte Iran for nu at gå efter at blive en atommagt.
»Det er på tide, at alle nationer vender sig mod regimets pengeafpresning og tager seriøse skridt til at øge presset (på Iran),« sagde han.
Anlaegget i Fordow er i forvejen kontroversielt. Iran forsøgte i årevis at hemmeligholde opførelsen af det. Det førte til den første mistanke om, at praestestyret satser på at gøre Iran til en atommagt.
Irans nye skridt blev meddelt af praesident Hassan Rouhani personligt. Han oplyste, at der vil blive fyldt urangas på centrifugerne i Fordow.
Samtidig blev der åbnet for ekstra 1.044 centrifuger. Det indebaerer, at anlaegget genåbnes som et aktivt atomanlaeg til berigelse af uran.
Dermed kan Iran ifølge internationale eksperter på ret kort tid bringe berigelsesgraden af sit opsamlede uran op på 90 pct. Det giver regimet mulighed for at skaffe sig atomvåben.
Iran laegger slet ikke skjul på oprustningen. Iran producerer lige nu 11 gange så meget beriget uran som for to måneder siden ifølge Ali Akbar Salehi, chef for Irans atomagentur.
Disse meldinger er en meget konkret udfordring af den kreds af stormagter, der i 2015 indgik atomaftalen med Iran.
Både EU og Rusland, der også er medunderskrivere på aftalen, udtrykte dyb bekymring.
Frankrig og Iran har i laengere tid forhandlet om en kredit på 100 mia. dollars til praestestyret, men den er ikke på plads endnu.
Praestestyret understreger sammenhaengen mellem de nye initiativer og den skrantende aftale:
»Alle de fire skridt, som Iran har taget vaek fra forpligtelserne i henhold til atomaftalen, kan traekkes tilbage. Iran vil leve op til sine forpligtelser i aftalen, når de tilbagevaerende parter i aftalen gør det samme,« sagde praesident Rouhani.
EU-lande støtter Iran
Ikke mindst de europaeiske underskrivere af aftalen – Storbritannien, Frankrig og Tyskland – har forsøgt at holde liv i aftalen, men har vaeret ude af stand til at kompensere Iran økonomisk for de benhårde amerikanske sanktioner mod Irans økonomi.
USA laegger lige nu ifølge Trump »maksimalt pres« på Iran. EU har etableret en finansieringsmekanisme, Instex, der skal saette virksomheder i stand til at handle med Iran uden om USA’s sanktioner. Men den virker ikke.
Virksomhederne er bange for at blive ramt på deres interesser i USA, hvis de handler med Iran.
Iran beskylder derfor de europaeiske underskrivere af aftalen for ikke at leve op til deres forpligtelse til at fjerne sanktioner mod den iranske økonomi.
Iran har to gange tidligere i året trukket sig ud af dele af atomaftalen. Ifølge aftalen må berigelsesgraden for Irans uran kun vaere 3,67 pct., men den blev officielt overskredet i foråret, samtidig med at maengden af opsamlet uran overskred de tilladte 300 kg.
Israel reagerede skarpt på Irans nye offensiv.
»Iran øger sin aggression. Iran vil ødelaegge Israel. Vi vil vide at forsvare os,« sagde premierminister Benjamin Netanyahu, som sidste år fremlagde, hvad han kaldte klare beviser på, at Iran arbejder på at skaffe sig atomvåben.
Det skete med henvisning til materiale, som israelske agenter havde skaffet i Iran.
Han gentog, at Israel ikke vil tillade, at Iran får atomvåben. Israel har flere gange truet med at angribe de iranske atomanlaeg.
Det er på tide, at alle nationer vender sig mod regimets pengeafpresning og tager seriøse skridt til at øge presset (på Iran). Mike Pompeo, USA’s udenrigsminister
Trump utilfreds med aftale
Trump trak USA ud af aftalen, med henvisning til at den kun løber over 10 år, og at den ikke omfatter Irans langtraekkende missilprogram. Den åbner heller ikke