IRAN-ATOMAFTALE
Atomaftalen med Iran blev underskrevet i 2015 af USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Tyskland og Frankrig efter over to et halvt års forhandlinger. Den trådte i kraft i januar 2016.
Aftalen åbner for en inspektion af de iranske atomanlaeg, men laegger ingen begraensninger på det iranske missilprogram og løber kun i 10 år. Til gengaeld blev sanktionerne mod Iran ophaevet igen. Irans interesse i aftalen var at få forbedret sin kriseramte økonomi.
Praesident Trump trak USA ud af aftalen den 8. maj 2018 og har indført skrappe sanktioner i flere omgange. USA beskylder Iran for at vaere verdens største sponsor af terror og for at snyde med atomprogrammet.
EU-landene har ikke vaeret i stand til at kompensere for USA’s sanktioner. Tidligere på året begyndte Iran derfor skridt for skridt at traekke sig ud af aftalen. for en løbende inspektion af militaere anlaeg.
Uroen om atomaftalen har i laengere tid ført til øgede spaendinger ved Den Persiske Golf. Flere olietankere er blevet angrebet, formentlig af iranske styrker.
En amerikansk drone er skudt ned, og i august rettede houthi-oprørere et massivt angreb med droner og missiler mod olieanlaeg i SaudiArabien.
Trump afblaeste angreb
En enkelt gang har praesident Trump beordret angreb på iranske militaeranlaeg, men trak ordren tilbage i sidste øjeblik.
USA’s sanktioner har presset Irans økonomi helt i bund. Situationen bliver ikke lettere af, at den iranske ledelse er på valg i de kommende år.
Naeste år er der parlamentsvalg og i 2021 praesidentvalg, hvor den moderate Hassan Rouhani udfordres af mere radikale kraefter.
Irans reelle magthaver er det åndelige overhoved, ayatollah Ali Khamenei, som er 80 år og meldes ved dårligt helbred. Han skal også erstattes inden laenge. Meget vil afhaenge af, hvem der overtager forvaltningen af den iranske revolution efter ham.