Tovtraekkeri om vidner i rigsretsproces

Demokraterne ventes at afvise Republikanernes ønske om høringer af både Joe Bidens søn og den uidentificerede whistleblower.

Republikanerne vil have Trumps politiske rival Joe Bidens søn til at vidne i de åbne høringer i forbindelse med rigsretsprocessen mod praesident Donald Trump i naeste uge.

Også den whistleblower, der satte gang i den såkaldte Ukraine-sag, er blevet indkaldt som vidne af Republikanerne.

Demokraterne har dog flertal i Repraesentanternes Hus og ventes at afvise høringer af både Bidens søn, Hunter, og den uidentificerede whistleblower.

De to navne er på en liste med ønskede vidner, som republikanske Devin Nunes har sendt i et brev til demokraten Adam Schiff, formand for efterretningsudvalget.

Nunes beskylder Schiff for at have fabrikeret beviser for at kaste »et skummelt lys« over det telefonopkald, der står i centrum af processen. I telefonopkaldet den 25. juli beskyldes Trump for at have sat sine egne interesser over nationens ved at ville presse Ukraines praesident, Volodimir Zelenskij, til at undersøge demokratiske Biden og hans søn.

Presset mod Ukraine

Joe Biden er en af de absolutte frontløbere i kampen om at blive Demokraternes praesidentkandidat ved valget i 2020. Mens Biden var vicepraesident under Barack Obama, sad hans søn i bestyrelsen i det ukrainske energiselskab Burisma.

Ifølge whistlebloweren brugte Trump telefonopkaldet med Ukraines praesident til at søge egen politisk vinding. Dette understøttes i vaesentlig grad af de seneste ugers lukkede høringer, hvoraf indholdet i flere tilfaelde er kommet frem.

Flere politiske analytikere ser vidnelisten som et vink med en vognstang om Republikanernes strategi ved de kommende åbne høringer.

Blandt andet skriver The New York Times, at Republikanerne ventes at forsøge at dreje fokus vaek fra beskyldningerne om Trumps magtmisbrug – og dermed over på Biden-familiens rolle i Ukraine.

foregår i 70’erne eller tidlige 80’erne. Bortset fra, at havde det vaeret i 80’erne, så havde der nok vaeret flere åbne butikker i den fiktive hovedgade. For at vaere aerlig, så er seriens ramme en stereotyp på københavneres fordomme om provinsen og livet der. Fejlskudt realisme,« siger

Mads Peder Nordbo, der satte gang i en debat om serien på sin Facebook-profil, hvor andre fynboere fortalte, at de også havde svaert ved at se, at seriens univers skal forestille nutidens provins.

”Fred til lands” er skabt af forfatterne Christian Torpe og Marie Østerbye, som blandt andet har lavet tvserier som ”Rita” og ”Hjørdis” og den amerikanske Stephen King-filmatisering ”The Mist”. Da JyllandsPosten før seriens start spurgte Christian Torpe til valget af landsbyrammen, lød svaret:

»Vi er ikke ude på at portraettere provinsen, og vi kunne også have sat rammen i en kolonihaveforening eller på Christiansø eller i en mødregruppe for den sags skyld. Men vi kommer selv fra små byer, og så havde vi brug for et lukket økosystem, hvor det var trovaerdigt, at der er en, der ødelaegger det for de andre, og hvor det er trovaerdigt, at man ikke kan ringe efter en større politistyrke, men i stedet har følelsen af, at man må klare tingene selv.«

Landbetjenten er passé

Netop den del af plottet finder krimiforfatter Mads Peder Nordbo også urealistisk.

»I serien er landbetjenten svag og kigger hele tiden vaek. Det er mange år siden, at der overhovedet fandtes en landbetjent. Hvis der er problemer, så ringer man altså til Odense Politi. Det er ikke Wyoming herude på landet,« siger Mads Peder Nordbo.

Han er selv vendt hjem til sin fødeby efter flere år i Grønland, der er rammen for hans krimier, der saelges internationalt og går under genrebetegnelsen arctic noir.

For at vaere aerlig, så er seriens ramme en stereotyp på københavneres fordomme om provinsen og livet der. Mads Peder Nordbo, krimiforfatter – satte gang i en debat om serien på sin Facebook-profil

Men er du ikke lidt hård ved serien? I dine egne krimier beskriver du jo et Grønland, hvor der jo også sker urealistiske og makabre ting?

»I Grønland siger de, at de kan lide mine bøger, fordi rammen er så realistisk, at det er som at gå i Nuuk. I ”Fred til lands” er huse og by fremstillet i forfald stort set hele vejen rundt. Laegeklinikken er dybt godnat. Det er, som anede man ikke det mindste om Fyn samt liv og opvaekst i

»Ja, det er da også rigtigt. Nå, men så foregår den altså nu. Der er ingen af os, der bor så lousy (grimt, red.) eller er klaedt så lousy, men ... det er o.k. Folk her ved jo godt, at det er en dramatiseret fortaelling, der skal forestille at kunne foregå mange steder. Jeg køber idéen om, at der kunne vaere et menneske i en lille by, der kunne have magt over andre gennem sine kontakter eller penge eller lignende. De menneskelige relationer er interessante.«

Uhygge rimer ikke på fynsk

At ingen taler fynsk i serien, generer ikke Flemming Kjaer Andersen.

»Det bliver jo aldrig rigtig uhyggeligt i sådan en serie, hvis folk taler fynsk. Vi er alt for flinke,« siger han på et klingende fynsk opbygget gennem en hel levetid i Ebberup.

»Jamen, her er jo dejligt. Vi låser sjaeldent døren, bor i patriciervillaer, og vi tager ned omkring vandet på vejen hjem fra arbejde – og havde