Her går graensen

Ved årsskiftet er det fire år siden, at Danmark indførte midlertidig kontrol ved den dansk-tyske graense, herunder faergehavnene på Lolland-Falster.

Det er svaert at betegne en foranstaltning som ”midlertidig”, når den har eksisteret så laenge, som tilfaeldet er.

Graensekontrollen harmonerer ikke med Schengen-aftalen, men indtil videre har EU-Kommissionen valgt at acceptere, at Danmark og andre EU-lande opretholder kontrollen, hvis den begrundes i terrortrusler, og sådanne er desvaerre ikke vanskelige at få øje på.

En meningsmåling her i avisen i juni viste, at 53 pct. af danske vaelgere mener, at graensekontrollen skal gøres permanent, mens 36 pct. er imod. Et flertal på 17 procentpoint må – selv i en meningsmåling – betegnes som så solidt, at det for nuvaerende er svaert at se et folketingsflertal bringe kontrollen til ophør.

Opmaerksomheden koncentrerer sig derfor om, hvem der skal stå for kontrollen. Politiet? Hjemmevaernet? Forsvaret?

I landets lufthavne eksisterer allerede et korps af civile paskontrollører iført en tillempet politilignende uniform med påskriften ”Graensekontrol”. Efter alt at dømme fungerer systemet ganske godt.

Brigadegeneral Henrik Lyhne, chef for haerens 1. Brigade, har gjort det klart, at soldater efter hans opfattelse ikke skal anvendes til graensekontrol eller bevogtning af en raekke civile objekter i København. For tiden er 248 soldater afgivet til disse opgaver, hvor de ifølge brigadegeneralen »kun bruger måske 5 pct. af deres faerdigheder«.

I en kritisk situation er der ingen tvivl om, at soldaterne kan vise sig at vaere af stor vaerdi, men dels kan graensekontrol og bevogtningsopgaver aldrig vaere kerneopgaver i fredstid, dels er det udtryk for politisk kassetaenkning.

Anvendelsen af soldater begrundes med, at de skal bistå »et presset politi«, og forsvarsminister Trine Bramsen henviser endda til, at når Forsvaret i de kommende år står til at vokse 30 pct., skal en del af de forøgede ressourcer anvendes til netop graensekontrol og bevogtningsopgaver.

Forøgelsen af forsvarsbudgettet er en direkte konsekvens af, at USA’s praesident, Donald Trump, helt rimeligt kraever, at Nato-landene lever op til forpligtelsen om at bruge 2 pct. af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvaret. At Folketingets forsvarspolitiske flertal kun fodslaebende accepterer den fundamentale økonomiske praemis for Natos musketéred er i sig selv pinligt, men at bruge penge, der rettelig hører hjemme i forhandlingerne om et politiforlig, til at pumpe forsvarsbudgettet, tenderer en skandale.

Graensekontrollen er hverken døgnbemandet eller konstant, hvilket enhver ved selvsyn kan konstatere, hvis man på en given dag vaelger at krydse frem og tilbage ved flere overgange på den dansk-tyske graense. Alene derfor har kontrollen symbolets karakter.

Den nuvaerende graensekontrol må enten ophaeves, hvad meget taler for, eller også må den gøres permanent med en effektiv kontrol, inklusive paskontrol, selv om sidstnaevnte strider mod alt, hvad Europa i det 21. århundrede bør stå for.

Givet er det, at opgaven påhviler politiet, og hvis politiet er presset, som fremført af forsvarsministeren, er svaret at tilføre etaten de ressourcer, der er nødvendige til at kunne løse de stillede opgaver, inklusive bevogtningsopgaver. Forsvaret kan ad hoc hjaelpe politiet, men skal ikke spilde kraefterne på dybest set trivielle opgaver som graensekontrol.