EU: Alle har ret til at reparere et fedt køkken

Ny lovgivning fra EU er en klar sejr til klimaet, miljøet og aktivister, som kaemper for retten til selv at kunne reparere deres køleskab og smartphone.

redaktør, Verdens Bedste Nyheder

Alle har ret til et fedt køkken, lød det nu ikoniske reklameslogan for Kvik op gennem nullerne. Men nye EU-krav betyder, at alle nu også har ret til at reparere deres fede køkken.

Ifølge FN blev der i 2016 genereret 44,7 mio. tons elektronikaffald, der dermed vejer lige så meget som 4.500 Eiffeltårne. Kun 20 pct. af denne enorme affaldsmaengde bliver forsvarligt indsamlet og genanvendt – og samtidig viser statistikkerne, at vores affaldsproduktion kun går én vej: opad.

Men fra april 2021 skal producenterne af hårde hvidevarer og belysning i EU sørge for, at produkterne får en laengere minimumslevetid, er mere energieffektive og at reservedele er tilgaengelige i op til 10 år efter, at et produkt er kommet på markedet. Samtidig skal produkterne designes på en måde, så de mest essentielle dele kan repareres eller udskiftes af andre end producenten selv.

Det lyder måske som en lidt tør og teknisk tilføjelse til ét af mange EU-direktiver, men der er også tale om en stor sejr for en ny form for aktivistisk bevaegelse, der de senere år har kaempet indaedt for “retten til at reparere”. Og som tech-giganterne har besvaret med en massiv lobbyindsats, der skal forhindre netop denne type lovgivning.

Som med så meget andet er det hele begyndt i USA. Aktivister på gaden med slogans som “Reservedele til alle” og bannere med tegninger af en knyttet naeve, der holder en svensknøgle, lyder måske som en vittighed. Men den type protester er helt reelle, når et voksende antal frustrerede forbrugere de senere år har forsøgt at modsaette sig tendensen til, at isaer elektronikprodukter bliver fremstillet på en måde, så de kun kan repareres af producenten selv.

Når producenterne eliminerer konkurrencen på reparationer, kan de saette priserne, som de vil, og dermed er forbrugerne tvunget til enten at betale ublu priser for at få fikset f.eks. deres smartphone eller endda købe en helt ny, fordi reparationen slet ikke kan betale sig.

Samtidig har en raekke virksomheder, herunder Apple, vaeret under mistanke for at lave produkter, der er direkte designet til at gå i stykker eller blive foraeldede efter en relativ kort periode.

Forretningsmodellen med planlagt foraeldelse kan spores helt tilbage til starten af forrige århundrede. Men det stigende fokus på de omkostninger for miljøet og klimaet, som vores brug-og-smidvaek-kultur har, kan efterhånden aflaeses i europaeernes holdninger. En undersøgelse fra Eurobarometer viser, at 77 pct. af borgerne i EU hellere vil reparere end kassere.

Samtidig med de voksende affaldsmaengder er der trods alt også en global stigning i antallet af lande, der indfører lovgivning omkring håndtering af elektronikaffald – fra 44 pct. i 2014 til 66 pct. i 2016. Og en raekke amerikanske stater arbejder også på lokal lovgivning i lighed med de nye EU-standarder, der skal sikre forbrugernes ret til at reparere.

I første omgang kraever de nye EU-standarder dog ikke, at forbrugerne selv skal kunne udføre reparationen af deres fryser, men at det som minimum skal kunne lade sig gøre af professionelle reparatører.

I Danmark har blandt andre Det Økologiske Råd og Dansk Affaldsforening anbefalet at fjerne momsen på reparation af visse produkter, så forbrugernes økonomiske incitament til reparation øges. Det har man allerede gjort i Sverige, og viser tydeligt, at vi i Danmark har plads til forbedring: Med naesten 25 kg elektronikaffald årligt pr. indbygger indtager vi en kedelig europaeisk tredjeplads over de mest affaldsgenererende lande inden for elektronik, som hårde hvidevarer også hører under. Kun nordmaendene og briterne er større elektroniksvin end os.

Ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet bliver klimaet belastet med 2 tons CO2 for hvert ton elektronikaffald, der produceres. De nye EU-standarder er derfor et vigtigt skridt i en mere baeredygtig retning. Klimapotentialet er enormt, hvis vi griber svensknøglen og reparerer frem for at kassere.

Klimapotentialet er enormt, hvis vi griber svensknøglen og reparerer frem for at kassere.