Magtesløse varmekunder får kaemperegning for grøn ombygning
Protesterne fra det forbrugerejede varmeselskab blev overhørt, da man på Bornholm besluttede en grøn ombygning til 125 mio. kr. Nu får de modvillige varmekunder over 90 pct. af regningen.
7.000 varmekunder står til at skulle betale en regning på 115 mio. kr. for et grønt energianlaeg, de har protesteret imod i årevis. Det er den foreløbige kulmination på en højspaendt strid om en grøn ombygning af kraftvarmevaerket i Rønne på Bornholm.
Sagen er så opsigtsvaekkende, at den ifølge en professor bør stå som et skraemmeeksempel, som politikere i hele landet skal vaere opmaerksomme på, hvis danskerne ikke skal komme til at betale alt for dyrt for den grønne omstilling.
»Når man lader forbrugerne betale regningen via tarifferne, så er der en reel risiko for, at det bliver en sovepude for dem, der traeffer beslutningerne. Det er helt afgørende, at man undgår den slags,« siger Per Nikolaj Bukh, professor på Aalborg Universitet.
Striden på Bornholm går tilbage til 2015, da øens politikere sammen med forsyningsselskabet Bornholms Energi & Forsyning (Beof) besluttede at ombygge kraftvarmevaerket i Rønne fra kul til traeflis. Beslutningen blev truffet, på trods af at der var modstand fra det forbrugerejede varmeselskab i Rønne, RVV, som skulle aftage al anlaeggets varme og betale over 90 pct. af regningen. Ifølge en mail fra 2014 advarede RVV allerede dengang om, at ombygningen ville blive en dyr løsning.
Da det stod faerdigt i 2017, naegtede RVV at betale den prisstigning, der fulgte med ombygningen til 125 mio. kr. Parterne endte i en voldgiftssag, som RVV vandt i juli i år.
Men sejren var kortvarig. Beof har nemlig opsagt den gamle prisaftale, og med henvisning til Varmeforsyningsloven har de nu varslet massive prisstigninger per 1. januar 2020 for at få daekket udgifterne til det nye flisanlaeg.
Udover omkostningerne til den fremadrettede varmeproduktion skal varmekunderne i Rønne også betale for de tab, som Beof har haft i de seneste to år, hvor RVV har afvist prisstigningerne. Dermed kommer varmekunderne med forsinkelse til at betale de penge, som Voldgiftsretten ellers afgjorde, at de ikke skulle betale.
»Det er dybt frustrerende. Vi har kraftigt advaret imod at bruge mange millioner kroner på at ombygge et 25 år gammelt kulfyret anlaeg, men nu står vores kunder til at skulle betale regningen alligevel,« siger adm. direktør i RVV, Erik Steen Andersen, der mener, at man i stedet skulle have satset på en anden og billigere grøn løsning til varmeproduktion.
Professor undrer sig
Erik Steen Andersen kaemper nu for at få Forsyningstilsynet til at underkende prisstigningerne fra Beof, men sagen er stadig under behandling i tilsynet. I tirsdags måtte varmedirektøren derfor skrive ud til sine 7.000 kunder og advare dem om, at priserne står til at stige med 48 pct. ved årsskiftet.
»For en gennemsnitsfamilie koster det dem 6.500 kr. om året,« siger Erik Steen Andersen.
I forsyningsselskabet Beof erkender direktør Rasmus
Sielemann Christensen, at beslutningsprocessen ikke har vaeret optimal, men han mener ikke, at varmekunderne i Rønne har noget at klage over.
Han mener, at det er en hel normal beregning, der ligger bag fordelingen, der sender 93 pct. af regningen til varmekunderne i Rønne, mens øens elkunder må deles om at betale de resterende 7 pct. Desuden mener han - i modsaetning til RVV - at flisanlaegget er den billigste måde at producere varme i Rønne, fordi man stod i en situation, hvor afgifterne på kul ville stige.
»Løsningen er billigere for borgerne i Rønne, end det ville have vaeret, hvis man var fortsat med at fyre med kul. Det er en teknologi, der virker godt. Den kan både producere el og varme, og vi kan gøre det på en markant mere baeredygtig måde end at bruge kul,« siger han.
Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring, har studeret beslutningsgangene bag mange offentlige projekter. Han undrer sig over, hvorfor ombygningen overhovedet blev besluttet, når de, der skulle overtage varmen, sagde nej.
»Det haenger formodentlig sammen med en politisk beslutning om, at man meget gerne vil have en grøn ø – koste hvad det vil,« siger han.
Han kritiserer flere centrale forhold i sagen. Et af dem er, at man satsede på biomasse fremfor nyere og mere klimavenlige teknologier som f.eks. udnyttelse af overskudsvarme.
»Det er måske forkert af mig at have en holdning, men min sympati ligger altså ved det lille forbrugerejede varmeselskab. Deres varmeregning stiger maerkbart, fordi de kommer til at betale for Bornholms såkaldte grønne omstilling. Udover den forventede varmeprisstigning kommer der en ekstra regning, hvor varmekunderne skal betale de omkostninger, som knytter sig til den voldgiftssag, som de i forvejen har vundet. Det virker bizart,« siger Per Nikolaj Bukh.
Frustrerende strid
Bornholms borgmester, Winni Grosbøll, (S) afviser blankt, at varmekunderne i Rønne skal betale dyrt for politikernes grønne ambitioner.
»Det er ikke noget med, at vi bare tager hovedet under armen for at indfri nogle grønne ambitioner. Den grønne ambition for øen har altid haft som ledetråd, at den skulle kunne gennemføres i et af de mindre bemidlede områder i Danmark,« siger hun.
Hun kalder striden frustrerende og forklarer, at det i 2015 virkede som den helt rigtige løsning at ombygge det gamle kulkraftanlaeg, fordi man ifølge oplaegget kunne spare penge og blive grønnere på samme tid. Om hun i dag ville have valgt en anden løsning, vil hun ikke diskutere.
»Uanset hvad man kunne have ønsket, der var sket i 2015, så konstaterer jeg nu, at øen har et kraftvarmevaerk, som skal levere el og varme til 40.000 mennesker. Så synes jeg, at vi skal løse problemerne ud fra den virkelighed,« siger hun.
Per Nikolaj Bukh mener, at det er vigtigt at laere af denne sag.
»Det er uhensigtsmaessigt, når kommunalpolitikere forfølger lokale klimamål og lader forbrugerne betale dyrt for det. Og det ser ud, som om at det er det, der er sket på Bornholm,« siger Per Nikolaj Bukh og traekker en parallel til den langt større sag om affaldsanlaegget Amager Bakke i København, hvor politikerne også ignorerede advarsler om dårlig økonomi.
»Hvis man skal udbygge en skole, ser politikerne på, hvor mange elever der er, mens man tilsyneladende bygger affaldsanlaeg uden at se på, hvor meget affald der skal braendes af – bare fordi man kan få et grønt prestigeprojekt og en skibakke på toppen,« siger han.
Det er dybt frustrerende. Vi har kraftigt advaret imod at bruge mange millioner kroner på at ombygge et 25 år gammelt kulfyret anlaeg, men nu står vores kunder til at skulle betale regningen alligevel. ERIK STEEN ANDERSEN, ADM. DIREKTØR I RVV