Lovindgreb skulle fostre flere fonde – milliardfonde sender kraftig advarsel

Regeringen er med et flertal i ryggen klar med et lovforslag, der skal give Danmark flere fonde. Men det møder stor modstand fra de største danske fonde.

Illustration: Anders Thykier

Landets største milliardfonde retter en skarp kritik mod et nyt lovindgreb, som ellers skal gøre det mere attraktivt at stifte fonde i Danmark.

Lovforslaget, som et stort flertal i Folketinget står bag, kan nemlig få ødelaeggende konsekvenser for nye fonde, lyder det i et samlet høringssvar fra 23 af de største erhvervsdrivende fonde som Novo Nordisk Fonden og A.P. Møller Fonden.

Fondene og eksperter advarer imod, at aftalepartierne vil afskaffe den såkaldte holding-model, hvor en virksomhedsejer kan overdrage sine aktier i en virksomhed til en fond som gave via et holdingselskab. Det er en meget brugt model, der sikrer, at en virksomhedsejer skattefrit kan overdrage sin bestemmende aktiepost til en fond.

»Afskaffelsen af holdingmodellen vil gøre det mindre attraktivt at etablere nye erhvervsdrivende fonde, hvilket er stik imod den politiske intention med lovforslaget,« skriver de 23 erhvervsdrivende fondene.

Fra politisk side vil man have flere erhvervsdrivende fonde i Danmark. Både fordi de er samfundsnyttige, og fordi de beskytter store danske virksomheder mod at blive opkøbt af udlandet.

Men politikerne rammer helt ved siden af skiven ved at begrave holding-modellen, mener fondsdirektør i Poul Due Jensens Fond Kim Nøhr Skibsted, der er medunderskriver af høringssvaret.

»Det virker ugennemtaenkt, fordi det netop kan forhindre, at nye fonde bliver stiftet. Det er svaert at se de saglige argumenter for det lovforslag, der ligger på bordet nu,« siger han.

Mister sit formål

Lovforslaget kommer, efter en arbejdsgruppe af eksperter og profiler fra fondene sidste år lagde en raekke anbefalinger frem. Anbefalingerne mundede ud i en bred aftale i juledagene sidste år mellem VLAK-regeringen, Socialdemokratiet og De Radikale.

Men en afskaffelse af holding-modellen var slet ikke en del af arbejdsgruppens anbefalinger, og det har aldrig vaeret på bordet i dialogen mellem fondene og Skatteministeriet.

Alligevel har afskaffelsen sneget sig ind i lovforslaget.

Det møder hård modstand fra flere eksperter, som til daglig arbejder med fondsstiftelser.

»Man kan betvivle, om politikerne kan forstå, hvilken effekt lovforslaget vil få. For der er ingen tvivl om, at man ødelaegger fundamentet for nye fonde, hvis lovforslaget bliver gennemført,« siger Niklas Bjerggaard Andersen, skatteekspert og partner i Deloitte.

Samme vurdering kommer fra ejerpartner og advokat i Hjulmandkaptain Advokater Anker Laden-Andersen, som er specialiseret i fonde.

»Hvis man pludselig bliver beskattet af fondsstiftelse, mister det hele sit formål. Derfor giver det ikke mening, at virksomhedsejere mister en holding-model, som rent faktisk fungerer godt,« siger han.

Finten ved at bruge holding-modellen er, at hele formuen i form af aktier kan laegges over i en erhvervsdrivende fond helt skattefrit. Der skal kun betales skat, hvis fonden senere uddeler af grundkapitalen til almennyttige formål, hvilket ikke sker i praksis. Erhvervsdrivende fonde uddeler nemlig kun penge af overskuddet hvert år.

I lovforslaget fra regeringen ligger dog en ny model, som også er skattefri i udgangspunktet. Fonden skal dog betale 22 pct. i skat, hvis den senere får udbetalt udbytte, eller den saelger nogle af de overdragede aktier.

Ny model med benspaend

Det store problem i den nye model er dog, at regeringen har opstillet en lang raekke krav for overhovedet at kunne bruge modellen. Krav, som ikke ligger i holding-modellen.

»Der er lagt så mange benspaend ind i den nye model, at den i praksis ikke er brugbar,« siger Niklas Bjerggaard Andersen.

Der er bl.a. tale om, at overdragelsesselskabet ikke må vaere en pengetank. Det betyder, at et ejendomsselskab og andre selskaber med en stor investeringsportefølje ikke kan overdrages skattefrit til en fond.

Det har ikke vaeret muligt at få en forklaring fra skatteminister Morten Bødskov på, hvorfor regeringen vil sløjfe holding-modellen. I stedet siger ministeren i et skriftligt svar:

»Vi har netop modtaget høringssvarene fra lovforslaget, og dem ser jeg i sagens natur frem til at laese. Når hele bunken så er gennemgået, vil regeringen tage stilling til den endelige udformning af lovforslaget.«