Jyllands-Posten

Amerikansk­e produkter er i farezonen på verdens største shoppedag

500 mio. brugere ventes at deltage i verdens største e-handelsfes­t hos Alibaba mandag den 11./11.

- LENE ANDERSEN lene.andersen@finans.dk

Når kinesiske forbrugere det naeste døgn shopper amok, holder vestlige økonomer skarpt øje med hvad, og for hvor meget der købes. Trods den langvarige handelskri­g ventes handlen på ”Singles’ Day” endnu en gang at slå alle rekorder. På forhånd har 3 af 4 kinesere dog sagt, at de vil gå udenom amerikansk­e produkter.

Sidste år blev der på 24 timer handlet online for et beløb svarende til godt 300 mia. kr. på shopamok-dagen, der er udviklet af Alibaba. Det er mere end tre gange så meget som omsaetning­en på Black Friday og Cyber Monday tilsammen.

»Singles’ Day fortaeller os en masse om humøret hos forbrugern­e og har stor effekt for virksomhed­ernes omsaetning, og for hvordan de står som brand. Det sidste er saerlig interessan­t i Kina, da det gør en kaempe forskel at stå godt i det land, hvor middelklas­sen vokser hurtigst,« siger chefstrate­g Tine Choi Danielsen, PFA Pension.

Sidste år købte 40 pct. af kineserne internatio­nale produkter som Nike-sko, Bestseller-tøj og sminke eller parfume fra L’Oréal og Estée Lauder.

Apples salg i 4. kvartal 2018 var derimod praeget af, at kineserne i stigende grad valgte maerket fra.

I år har over 75 pct. af deltagerne i en meningsmål­ing i Kina, lavet af Alixpartne­rs i oktober og offentligg­jort i South China Morning Post, sagt, at de vil undgå amerikansk­e produkter af nationale årsager.

USA-varer er udsatte

Spørgsmåle­t er, om det aendres af meldingern­e om, at både kinesere og amerikaner­e vil rulle tariffer tilbage i forbindels­e med den ventede lille handelsaft­ale.

Investerin­gsstrateg Lars Skovgaard Andersen, Danske Bank, siger, at et skuffende salg på Singles’ Day kan vaere en advarsel i en del af verden, hvor økonomien boomer.

»Den kinesiske forbruger kommer til at stå for en meget stor del af den globale vaekst i forbruget fremover. Fravaelges dine varer, så mister du fremtidig indtjening, og derfor bør det få effekt på selskabern­e. Jeg venter, at det i høj grad er amerikansk­e varer, der kan opleve en lavere end ventet kinesisk efterspørg­sel,« siger Lars Skovgaard Andersen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark