Skuffende tal for Ørsteds vindmøller

Verdens førende selskab inden for havvindmølleparker har saenket forventningerne til, hvor meget strøm hver mølle kan producere i sin levetid. Det økonomiske tab opvejes her og nu af besparelser. Men analysen er en streg i regningen for et selskab, der ge

Aerodynamik er en vanskelig disciplin. Selv om der har vaeret forsket i det gennem århundreder, kan man stadig ikke forlade sig på blot at beregne, hvordan man reducerer vindmodstanden mest muligt. Man må stadig bruge vindtunneller til at gennemføre praktiske tests, og der kan komme overraskende resultater ud af det.

I vindmølleindustrien handler det ikke om at minimere vindmodstanden, men tvaertimod om at maksimere den: Det gaelder om at ”fange” så meget af vinden som muligt. Men det er ikke enkelt, har Ørsted konstateret ved at gennemregne en stor datamaengde fra sine havvindmølleparker rundtomkring i verden:

Vinden søger uden om forhindringer, og den effekt – kaldet blockage – betyder, at vindhastigheden aftager, når den naermer sig møllevingerne.

Tager pusten fra hinanden

Vindmøller kan også skabe lae for hinanden – både fra mølle til mølle og fra park til park. Den effekt kaldes wake. Vindmølleparkerne skal ligge så langt som 25 km fra hinanden, før denne effekt er reduceret til det ubetydelige.

Det oplyste adm. direktør Henrik Poulsen på en telekonference, efter at Ørsted forrige tirsdag offentliggjorde dels undersøgelsen, dels regnskabet for tredje kvartal.

Sammenlagt nedjusterede Ørsted forventningen til den energi, en havvindmølle producerer i sin levetid, med 2-4 pct. Det forventede, økonomiske afkast fra syv havvindmølleparker, der indgik i undersøgelsen, blev nedjusteret med et halv procentpoint om året – fra 7,5-8,5 pct. til 7,0-8,0 pct.

Det fik aktiekursen til at falde med mere end 7 pct., på trods af Ørsted i kraft af bl.a. besparelser opretholdt forventningen til selskabets samlede, finansielle udvikling de kommende år, og på trods af at Henrik Poulsen kunne berolige investorerne med, at det ikke er sådan, at partnerne i de enkelte havvindmølleparker kan komme og kraeve nogle af deres penge tilbage.

Bekymrede investorer

Måske var investorerne, der handlede aktien ned, bevaeget af, at ledelsen ikke kunne garantere, at besparelserne også ud over 2023 vil opveje de mindre indtaegter fra produktionen af strøm.

Givetvis har det også bekymret dem, at konkurrenterne kører videre med mere optimistiske prognoser for potentialet, hvilket alt andet lige vil gøre disse rivaler mere attraktive for en investor, der vil saette et milliardbeløb i en havvindmøllepark.

Men de nye prognoser er også en sten på vejen for Ørsteds langsigtede projekt: at blive en ganske almindelig virksomhed, der saelger et populaert produkt og har god indtjening ved det – i modsaetning til at vaere det statsstyrede forsyningsselskab, man har sin oprindelse i.

I den sammenhaeng er det et vigtig parameter, at man ikke blot opfører vindmølleparker af hensyn til klimaet, men også fordi det simpelthen er en god forretning i sig selv. På sin hjemmeside oplyser selskabet, at prisen på havvindemøllestrøm er faldet fra 177 euro pr. MWh i 2011 til 65 euro pr. MWh i 2019. Samme år kostede