Udløser børsnedtur

strøm fra olie 70 euro pr. MWh og strøm fra kul 72 euro pr. MWh.

Disse tal, som ikke er beregnet af Ørsted selv, og som altså gør den grønne energi ikke bare mere klimavenlig men også billigere end den sorte, rokker ved de nye vurderinger af potentialet i havvindmøller. Selskabet oplyser dog til Finans og Jyllands-Posten, at det stadig vil vaere billigere at opføre havvindmølleparker end kul- og oliedrevne kraftvaerker, der kan levere samme maengde strøm.

”Almindeliggørelsen” af Ørsted handler meget om, hvordan selskabet kan agere, og det har i sidste ende betydning for aktiekursen.

Selskabet er på 10 år blevet transformeret fra at vaere et af Europas sorteste energiselskaber til i dag at vaere et af de grønneste.

I henseende til havvindmølleparker er det verdensførende. Derfor vaekker selskabet også global interesse, og det får megen god presse i udlandet.

I Danmark er det meget anderledes. Man synes dårligt nok at kunne snøre sine sko i Ørsted, uden at det udløser en politisk kontrovers. Så sent som sidste år blokerede et politisk flertal for, at Ørsted kunne saelge datterselskabet Radius, som distribuerer strøm i København og dele af Sjaelland, til en udenlandsk køber. I september er

SEAS-NVE i stedet trådt ind som køber. Salgsprisen er 21,3 mia. kroner.

Status i dag er, at der ikke er meget tilbage i Ørsted, der kan beskrives som kritisk infrastruktur for Danmark. På den måde er der ikke meget i vejen for, at staten kan saelge sin aktiepost på 50,1 pct.

Praecis dét foreslog Dansk Erhverv også i sidste uge. Flere partier udtrykte skepsis, men måske kan de lade sig overbevise af, at provenuet kan placeres i en fond, der skal foretage klimainvesteringer. Og jo mere strøm, vindmøllerne kan hente ind fra havet, jo højere vil aktiekursen vaere, og jo mere motiverede vil politikerne vaere for et salg.

Måske var investorerne, der handlede aktien ned, bevaeget af, at ledelsen ikke kunne garantere, at besparelserne også ud over 2023 vil opveje de mindre indtaegter fra produktionen af strøm.