Aarhus Letbane: Halvtimesdriften til Grenaa er endt som gidsel i forhandlinger
Ombygningen af Trustrup Station er nødvendig for, at der kan køre to tog i timen mellem Aarhus og Grenaa, men Aarhus Letbane vil ikke betale det, entreprenøren forlanger.
Letbanen har de sidste par uger vaeret ramt af massive køreudfordringer. Ikke desto mindre er det planen, at frekvensen på straekningen mellem Grenaa og Aarhus skal saettes op til to tog i timen, så indbyggerne langs den gamle Grenaabane får større fleksibilitet.
Hvornår det sker, står dog hen i det uvisse. Aarhus Letbane har endnu ikke indgået en aftale med den entreprenør, som kan foretage den nødvendige ombygning af Trustrup Station.
»Det er stadig ikke lykkedes at nå til enighed om en rimelig pris,« siger Michael Borre, direktør ved Aarhus Letbane.
Borgmester Jan Petersen (S) i Norddjurs Kommune har tidligere sagt, at halvtimesdriften vil betyde, at flere vil kunne bruge letbanen i pendlerøjemed.
»Der sker noget i rejseplanlaegningen, når vi er nede i halvtimesdrift. Det gør mindre at vaere forsinket en halv time end en hel time,« sagde han til JP Aarhus i august.
Samme pris
Striden om ombygning af stationen har varet siden 2014-15, hvor en forsinkelse i bevillingen til arbejdet med at sikre halvtimesdrift betød, at der ikke kunne indgås en bindende aftale om ombygningen. Det betød, at det oprindelige tilbud på ombygning, en såkaldt option, udløb.
Siden har der vaere løbende forhandlinger med entreprenøren Hitachi, der er en del af ASAL-konsortiet, som har stået for at bygge letbanen.
»De er monopolister, og vi synes måske, at de udnytter situationen. Det er sin sag at acceptere en ublu pris, men de ved jo godt, at vi nok på et tidspunkt bøjer os,« siger Michael Borre og forklarer, at sporet uanset hvad skal bygges faerdigt.
Først blev selve byggeriet af et fysisk nyt spor overtaget af Banedanmark. Men det tilbagevaerende i opgaven kostede ifølge Michael Borre fortsat den samme. Så blev ansvaret for at opsaette køreledninger, lave kørestrøm og nye perroner taget ud af opgaven.
»Men prisen er i grove traek stadig den samme. Så selv om vi ikke beder dem om at lave en hel masse, koster det stadig det samme. Det er jo ikke en reel pris, men et led i en forhandling,« siger direktøren og forklarer, at Aarhus Letbane i øjeblikket forhandler om slutaftalen på det samlede byggeri af letbanen, hvor Aarhus Letbane bl.a. tilbageholder penge for ting, der ikke virker:
»Min oplevelse er, at de (Hitachi Rail, red.) bruger det som en løftestang til at laegge pres på. Det er sådan, forhandlinger foregår.«
Derfor kan man i dag i Trustrup se, at der er to faerdigbyggede spor, men midterperron, kabelføring og den såkaldte sikringshytte er der stadig ikke.
Set i bagklogskabens lys ville Michael Borre ønske, at man, allerede dengang Banedanmark overtog opgaven med at bygge sporet, havde lavet en aftale med entreprenøren.