Virksomhedsejere skal forsvare

Da 31-årige Maja Oxholm Rasmussen voksede op, var plast fantastisk, og det var ikke et tabu at vaere datter af en plastproducent som hendes far. Meget har aendret sig i dag, hvor hun selv er blevet udviklingschef i familievirksomheden Hammel Plast og mor

Plast-skam. Det er et af de nye ord i vores samtid, hvor de faerreste efterhånden har kunnet undgå at se billeder af kaempemaessige plast-øer i verdenshavene eller dyr, der lider under plast i luftvejene eller måske viklet rundt om kroppen, så de har udviklet sig deformt.

»Det er en tid, hvor det ikke er helt nemt at vaere skolepige og datter i en familie, der har en plastvirksomhed. Ikke at min datter bliver mobbet, men hun bliver mødt med rigtig mange spørgsmål,« siger udviklingschef i Hammel Plast, Maja Oxholm Rasmussen, der er mor til et skolebarn og to i institution.

Den den 31-årige mor voksede selv op i en tid, hvor plastic var fantastisk, og det bestemt ikke var tabu at vaere datter af en plastproducent som hendes far, Bent Pedersen, der startede virksomheden, hvor hun i dag står på spring til at blive direktør.

Kig ind, skolebørn

I dag er hun bevidst om, at det som plastproducent kraever en ekstraordinaer indsats at vaere i positiv dialog med omgivelserne, og Hammel Plast, der sidste år rykkede fra tre adresser i lokalområdet og ind i ét samlende, nybygget domicil, har brugt flytningen – og den nye synlighed, som flytningen har givet – som afsaet til at tage dialogen:

Flere hundrede elever fra indskolingen på den lokale Skovvangskolen har ad flere omgange vaeret forbi til rundvisning og spørgetime, og det samme gaelder mange almindeligt interesserede i naermiljøet, når Hammel Plast inviterer på guidede ture i produktionen med afsluttende kaffe og kage.

Hvad er det, I bliver mødt med? »Typisk er det noget med: Min mor siger, at plast er noget af det vaerste i hele verden for miljøet,« fortaeller Maja Oxholm Rasmussen.

»Det er også rigtig, hvis plast ender i naturen, men ikke hvis det bliver samlet ind og genbrugt, som det bør. Plast skal ses som en ressource, ikke som et affaldsprodukt. Det er den store forandring, vi skal have skabt,« konstaterer hun.

Fra smørspray til møller

Plast er på mange måder et vidundermateriale, der kan blive til alt. Det vidner produktlisten også om:

Hos Hammel Plast laver de låg til spraydåser – og det kan vaere dåser med alt fra smør til hårspray eller maling. Det bliver til 15-20 mio. låg om året. De laver også øremaerker til grise, så landmaend i alt fra Danmark til Kina bl.a. kan følge dyrenes trivsel og holde styr på fødevaresikkerheden. Det bliver til 12-15 mio. øremaerker om året.

De laver også dele til gigantiske børster, der kan rense de efterhånden mange vindmøller verden over for rust. De laver fronter til alskens kontrolpaneler – på alt fra elevationssenge til navigationsudstyr på både. De laver også beholdere til radioaktiv vaeske, der bliver brugt til at behandle kraeftpatienter

70 pct. af produkterne er til eksport.

Mange robotter

Lågene til spraydåser er den største varegruppe og tegner sig for en femtedel af omsaetningen.

Mange ville måske tro, at den slags arbejde foregår langt fra det danske arbejdsmarked, steder hvor timelønnen er vaesentlig lavere. Men med en kombination af robotter og menneskelig arbejdskraft kan Hammel Plast godt vaere konkurrencedygtig, konstaterer Maja Oxholm Rasmussen.

Hun viser rundt i produktionshallen, hvor en robot hvert femte sekund smider fire nystøbte plastlåg ned i en papkasse. Når papkassen er fuld, bliver den automatisk transporteret hen til den naeste robot, der sørger for at lukke og lime kassen, inden den bliver fragtet ud på lageret – med mindre produktionsassistent Karen Maria Laursen tager kassen ud til stikprøvekontrol.

»Vi kan matche det globale marked med produktion i f.eks. Asien, fordi vi har automatiseret produktionen, og vi producerer døgnet rundt,« fortaeller udviklingschefen.

Som udviklingschef er det hende, der har dialogen med kunderne, når de kommer med deres ønsker til nye plastprodukter. Hendes far, der er uddannet vaerktøjsmager, sørger for at omsaette idéerne til virkelighed. Endnu har han direktørtitlen, men de er i gang med et løbende generationsskifte.

Krøllet hjerne

En af de seneste henvendelser har Hammel Plast fået fra Aarhus-designeren Niels Peter Estrup, der er kendt verden over for sit prisbelønnede, foldbare babybad, Flexi Bath, som Stokke i dag forhandler.

Niels Peter Estrup har fået en ny idé, som han og Hammel Plast er gået sammen om at få på markedet. Det er en rejseseng til de mindste, der på et øjeblik kan foldes sammen – inklusive madras, dyne, pude, bamse og godnat-lekture – og blive til noget, der minder om en kuffert. Vaegten er under fire kg. Med det hele.

Et anderledes produkt i sortimentet, og Hammel Plast har valgt at markere nybruddet ved at lancere den i regi af et nyt søsterselskab kaldet A Long Blue Egg.

»Navnet har designeren fundet på. Han har en krøllet hjerne,« smiler Maja Oxholm Rasmussen.

»Jeg har selv tre børn, og jeg synes, der har manglet et ordentligt produkt inden for rejsesenge, og jeg tror godt, vi kan ruge nogle flere gode idéer ud sammen,« fastslår hun, der er spaendt på at få sengen i handlen i løbet af naeste år.

Mere genbrugsplast

I alt har Hammel Plast 4.000 forskellige varenumre, og de er lavet af henved 350 typer plast.

»Når vi har gaester, spørger mange: Er det virkelig nødvendigt at have så mange typer plast? Kunne vi ikke nøjes med fire slags, så var det meget nemmere at sortere og genbruge?« fortaeller hun.

Maja Oxholm Rasmussen pointerer, at plasttyperne har meget forskellige egenskaber afhaengig af, hvordan og til hvad det skal bruges, men hun er helt enig i idéen om en fremtidig forenkling.

Hammel Plast arbejder på at bruge mere genbrugsplast, som i dag udgør ca. 15 pct. af produktionen. I dag er det typisk genbrugsplast fra industrien, men målet er også at bruge husholdningsaffald.

»Begraensningen ved plast fra husholdningerne er, at produktet kun kan få mørke farver som f.eks. blåt eller antracitsort. For du kan ikke traekke de oprindelige farver ud og tilsaette noget nyt, der kan overdøve den farve,« siger hun.

Kunderne er heller ikke helt trygge ved det endnu:

»Kunderne er bekymrede. Vil det gå ud over holdbarheden af produktet? Vil det slå revner? Vil der komme for mange reklamationer? Vi tilbyder dog vores kunder at afprøve genbrugsmaterialerne uden omkostninger,« fortaeller hun.

Målet for Hammel Plast er at få det samlede forbrug af genbrugsplast op på 30-40 pct. inden for fem år.

Det er en tid, hvor det ikke er helt nemt at vaere skolepige og datter i en familie, der har en plastvirksomhed. Maja Oxholm Rasmussen, udviklingschef i Hammel Plast og mor til tre

Det var vaerktøjsmager Bent Pedersen (bagest), der startede virksomheden i 1989 og efter et års tid fik hustruen Anni Oxholm med til at styre ordrer og økonomi. I dag er deres datter Maja Oxholm Rasmussen udviklingschef og svigersønnen Anders Rasmussen teknisk chef.

Fotos: Joachim Ladefoged

– også i de tilfaelde, hvor det skal foregå i en lidt dyrere kontekst.

Siden 2013 har der ikke vaeret aftalte forhold omkring arbejdstiden på laererområdet. Det er helt uhørt i et land, som normalt stolt fremhaever vores aftalesystem på arbejdsmarkedet. Der er en mulighed for at råde bod på det nu, hvor Laererkommissionen kommer med sine anbefalinger og parterne i de følgende måneder saetter sig til forhandlingsbordet.

Der er sammenhaeng mellem elevernes udbytte, undervisningens kvalitet og laerernes rammer for at løse deres opgaver. Folkeskolen har derfor brug for nogle klare og aftalte rammer, der understreger den betydning, folkeskolen har for vores samfund.

Vi vil folkeskolen, og vi vil den sammen med jer.