Vi vil folkeskolen – sammen!

Lad os i faellesskab starte med at skabe nogle rammer, der giver folkeskolen de bedste forudsaetninger for at lykkes.

Ole Bjerre Martinussen laerer, kredsformand i Hedensted Laererkreds

Rikke Gierahn Andersen laerer, styrelsesmedlem i Aarhus Laererforening

Kaere folkeskoleforaeldre, borgere og politikere.

Folkeskolen er heldigvis mangfoldig, og her skal vaere plads til, at alle børn kan lykkes både fagligt og socialt, hvilket også bidrager til sammenhaengskraften i Danmark.

Hvordan skaber vi sammen de bedst mulige forudsaetninger for, at folkeskolen, som den nok vigtigste institution i vores velfaerdssamfund, kan løse sine opgaver?

Vores ambition som laerere er, at alle elever uanset baggrund og forudsaetninger mødes her og udvikler potentialer, drømme og forventninger til livet.

Rammerne, for at de høje ambitioner kan indfries, må vi sikre i faellesskab, så vi fra hver vores position kan bidrage til, at folkeskolen lykkes.

At vaere laerer er verdens bedste job, når vi oplever at gøre en forskel for vores elever både fagligt og socialt. Det er vores drivkraft og motivation.

Det er samtidig en kompleks opgave, der stiller krav til en høj laererfaglighed, og som forudsaetter, at vi har en taet relation til elever og foraeldre. Mange laererskift eller skiftende vikarer er eksempelvis ikke fremmende for den kontinuitet, stabilitet og relation, som både elever og laerere trives bedst med.

Vi kunne med fordel prioritere kvalitet over kvantitet ved at forkorte den lange skoledag og i stedet prioritere flere timer med to laerere. Det vil muliggøre en mere varieret undervisning med udgangspunkt i den enkelte klasses og de konkrete elevers behov og udfordringer. Det ville give en højere kvalitet i undervisningen, og åbne mulighed for en taettere sparring mellem klassens laerere i forhold til at udvikle undervisningen sammen. Vi bør skabe flere åndehuller i skolehverdagen og finde en bedre balance, da alt for mange elever (og laerere) oplever at vaere alt for pressede. Man skal kunne VAERE for at LAERE.

Klassefaellesskabet er et vigtigt omdrejningspunkt, hvor alle skal kunne føle sig “hjemme”. For nogle børn er dette svaerere end for andre. Vi har elever, der af forskellige grunde ikke trives, nogle der har faglige udfordringer og elever, som har behov for at blive udfordret yderligere.

Det er en smuk grundtanke, at alle har ret til faellesskabet, men vi må nok også erkende, at det ikke er alle børn, som profiterer af det.

Alle børn har ret til den rette undervisning, og at blive mødt som de forskellige individer de er. Derfor drømmer vi om rammer, der gør det muligt at levere lige netop det. Vi er i den sammenhaeng nødt til at genoverveje vores praksis om inklusion. Det er en smuk grundtanke, at alle har ret til faellesskabet, men vi må nok også erkende, at det ikke er alle børn, som profiterer af det. For nogle er det traditionelle klassefaellesskab et sted, hvor de i spejlingen med deres klassekammerater bekraeftes i, at de ikke er som de fleste, uden at de får adgang til den hjaelp og støtte, som de vil have gavn af. Alle børn har ret til den rette undervisning og også det specielle har vaerdi. Derfor skal vi ikke forfalde til den billige løsning på kort sigt, men i stedet sikre, at det enkelte barn får det tilbud, der er brug for

det økologiske rum. En nødvendig konsekvens af dette nye natursyn er et ophør af al skovdrift, genetableringen af vand i skovene og introduktion af store graessere.

Flere rewildingsprojekter er allerede sat i søen: På Bornholm er der udsat bisoner i Almindingen, I Lille Vildmose er der udsat elge og senest er skovene ved Fussingø, vest for Randers, lagt ud til natur med ambition om udsaetningen af store graessere.

Aarhus Kommune vil også på skovnaturens Danmarkskort, og derfor undersøges det nu, hvordan skovene syd for byen kan udlaegges til vild skovnatur med store graessere. Skovene syd for Aarhus rummer på nationalt plan en enestående artsrigdom og derfor et stort uforløst potentiale for vild skovnatur. Udlaegningen af dette store skovområde til natur vil i sandhed vaere vildt!

Vild skovnatur er ikke kun for rådyrets smukke øjnes skyld, det er også for vores egen skyld. Giver vi mennesker naturen en smule plads, så vil livets mirakel udspille sig for øjnene af os, uden at vi skal røre en finger.

Kort sagt: fantastiske naturoplevelser til glaede for alle danskere. For en vild natur er en rig natur. Vild natur rummer nemlig både den befriende friske luft, livets skønhed og de store fortaellinger om liv og død. Vild natur giver desuden mulighed for dybe autentiske naturoplevelser, som er essentielle for, at vi mennesker kan maerke naturen i os selv og føle samhørighed med den omgivende verden.

der havde form af en smattet puré.

Vi afsluttende den japanske rundtur med en stribe runde sushistykker af den traditionelle maki-type med laks, agurk og avocado, som med delikat fisk og sprøde grøntsager var en ren optur sammenlignet med den smattede surimi.

Mere skarphed

Nori Bar er startet af den kinesiske Zhenbin Lin, der har arbejdet som sushikok i flere år og tidligere har haft en takeaway i Aalborg. Hans filosofi er ifølge stedets hjemmeside at lave de mest kendte sushiruller fra bunden med fokus på godt håndvaerk og rimelige priser, hvilket sikkert kan vaere en fin forretningsmodel.

Men det er tankevaekkende, at måltidets bedste indslag var alt det, som ikke var sushi. Mens forretterne og sashimien uden undtagelse er en anbefaling vaerd, lader sushien noget tilbage at ønske på både aestetik, konsistens og smag.

Så hvad skal man mene? På bundlinjen spiller sushien hovedrollen på sushirestaurant, og derfor kan selv nok så gode tempurarejer ikke hive en god karakter hjem. Vi lander på tre stjerner og et håb om lidt mere skarphed i køkkenet på Skt. Clemens Straede.