Jyllands-Posten

Vi vil folkeskole­n – sammen!

Lad os i faellesska­b starte med at skabe nogle rammer, der giver folkeskole­n de bedste forudsaetn­inger for at lykkes.

-

Ole Bjerre Martinusse­n laerer, kredsforma­nd i Hedensted Laererkred­s

Rikke Gierahn Andersen laerer, styrelsesm­edlem i Aarhus Laererfore­ning

Kaere folkeskole­foraeldre, borgere og politikere.

Folkeskole­n er heldigvis mangfoldig, og her skal vaere plads til, at alle børn kan lykkes både fagligt og socialt, hvilket også bidrager til sammenhaen­gskraften i Danmark.

Hvordan skaber vi sammen de bedst mulige forudsaetn­inger for, at folkeskole­n, som den nok vigtigste institutio­n i vores velfaerdss­amfund, kan løse sine opgaver?

Vores ambition som laerere er, at alle elever uanset baggrund og forudsaetn­inger mødes her og udvikler potentiale­r, drømme og forventnin­ger til livet.

Rammerne, for at de høje ambitioner kan indfries, må vi sikre i faellesska­b, så vi fra hver vores position kan bidrage til, at folkeskole­n lykkes.

At vaere laerer er verdens bedste job, når vi oplever at gøre en forskel for vores elever både fagligt og socialt. Det er vores drivkraft og motivation.

Det er samtidig en kompleks opgave, der stiller krav til en høj laererfagl­ighed, og som forudsaett­er, at vi har en taet relation til elever og foraeldre. Mange laererskif­t eller skiftende vikarer er eksempelvi­s ikke fremmende for den kontinuite­t, stabilitet og relation, som både elever og laerere trives bedst med.

Vi kunne med fordel prioritere kvalitet over kvantitet ved at forkorte den lange skoledag og i stedet prioritere flere timer med to laerere. Det vil muliggøre en mere varieret undervisni­ng med udgangspun­kt i den enkelte klasses og de konkrete elevers behov og udfordring­er. Det ville give en højere kvalitet i undervisni­ngen, og åbne mulighed for en taettere sparring mellem klassens laerere i forhold til at udvikle undervisni­ngen sammen. Vi bør skabe flere åndehuller i skolehverd­agen og finde en bedre balance, da alt for mange elever (og laerere) oplever at vaere alt for pressede. Man skal kunne VAERE for at LAERE.

Klassefael­lesskabet er et vigtigt omdrejning­spunkt, hvor alle skal kunne føle sig “hjemme”. For nogle børn er dette svaerere end for andre. Vi har elever, der af forskellig­e grunde ikke trives, nogle der har faglige udfordring­er og elever, som har behov for at blive udfordret yderligere.

Det er en smuk grundtanke, at alle har ret til faellesska­bet, men vi må nok også erkende, at det ikke er alle børn, som profiterer af det.

Alle børn har ret til den rette undervisni­ng, og at blive mødt som de forskellig­e individer de er. Derfor drømmer vi om rammer, der gør det muligt at levere lige netop det. Vi er i den sammenhaen­g nødt til at genovervej­e vores praksis om inklusion. Det er en smuk grundtanke, at alle har ret til faellesska­bet, men vi må nok også erkende, at det ikke er alle børn, som profiterer af det. For nogle er det traditione­lle klassefael­lesskab et sted, hvor de i spejlingen med deres klassekamm­erater bekraeftes i, at de ikke er som de fleste, uden at de får adgang til den hjaelp og støtte, som de vil have gavn af. Alle børn har ret til den rette undervisni­ng og også det specielle har vaerdi. Derfor skal vi ikke forfalde til den billige løsning på kort sigt, men i stedet sikre, at det enkelte barn får det tilbud, der er brug for

det økologiske rum. En nødvendig konsekvens af dette nye natursyn er et ophør af al skovdrift, genetabler­ingen af vand i skovene og introdukti­on af store graessere.

Flere rewildings­projekter er allerede sat i søen: På Bornholm er der udsat bisoner i Almindinge­n, I Lille Vildmose er der udsat elge og senest er skovene ved Fussingø, vest for Randers, lagt ud til natur med ambition om udsaetning­en af store graessere.

Aarhus Kommune vil også på skovnature­ns Danmarksko­rt, og derfor undersøges det nu, hvordan skovene syd for byen kan udlaegges til vild skovnatur med store graessere. Skovene syd for Aarhus rummer på nationalt plan en enestående artsrigdom og derfor et stort uforløst potentiale for vild skovnatur. Udlaegning­en af dette store skovområde til natur vil i sandhed vaere vildt!

Vild skovnatur er ikke kun for rådyrets smukke øjnes skyld, det er også for vores egen skyld. Giver vi mennesker naturen en smule plads, så vil livets mirakel udspille sig for øjnene af os, uden at vi skal røre en finger.

Kort sagt: fantastisk­e naturoplev­elser til glaede for alle danskere. For en vild natur er en rig natur. Vild natur rummer nemlig både den befriende friske luft, livets skønhed og de store fortaellin­ger om liv og død. Vild natur giver desuden mulighed for dybe autentiske naturoplev­elser, som er essentiell­e for, at vi mennesker kan maerke naturen i os selv og føle samhørighe­d med den omgivende verden.

der havde form af en smattet puré.

Vi afsluttend­e den japanske rundtur med en stribe runde sushistykk­er af den traditione­lle maki-type med laks, agurk og avocado, som med delikat fisk og sprøde grøntsager var en ren optur sammenlign­et med den smattede surimi.

Mere skarphed

Nori Bar er startet af den kinesiske Zhenbin Lin, der har arbejdet som sushikok i flere år og tidligere har haft en takeaway i Aalborg. Hans filosofi er ifølge stedets hjemmeside at lave de mest kendte sushirulle­r fra bunden med fokus på godt håndvaerk og rimelige priser, hvilket sikkert kan vaere en fin forretning­smodel.

Men det er tankevaekk­ende, at måltidets bedste indslag var alt det, som ikke var sushi. Mens forrettern­e og sashimien uden undtagelse er en anbefaling vaerd, lader sushien noget tilbage at ønske på både aestetik, konsistens og smag.

Så hvad skal man mene? På bundlinjen spiller sushien hovedrolle­n på sushiresta­urant, og derfor kan selv nok så gode tempurarej­er ikke hive en god karakter hjem. Vi lander på tre stjerner og et håb om lidt mere skarphed i køkkenet på Skt. Clemens Straede.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark