Skovnatur i forandring

Skovene syd for Aarhus rummer et stort uforløst potentiale for vild skovnatur.

biolog ved Aarhus Universitet Viby J

Mange er vokset op med en forståelse af urskov som taet, mørk og ufremkommelig. En menneskefjendsk skov uden liv. Dette syn på vore skove er i hastig forandring. Meget tyder på, at fortidens skove var mosaiklandskaber skabt af store dyrs graesning i samspil med frie utaemmet naturkraefter: Storme, der vaeltede traeer omkuld som et spil mikado, ild og brand, der raserede traeerne eller vand som samlede sig i lavninger og gav ophav til moser.

I disse skove var der plads til livets frie udfoldelse, men også stor variation i fugtighed, temperatur, jordtyper og maengden af dødt trae. Egenskaber der udspaender det økologiske rum, hvori arternes mangfoldighed udfolder sig.

Det økologiske rum i mange danske skove er indsnaevret til at tilgodese en eller få arter, f.eks. bøg, og dette giver store ”søjlehaller”, hvilket kan vaere smukt for øjet, men katastrofalt for arterne knyttet til skovene.

Siden 1950’erne er 12 arter af dagssommerfugle forsvundet fra landet, og flere af disse arter var tilknyttet skov f.eks. enghvidvinge, terningesommerfugl og den sagnomspundne mnemosyne. Denne tilbagegang kan tilskrives indsnaevringen af det økologiske rum og dette resulterer i manglende levesteder for livets mangfoldighed. Den naeste sommerfugl, der forsvinder, bliver med stor sandsynlighed rødlig perlemorssommerfugl. En art, der tidligere var vidt udbredt i løvskovene, men i dag kun findes få steder på Sjaelland, Falster og Lolland.

Skovsynet har laenge tilgodeset menneskets nyttiggørelse af naturen, og skovene leverer trae på samme måde som en kornmark leverer korn. Prisen for denne nyttiggørelse og medfølgende ensretning af det økologiske rum er, at arterne forsvinder for øjnene af os, og verden bliver et mindre magisk sted at vaere menneske. Livets mirakel decimeres ganske enkelt.

Arternes evolution bør vaere udgangspunkt for naturbevarelsen, og den vil meningsfuldt kunne tage udgangspunkt i arternes naturhistorie, saerligt samspillet imellem arterne og hele økosystemers udvikling.

Dette kalder på, at vi ser på vores naturbevarelse i skovene i et andet lys.

Arternes evolution bør vaere udgangspunkt for naturbevarelsen, og den vil meningsfuldt kunne tage udgangspunkt i arternes naturhistorie, saerligt samspillet imellem arterne og hele økosystemers udvikling. Tidens store strømning inden for naturbevarelse kaldes for rewilding og handler om netop dette. Rewilding kan kluntet oversaettes til genforvildning. Dette natursyn tager udgangspunkt i processerne bag biodiversiteten med fokus på nøglearter, store sammenhaengende naturområde og korridorer til at binde disse sammen. Rewilding søger at genskabe de vilde processer, der ligger til grund for evolutionen og som skaber forskelligartethed i

Den samlede oplevelse

Pris i forhold til maengde