Sushien imponerer ikke, men forretterne er formidable

De lune forretter vakte begejstring, men sushien lod en del tilbage at ønske hos den nyåbnede sushirestaurant Nori Bar i Skt. Clemens Straede.

»Mor, du skal altså smage de her rejer!«

Begejstringen hos familiens 11-årige ville ingen ende tage, da vi satte taenderne i de friterede tempurarejer fra sushirestauranten Nori Bar.

Stedet åbnede i sommer i Skt. Clemens Straede, og vi havde hentet lidt af hvert med hjem fra det omfattende menukort en aften, hvor humøret var til asiatiske toner på tallerkenen.

På takeawayfronten byder nybegynderen på en raekke sushimenuer og forskellige forretter, og de sprøde rejer, der var en af sidstnaevnte, udgjorde startskuddet på aftenens måltid.

Og de lune skaldyr var indiskutabelt imponerende. Rejerne havde en laekker saftig konsistens, en god størrelse og en flot gylden overflade, og de fungerede perfekt sammen med den tilhørende spicy mayo. Et match made in heaven, kort og godt.

Asiatiske hapsere

Vi fulgte op med tre sprøde gyoza, der daekker over små dumplings friteret i en pastalignede dej. De asiatiske hapsere var fyldt med forårsløg og kylling, og de vakte tilsvarende glaede hos både børn og voksne med en frisk smag, som gik fortrinligt med den medfølgende søde dip.

”Kan de holde niveauet?” spurgte vi os selv. Og sørme, om vi ikke også var ved at falde ned af stolen over de naeste forretter: Tre små forårsruller med kylling og grøntsager bød på masser af dyb smag, og en håndfuld såkaldte karaage, der mest af alt mindede om kyllingenuggets med ingefaer, sad lige i skabet med en sprød overflade og et blødt indre.

Den sidste forret i form af en enkel tangsalat toppet med sesamfrø var tilsvarende velsmagende, men adskilte sig ikke fra noget, man ikke har fået på byens øvrige sushisteder.

Formidabel laks

Herefter var det tid til fisken, og vi lagde ud med flot sashimi-anretning med store stykker rå laks, sprøde kinaradiser i strimler og ris toppet med sesamfrø. Laksen var formidabel, når den blev dyppet i den obligatoriske soya, mens ris og kinaradiser var neutrale og ikke efterlod det store indtryk.

Vi fortsatte med ”hovedretten” i form af 34 stykker sushi, der var anrettet i to store plasticbokse. Det aestetiske indtryk af sushien var ikke imponerede – som familiens kvindelige medlem bemaerkede det, lignede det mest et trafikuheld – men vi tilskriver en del af den rodede anretning transporten hjem.

Først på tallerkenen var en håndfuld sushistykker af den aflange nigiri-type toppet med grillet laks og tun. Smag var der ikke rigtigt noget af, og det mildest talt snaskede ydre gjorde, at de lignede skovsnegle, hvilket ikke var et plus for oplevelsen.

De runde stykker sushi ved navn Kaburimaki Hot Sunset med tempurarejer, avocado og flamberet laks satte lidt mere gang i smagsløgene, men de var så store, at vi – der ellers plejer at vaere

Gyoza med friske forårsløg.

Tangsalat som det fåes mange steder i byen.

ganske ferme med spisepindene – ikke formåede at spise dem, uden at de faldt helt fra hinanden.

Det samme gjorde sig gaeldende for de såkaldte Kaburimaki Rainbow, hvor tempurarejen

var udskiftet med surimi. Sidstnaevnte daekker over et erstatningsprodukt, der bruges i stedet for krabbekød, og vi havde uden tvivl foretrukket den aegte vare i stedet for surimien,