Jyllands-Posten

En fejl at afskaffe befordring­sfradraget

-

Jeg har meget stor respekt for vores behov for at vaere klimabevid­ste, men i min optik er det et kaempe fejlskud, når Enhedslist­en og Alternativ­et bakker Det Økologiske Råd op i at afskaffe befordring­sfradraget.

Selvfølgel­ig skal vi begraense vores daglige skade på klimaet, men at forsøge at adfaerdsre­gulere danskerne ved at afskaffe befordring­sfradraget og håbe på, at det motiverer danskerne til at vaelge et job taettere på bopaelen, er at gøre grin med os.

I min verden virker det som en fiks idé, der er opstået i gåafstand fra Christians­borg. De tror åbenbart, at de med et snuptag i borgernes lommer kan adfaerdsre­gulere danskernes transportv­aner til og fra arbejde.

De glemmer – måske lidt belejligt – at vi alle er afhaengige af vores arbejde, og derfor vil forslaget have en kaempe social slagside. Derudover skal vi vaere villige til at tage arbejde inden for to timers transport af vores bopael, og derfor vil et sådan forslag ramme alle, som er bosat uden for zone 1-2. Jeg tror ikke, at forslaget vil få os til at skifte arbejde, men vi vil blot skulle bruge flere penge på at komme frem og tilbage.

Derfor vil forslaget isaer ramme borgerne i kommunerne uden for Danmarks seks største byer, hvor mange pendler til arbejde uden for bopaelskom­munen. Jeg ved ikke, hvilken verden Enhedslist­en og Alternativ­et lever i, men at straffe folk for at passe deres arbejde giver ikke mere miljøbevid­ste borgere. Det gør blot folk fattigere.

I stedet undrer jeg mig over, at partierne og Det Økologiske Råd ikke kommer med forslag til mere miljøvenli­g transport, men lad mig komme dem i forkøbet:

For det første kunne vi forhøje chaufføren­s fradrag ved samkørsel. For det andet kunne vi belønne firmaer for at udskifte deres vognpark med miljøvenli­ge biler. For det tredje kunne vi på den ene side opruste busserne mellem landsbyern­e og til stationsby­erne og saenke priserne markant på offentlig transport.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark