Omstridt stilling besat: Det har vaeret »vildt« at følge diskussionen
Den 59-årige Gitte Jensen-Fangel er blevet udpeget som vicedirektør i Landbrugsstyrelsen efter en heftig debat om placeringen af tjenestestedet.
Før hun overhovedet var ansat, blev Gitte Jensen-Fangel omdrejningspunktet for en hidsig debat om udflytningen af statslige arbejdspladser. Eller rettere: Hendes stilling blev.
Den 59-årige afgående vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital saetter sig nemlig i et saerdeles varmt saede, når hun fra februar skal vaere vicedirektør i Landbrugsstyrelsen. En stilling, som i første omgang blev slået op med tjenestested i Augustenborg i Sønderjylland
og siden blev genopslået med tjenestested i København pga. for få kvalificerede ansøgere.
Den tidligere regering valgte over to omgange at udflytte knap 8.000 statslige arbejdspladser, heriblandt dele af Landbrugsstyrelsen. Men både Venstre og Dansk Folkeparti mener, at det underminerer decentraliseringen, at man lader tjenestestedet vaere i København. Derfor blev fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen tidligere på måneden indkaldt til et lukket samråd om stillingsopslaget. Efter nytår er der indkaldt til åbent samråd om samme sag.
Men regeringen bakker fuldt ud op om udflytningen af statslige arbejdspladser, har ministeren flere gange slået fast, og Gitte JensenFangels ansaettelseskontrakt kraever, at hun skal tilbringe minimum tre dage om ugen i Augustenborg.
Den kommende vicedirektør fortaeller, at hun ikke umiddelbart har planer om at flytte til Sønderjylland på fuld tid, men udelukker det ikke på den laengere bane. Dog, understreger Gitte Jensen-Fangel: Hun agter ikke at pendle hver dag.
»Jeg vil vaere deltidssønderjyde og deltidskøbenhavner. Om jeg skal leje et vaerelse eller sommerhus, ved jeg endnu ikke, men jeg vil finde en måde at indrette mig på, så jeg ikke skal køre frem og tilbage hver dag.«
Gjorde det nogen forskel for dig, at tjenestestedet var i København?
»Jeg har fulgt hele diskussionen fra sidelinjen, og det var lidt vildt at opleve. For mig var det en praemis, at tjenestestedet var opslået i København, men at der skal arbejdes rigtig meget i Sønderjylland, og det gør jeg med glaede. Jeg har rødder derfra, så det er lidt som at komme hjem for mig.«
Tror du, at du ville have søgt stillingen, hvis tjenestestedet var i Sønderjylland?
»Det kan godt vaere. Jeg har ikke taenkt over det. Jeg har hele tiden vidst, at det var en del af jobbet at vaere rigtig meget i Sønderjylland og de andre produktionssteder i Randers, Herning, Odense og Ringsted. Så det er et job på farten, og det passede mig godt.«
Vil vaere fleksibel
Ville det ikke vaere et godt signal at sende til medarbejderne, hvis du slog dig ned i Sønderjylland?
»Jo, det ville det nok. Jeg er selvfølgelig blevet orienteret om virakken og er blevet enig med Jette Petersen (direktør i Landbrugsstyrelsen, red.) om, at den praemis, jobbet blev slået op på, og som jeg er gået ind på, er det, vi starter ud med. Så ser vi, hvordan det udvikler sig.«
Hvad taenker du om al balladen?
»Jeg har da også fulgt med i hele udflytningen og kan godt forstå, at det har berørt mange mennesker. Det bliver jeg nødt til at håndtere og forholde mig til over for medarbejderne. Jeg vil sige: ”Jeg kommer på den praemis, der er i 2020, og vil indrette mig på at vaere der de dage og deltage i det liv, der er dernede.” Jeg siger ikke, at jeg er der mandag til onsdag, hvis det er torsdag, at der sker noget. Det må vaere mit bidrag at planlaegge så fleksibelt, at det giver mening, og så møde de mennesker, som måtte mene, at det er for galt.«
I en skriftlig kommentar fra Landbrugsstyrelsens direktør, Jette Petersen, lyder det:
»Vi ser ikke laengere os selv som en udflyttet arbejdsplads – derfor giver det ikke mening at sammenligne de to situationer. Jeg tror på, at alle – både tidligere medarbejdere fra København og lokale – er mest optagede af, at det er den rigtige vicedirektør, vi har valgt til stillingen.«