Djursland kan komme i spil til en Kattegat-bro
Undersøgelsen af en fast forbindelse over Kattegat skal også se på en mulig forbindelse fra Sjaellands Odde til Djursland. Det skaber begejstring i Norddjurs Kommune og hos borgmester Jan Petersen (S).
En Kattegat-bro fra Sjaellands Odde til Djursland er måske ikke helt så utopisk, som det lyder.
Transportminister Benny Engelbrecht vil i den forundersøgelse, der allerede er i gang, også have undersøgt muligheden for at etablere en Kattegat-forbindelse fra Sjaellands Odde til Djursland, og det lyder »rigtig spaendende og positivt«, siger borgmester Jan Petersen (S) fra Norddjurs Kommune.
»Det kan blive rigtig godt for Djursland, men det vil også få store infrastrukturmaessige konsekvenser. Det handler jo om både vej og jernbane,« konstaterer Jan Petersen.
Han glaeder sig samtidig over, at der nu åbnes op for at undersøge en anden mulighed end den linjeføring over Samsø, der hidtil har vaeret den eneste linjeføring, man har debatteret.
Hans kollega i Syddjurs Kommune, Ole Bollesen (S), har også laenge efterlyst bedre trafikforbindelser til Djursland og synes, det lyder spaendende, »hvis det ikke lige ramler igennem Mols Bjerge«, som han forklarer.
»Jeg ved ikke, om det kan komme til at handle om Nord- eller Syddjurs, men det er vel det, man nu skal undersøge. Men hvis det kommer til at gå gennem et meget smukt landskab, vil vi ikke vaere interesserede,« siger Ole Bollesen.
Han tvivler til gengaeld på, at bundforhold og jordbund omkrig Djursland vil vaere ligeså egnede som forholdene omkring Samsø.
»Så jeg ved ikke, om jeg kunne forestille mig en Kattegat-bro her,« siger han.
Aarhus siger o.k.
I Aarhus Kommune føler borgmester Jacob Bundsgaard (S) sig overbevist om, at Kattegat-forbindelsen kommer:
»Det giver god samfundsmaessig mening og vil give enorme gevinster. Og hvis der er behov for at undersøge forskellige linjeføringer –også til Djursland – så tager vi gerne det med. Kattegatbroen skal gå der, hvor flest mennesker får gavn af den. Så laenge det er praemissen, kan man laegge den hvor som helst, selv om jeg tror, det vil vaere mest hensigtsmaessigt med en landfast forbindelse syd for Aarhus,« siger Jacob Bundsgaard.
Han tror, at en fast forbindelse over Kattegat vil kunne stå klar omkring 2035.
Samtidig peger Bundsgaard, der både er Aarhusborgmester og formand for kommunernes forening, KL, på, at de økonomiske muligheder for bygge en fast forbindelse i dag er langt bedre end for blot 5-10 år siden.
»Det er bl.a. noget, som pensionskasserne har vist interesse for,« siger Jacob Bundsgaard.
Hos Dansk Industri er direktør Michael Svane fra DI Transport også optimist. Ikke mindst omkring økonomien. Han mener, at et godt bud vil vaere, at man kan bygge en ren vejforbindelse for omkring 40 mia. kr., mens det vil koste 42-45 mia. kr. at bygge jernbaneforbindelsen. Det vil angiveligt give en samlet pris på 8590 mia. kr. Dermed kan man – inklusive en mindre reserve – formentlig lande på under 100 mia. kr. for hele projektet.
Djursland undersøgt i 2008
Hidtil har man naesten udelukkende talt om en fast forbindelse fra Sjaelland til Jylland via Samsø.
Ifølge Transport- og Boligministeriet stammer idéen om en linjeføring mellem Sjaellands Odde og Djursland fra den screening, som konsulentvirksomheden Niras udarbejdede for Transportministeriet i 2008. De efterfølgende strategiske analyser fra 2015 og 2018 har alene vurderet en linjeføring mellem Røsnaes og Hou via Samsø.
Linjeføringen mellem Sjaellands Odde og Djursland indgår denne gang i de indledende linjeføringsovervejelser. Senere vil man laegge sig fast på, hvilke linjeføringer der skal undersøges grundigere i forundersøgelsen, der skal vaere faerdig i 2021.