Hr. ”Hit med Sangen” vil cykle til Sydspanien og optraede undervejs
Komikeren Amin Jensen blev kendt som vaert i tv-programmet ”Hit med Sangen”. Han er aktuel som solist ved en flok nytårskoncerter, og senere i år vil han optraede sig vej gennem Europa – på cykel og udstyret med en batteridrevet højttaler.
Der går lige et par ekstra dage, fra komiker og tv-vaert Amin Jensen lover at levere info om sig selv til naervaerende portraet, til han får sendt de lovede linjer.
»Sorry, har lidt travlt lige p.t.,« begrunder han høfligt forsinkelsen i den mail, som han endelig sender med en oplistning af sine aktuelle aktiviteter. Laesningen kan gøre én helt forpustet, for den folkekaere entertainer har fuld fart på, både på scenen og snart også på cyklen. Mere om det sidste senere.
2020 skyder han i gang med en fyrig nytårskoncertturné med Slesvigske Musikkorps, som han er solist med – sammen med sangerinden Julie Berthelsen.
På nytårskoncerterne brillerer han i sin dobbeltrolle som operasanger og entertainer. Ifølge Amin Jensen selv er han den eneste i verden, der behersker både comedy- og ariekunst. Som han røber om indholdet på de aktuelle koncerter: »Det ligger i mig at lave sjov, så selvfølgelig laver jeg fest og ballade her. Men det er først og fremmest som sanger, jeg er med, så det er sangen, der er i højsaedet.«
En velkendt rolle
Den første nytårskoncert fandt sted i Staerekassen i København i sidste weekend, og torsdag, fredag og lørdag fyrer han den atter af med militaerorkestret i Aabenraa, Sønderborg og Odder. Rollen som solist foran både landets professionelle orkestre og dygtige amatørbands er yderst velkendt for Amin Jensen: Prinsens Livregiment, LyngbyTårbaek Symfoniorkester, Odense Postorkester, Odense Politiorkester er de ensembler, som han gennem karrieren har optrådt med.
Oprindeligt greb Amin Jensen befolkningen, da han fra 2000 og tre år frem bestyrede tv-programmet ”Hit med Sangen” på DR1. I gennemsnit så én million seere udsendelsen, som lå i bedste sendetid. Amin Jensen blev i den sammenhaeng så populaer, at han i flere saesoner blev udråbt som tv-favorit af ugebladet Se og Hørs laesere.
Mange forskellige job
Forinden havde Amin René Marott Jensen, som han helt korrekt hedder, gjort sig inden for mange forskellige brancher, bl.a. som taxachauffør, vinduespudser og massør. Men så skete der noget skelsaettende i hans liv: På en vens opfordring kontaktede han standup- og comedyklubben Din’s i København, hvor han debuterede som 23-årig.
Efter syv måneder og en stigende succeskurve besluttede Amin Jensen at gøre optraedenerne til sin primaere levevej.
»Og jeg har rent faktisk levet af det lige siden,« proklamerer han stolt.
Som den store dreng i klassen, Amin Jensen altid har vaeret, fandt han sin selvtillid gennem sportsudøvelse. Som 16-årig kom han på juniorlandsholdet i styrkeløft. Han har altid vaeret åben om sin kamp mod kiloene, og vaegttemaet går da også igen i hans standup: I 1998 turnerede han landet tyndt med sit første onemanshow, ”50 kilo over baeltestedet”. Siden kunne man se ham i forestillingerne ”Stort”,
”Hit med Amin”, ”Blaes på DK” og ”Stort II”. På tv har han ud over ”Hit med Sangen” vaeret vaert på ”Hvem er hvem” på TV 2, ”Endelig fredag” på DR1 og ”Charlie Quizen” på TV 2 Charlie.
Hans talenter stopper ikke her: I 2003 debuterede han som revystjerne i Nykøbing Falster Revyen. Fem år senere stillede han op i Dansk Melodi Grand Prix med sangen ”Luciano my Friend” – en hyldesthymne til den italienske tenor Luciano Pavarotti. Da Amin Jensen fyldte 40 år, besteg han Kilimanjaro, og sin 50års fødselsdag fejrer han ved at stille sig selv en ny, spektakulaer fysisk udfordring.
»Jeg cykler de ca. 3.500 km til Sydspanien – uden penge på lommen, men med en batterihøjtaler. Så jeg må optraede mig gennem Europa. Det kommer der nok et tv-program ud af,« afslører komikeren, der til efteråret er aktuel med comedy-soloturnéen ”Dårlige Vaner”. Privat er han far til tre døtre.
Og jeg har rent faktisk levet af det lige siden ... AMIN JENSEN
Amin Jensen, komiker og tv-vaert, Hvidovre