De unge erobrer scenen i Davos
Årsmødet i World Economic Forum har erkendt, at det er de unge med Greta Thunberg i spidsen, der saetter den globale klimadagsorden.
Sjaeldent har ét år gjort en sådan forskel.
Da Greta Thunberg i fjor for første gang gaestede årsmødet i World Economic Forum, havde mange ikke hørt om den svenske teenager.
Man smilte overbaerende. Den spinkle pige optrådte ydmygt, graensende til det selvudslettende, hvilket fik de fleste til at mene, at det da var venligt af World Economic Forum at invitere denne repraesentant for ungdommen, og derfor lyttede man høfligt.
Med USA’s praesident, Donald Trump, som en mulig undtagelse er Greta Thunberg i år den berømteste skikkelse i Davos, og nu bliver der for alvor lyttet – som der altid bliver, når én person har demonstreret evnen til at mobilisere masserne; i dette tilfaelde de unge masser.
Og denne gang er hun ikke alene.
World Economic Forum har i år inviteret en snes unge, der på forskellig vis har markeret sig, og ikke mindst fordi de fleste i Davos i fjor undervurderede Greta Thunberg, ønsker ingen i år en gentagelse. Derfor bliver der lyttet intenst.
Rift om session med unge
En session onsdag aften med 10 af de unge blev overtegnet på splitsekunder, og ventelisten er håbløst lang.
En af de unge er Natasha Mwansa fra Zambia, og hendes budskab er klart:
»Den aeldre generation har stor erfaring, men vi har idéerne, vi har energien, og vi har løsningerne på problemerne nu og på dem, der kommer,« siger hun.
En anden er Salvador Gómez-Cólon fra Puerto Rico:
»Vi venter ikke i 5, 10 eller 20 år på de handlinger, som vi ønsker at se ske. Vi tilhører ikke fremtiden. Vi er nutiden, og vi handler nu.«
Ingen kan dog matche Greta Thunberg, men hvor hun i
”Interessenter i en sammenhaengende og baeredygtig verden” er temaet for det 50. årsmøde i Davos. Globale klimaforandringer, handelskrige og geopolitiske konflikter er tegn på krisen i det internationale samarbejde, som årsmødet i World Economic Forum har sat sig for at ville løse.
Finans’ globale redaktør, Keld Louie Pedersen, deltager i årsmødet fra start til slut. Følg hans reportager her: forbindelse med FN’s generalforsamling i september optrådte vredt og derved kaldte på negative reaktioner, har hun i Davos indtil videre valgt den underspillede tilgang.
»For et år siden kom jeg til Davos og fortalte jer, at vores hus braender. Jeg sagde, at jeg ønskede, at I skulle gå i panik. Jeg er blevet advaret om, at det kan vaere meget farligt at fortaelle folk, at de skal gå i panik over klimaforandringerne, men I skal ikke vaere bange. Det er fint. Tro mig, jeg har gjort det før, og jeg kan forsikre jer om, at der sker absolut ingenting,« lyder budskabet fra Thunberg, da hun åbner en session med titlen: ”Hvordan forhindrer vi klimaapokalypsen?”.
»Og blot så I ved det: Når vi børn fortaeller jer, at I skal gå i panik, fortaeller vi jer ikke, at I skal køre videre som hidtil. Vi fortaeller jer ikke, at I skal forlade jer på teknologier, der endnu ikke eksisterer, og ifølge videnskaben måske aldrig kommer til at eksistere. Vi fortaeller jer ikke, at I skal fortsaette med at tale om ”nettonuludledning” eller ”CO2-neutralitet” ved at snyde eller fuske med tallene,« siger Thunberg og fortsaetter:
»Vi fortaeller jer ikke, at I skal kompensere for jeres udledninger ved at betale nogen for at plante traeer i Afrika, samtidig med at regnskoven i Amazonas bliver slagtet i et stadig stigende omfang. Vi ønsker ikke en ”lavudledningsøkonomi”. Vi ønsker ikke lavere udledninger. Udledningerne skal stoppe, hvis vi skal holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader celsius.«
Der bliver klappet og af nogle klappet begejstret, men sessionen ikke bare tvdaekkes. Den transmitteres live på internettet, og nogle ønsker tydeligvis ikke at blive set som passive, når det svenske faenomen taler.
Måtte nogle tro, at dette handler om partipolitik, tager de fejl.
»Det drejer sig ikke om højre eller venstre. Vi kunne ikke vaere mere ligeglade med jeres partipolitik. Fra et baeredygtighedsperspektiv har højre, venstre og centrum alle svigtet. Ingen politisk ideologi eller økonomisk struktur har vaeret i stand til at tackle klima- og miljøkrisen eller skabe en sammenhaengende og baeredygtig verden,« slår Greta Thunberg fast.
Dommedagsprofeterne
Endnu har de ikke stået ansigt til ansigt i Davos, men da han taler til årsmødet, sender
USA’s praesident, Donald Trump, et signal uden dog at naevne klimaforandringerne specifikt.
»Der er ingen grund til pessimisme, men i stedet optimisme. For at fokusere på morgendagens muligheder må vi glemme fortidens dommedagsprofeter. De forudsagde en overbefolkningskrise i 1960’erne, massehungersnød i 1970’erne, og at verden ville løbe tør for olie i 1990’erne,« siger Trump og fortsaetter:
»Alarmisterne kraever altid det samme: den absolutte magt til at dominere, transformere og kontrollere hvert eneste aspekt af vores liv. Vi vil aldrig lade radikale socialister ødelaegge vores økonomi, splitte vores land eller udrydde vores frihed.«
At den globale befolkning langt fra ser ens på klimaforandringerne, understreges af en ny meningsmåling fra World Economic Forum foretaget blandt 10.500 personer i 30 lande, der repraesenterer 76 pct. af verdens befolkning.
Hvor 86 pct. af inderne ”i høj grad” tror på klimaforskerne, har en femtedel af indbyggerne i Nordamerika kun ringe eller ingen tiltro til klimaforskerne. I Rusland og Japan har kun en fjerdedel af borgerne ”stor tillid” eller ”en del tillid” til klimaforskerne.
Nulalliancen
Netop den virkelighed er den største udfordring.
»Hvis vi først skal til at overbevise folk om, at klimaforandringerne er et faktum,
og dernaest at vi kun har frem til 2030 til at bremse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius, vil megen kostbar tid gå tabt. Ikke mindst derfor har vi behov for politisk handling,« understreger Jennifer Morgan, adm. direktør for miljøorganisationen Greenpeace.
Heri får hun støtte af Oliver Bäte, adm. koncernchef for Allianz.
»Klimaforandringerne og FN’s verdensmål for baeredygtig udvikling er det første område, som jeg kan komme i tanke om, hvor erhvervslivet og borgerne er foran politikerne. Normalt er det regeringer og parlamenter, der reagerer først og skal overvinde traeghed i resten af samfundet, men denne gang er det omvendt,« betoner Oliver Bäte.
Han ser et »skrigende behov
Klimaforandringerne og FN’s verdensmål for baeredygtig udvikling er det første område, som jeg kan komme i tanke om, hvor erhvervslivet og borgerne er foran politikerne. OLIVER BÄTE, ADM. KONCERNCHEF FOR ALLIANZ
for«, at regeringerne saetter klare mål for at nedbringe udledningerne af drivhusgasser, f.eks. ved at nå til enighed om en pris for at udlede CO2. Det var, hvad man uden held forsøgte på FN’s klimatopmøde i Madrid i december.
»Kun en håndfuld lande i verden har gennemført en håndgribelig klimapolitik, men hvis det skal gøre en forskel, må de største udledere – Kina, USA, EU og Indien – stille sig i spidsen. Ellers er det tvivlsomt, om andre regeringer vil gøre, hvad der er nødvendigt,« fastslår Jennifer Morgan.
Sammen med bl.a. Pensiondanmark, svenske Folksam, franske Caisse des Dépôts et Consignations og canadiske Caisse de Dépôt et Placement du Québec har Allianz stiftet Net-Zero Asset Owner Alliance, der har forpligtet sig til at sikre, at deres investeringsporteføljer er CO2-neutrale senest i 2050.
»Når Kina finansierer etableringen af nye kulfyrede kraftvaerker med en samlet kapacitet på 150 gigawatt – ikke bare på eget territorium, men også i lande som Kenya, Sydafrika, Bangladesh og Vietnam – er vi meget langt fra en effektiv indsats mod klimaforandringerne. Det er virkeligheden,« fastslår Oliver Bäte fra Allianz.