Syv trossamfund har rod i donationerne: Minister har kraevet nye regnskaber
Efter henvendelser fra »tredjeparter« har Kirkeministeriet gransket flere anerkendte trossamfunds lovpligtige oplysninger om donationer. Det har bl.a. ført til krav om »nye fyldestgørende regnskaber«.
Siden 2017, da den nye såkaldte trossamfundslov trådte i kraft, har anerkendte trossamfund i Danmark vaeret forpligtet til at oplyse myndighederne om de donationer, som de modtager. En raekke trossamfund har imidlertid ikke kunnet efterleve de krav i tilstraekkelig grad.
I løbet af efteråret modtog Kirkeministeriet således »et mindre antal henvendelser fra tredjeparter, som har reageret på udvalgte trossamfunds oplysninger om donationer«. Det fremgår af ministeriets hjemmeside.
»I oktober og november har ministeriet derfor gennemgået otte regnskaber på baggrund af henvendelserne. Et af regnskaberne viste sig at leve op til kravene, mens ministeriet over for de syv øvrige trossamfund har anmodet om nye og fyldestgørende regnskaber eller supplerende oplysninger,« står der videre.
Kirkeministeriet fører tilsyn med ca. 450 trossamfund og menigheder. Det fremgår ikke, hvilke syv trossamfund der nu skal redegøre yderligere for de donationer, som de har modtaget – og ej heller, hvilken trosretning de tilhører.
Ifølge loven skal alle donationer på mere end 20.000 kr. deklareres med oplysninger om, hvem der har doneret pengene. Donationer fra enkeltpersoner eller enkeltmandsvirksomheder er imidlertid undtaget. Kirkeministeriet oplyser heller ikke, praecis hvordan de syv trossamfund har fejlet.
Kirkeminister Joy Mogensen udtaler til Jyllands-Posten, at »vi har kontaktet en håndfuld trossamfund, hvor vi er blevet gjort opmaerksom på, at oplysningerne om donationer ikke var fyldestgørende«.
»Det er helt centralt, at der er åbenhed om de anerkendte trossamfunds forhold. Det er netop hensigten med den nye trossamfundslov, som blev vedtaget med bred politisk opbakning i Folketinget. Det gaelder også i forhold til de donationer, som trossamfundene modtager,« udtaler hun i en mail til Jyllands-Posten.
Millioner fra Saudi-Arabien
Donationerne til de anerkendte trossamfund har ofte vaeret genstand for debat, og det var ikke mindst store udenlandske donationer til moskébyggerier i Danmark, som vakte politisk røre. Bl.a. efter at det kom frem, at en afgået emir fra oliestaten Qatar havde skudt 150 mio. kr. i byggeriet af en stormoské, der blev indviet på Rovsingsgade i København i 2014.
I fjor lancerede davaerende udlaendinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) en såkaldt forbudsliste over statslige myndigheder, organisationer og personer, som man ikke må modtage støtte fra i Danmark. Ifølge Støjberg skulle tiltaget forhindre »formørkede kraefter, der kun ønsker at skade vores demokrati«, i at finansiere f.eks. moskébyggerier herhjemme.
Jyllands-Posten har gennemgået en raekke regnskaber og donationsoversigter fra anerkendte islamiske trossamfund i Danmark.
I regnskabet for 2018 fremgår det bl.a., at Taiba-moskéen på Nørrebro i København det år modtog 4,9 mio. kr. i donationer fra Saudi-Arabiens ambassade. Det var den eneste donation, som Taibamoskéen modtog i 2018.
Over for Berlingske slår Taiba-moskéen fast, at »der forventes ikke en modydelse, og der er ikke bundet betingelser op på støtten«. SaudiArabiens ambassade skriver til avisen, at »donationen er givet som en hjaelp til samfundet og til danske muslimer«.
Ligeledes i København har Foreningen Ahlul Bait, som driver Imam Ali Moskéen med bånd til Iran, modtaget donationer for 2,2 mio. kr. i 2018. Fem donationer overstiger 20.000, men de er alle givet af anonyme bidragydere. Der fremgår ingen oplysninger om statslige bidrag i foreningens donationsoversigt.
Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse modtog i 2018 5,8 mio. kr. i gaver og donationer. De største donationer på mellem 223.401 kr. og 924.001 kr. kom fra moskéer eller menigheder under stiftelsen – i Aarhus, Albertslund, Fredericia og Slagelse – viser stiftelsens donationsoversigt.
Det er helt centralt, at der er åbenhed om de anerkendte trossamfunds forhold. Det er netop hensigten med den nye trossamfundslov, som blev vedtaget med bred politisk opbakning i Folketinget. JOY MOGENSEN, KIRKEMINISTER