Skal der vaere laengere til apoteket i landdistrikterne? – det forhandler vi med ministeren om lige nu
De mange danskere, der bor uden for landets større byer, risikerer at skulle rejse langt, når de har brug for medicin. Det kan blive konsekvensen af de forhandlinger, der lige nu foregår om økonomien for apotekssektoren.
Det er ellers gået godt for borgernes tilgaengelighed til medicin og rådgivningen på apoteket, siden Folketinget i 2015 aendrede apotekerloven. Det har betydet, at der er åbnet 183 nye apoteker, hvilket svarer til en vaekst på 60 pct.
Bagsiden af medaljen er, at de skal drives for det samme udgiftsniveau som før 2015. Det presser saerligt apotekerne i landdistrikterne, der har svaert ved at få økonomien til at haenge sammen. Flere trues allerede nu af lukning. 77 pct. af landapotekerne siger, at de er presset af de økonomiske vilkår, og 64 pct. overvejer at stoppe som apoteker før planlagt.
Det er sårbart, hvis et lokalområde mister sit apotek. Ikke mindst i de mindre byer varetager apotekerne en raekke vigtige funktioner som en del af det naere sundhedsvaesen taet på borgerne. Vi taler om de områder af landet, hvor det kan vaere svaert at rekruttere laeger og andet sundhedspersonale, og hvor der bor mange aeldre.
Samtidig oplever de ansatte på apotekerne konsekvenserne af den stramme økonomi. Eftersom den økonomiske ramme for hele apotekssektoren er uaendret, er bemandingen slet ikke fulgt med den store udvidelse i antallet af apoteker.
Det samme personale skal daekke flere enheder og flere opgaver – de skal både løbe hurtigere og saelge flere varer. Det saetter arbejdsmiljøet på apotekerne under pres og er potentielt en fare for apotekets rådgivning og omsorg for borgerne.
Det er problematisk, at apotekssektoren, som er en vigtig del af sundhedsvaesenet, presses på denne måde. Vi lever alle laengere, og vi lever med flere sygdomme. Derfor ser vi flere og flere udfordringer med danskernes medicinbrug, og derfor er der øget behov for let adgang til grundig og professionel rådgivning om medicin.
Farmakonomerne og farmaceuterne på landets apoteker er eksperter i at hjaelpe danskerne med at løse disse udfordringer. Det gaelder både, når der er leverancesvigt af medicin, når priserne af den ene eller anden grund stiger, og når vi skal forklare, hvorfor egenbetalingen svinger kraftigt, fordi den enkeltes medicintilskud svinger en del i løbet af året.
Vi står også klar med løsningerne i form af rådgivning og vejledning, vaccinationer til aeldre og kronisk syge samt hjaelp til at bruge inhalationsmedicin. Vi underviser personale på plejehjem og bosteder, så beboerne ikke dør af fejlmedicinering, og vi gennemfører samtaler med borgere, der har brug for at få overblik over deres medicin.
Sundhedsvaesenet mangler arbejdskraft, og der er brug for en tilgaengelig og staerk faglighed på apoteket. Derfor har vi foreslået Sundhedsministeriet, at farmakonomerne får mulighed for at løfte flere vigtige rådgivningsopgaver, og vi ønsker at løfte farmakonomuddannelsen, så farmakonomerne kan bidrage endnu mere til danskernes sundhed.
Vi lever alle laengere, og vi lever med flere sygdomme. Derfor ser vi flere og flere udfordringer med danskernes medicinbrug, og derfor er der øget behov for let adgang til grundig og professionel rådgivning om medicin.
Lige nu pågår der forhandlinger med sundhedsministeren om apotekssektorens fremtid. Vi håber, de fører til, at der er grundlag for at fastholde den gode apoteksdaekning i hele landet, så der er lige adgang til apotekets faguddannede personale og ydelser overalt – uanset om man bor i Aarhus eller Aars.