Advokatbranchen fordobler tilsyn
Advokatbranchen har efter politisk befaling øget tilsynet fra i år, og det skulle forbedre imaget. Men et medlem er skeptisk.
Hvert år bliver der indbragt omkring 1.200 sager for Advokatnaevnet med en advokat, der ser ud til ikke at kunne opføre sig ordentligt. Kun få af dem går helt fri for påtale.
Nu fordobles indsatsen på at finde de advokater, der ikke overholder god skik. Det skulle gerne forbedre opførslen i branchen. Men det er ikke sikkert, det vil føre til flere sager i det interne ”politiorgan”, Advokatnaevnet.
»Statistisk burde det give flere sager, men det kan jo også vaere, at advokater i højere grad vil efterleve reglerne. Når vi er på tilsyn, vi vil også benytte lejligheden til at vejlede og forklare de gaeldende regler til dem, der uforvarende ikke har forstået dem,« siger Andrew Hjuler Crichton, generalsekretaer i Advokatsamfundet.
Det var i maj sidste år, at Advokatsamfundet på sin generalforsamling, sit såkaldte advokatmøde, besluttede at fordoble tilsynsindsatsen. Man haevede samtidig det obligatoriske bidrag for advokaterne for at skaffe 6,5 mio. kr. mere i indtaegter til tilsyn.
Pengene skal bruges til dels at fordoble bemandingen i tilsynet med advokater til omkring 12 personer.
»Ud over at øge bemandingen investerer vi også i at opbygge vores it-kompetencer, som kan gøre vores tilsyn mere effektivt. Det risikobaserede tilsyn er noget, politikerne har kraevet. Konkret hyrer vi hjaelp udefra til at lave it-programmer og har afsat betydelige ressourcer her i huset,« forklarer Andrew Hjuler Crichton.
Et politisk krav
Det var ikke Advokatsamfundets egen idé at skaerpe tilsynet, men et krav fra politikerne.
De reagerede på forskellige sager om dels forsvarsadvokater, der gav gaver til deres klienter, så de reklamerede med advokatens navn på kasketter og trøjer og lignende, dels på medieomtalte sager med advokater, der gentagne gange har fået bøder og påbud af Advokatnaevnet, men har bevaret advokattitlen.
Der har også vaeret sager med advokater, der er blevet idømt store bøder for at befinde sig i interessekonflikter.
Andrew Hjuler Crichton begyndte som generalsekretaer i Advokatsamfundet, efter at de forskellige sager begyndte at rulle, så han kan ikke forholde sig til, hvorfor politikerne skulle kraeve en opstramning, før advokaterne selv reagerede.
»Min fornemmelse er, at der er stor appetit på at få løftet renomméet, så man får anerkendelse som en vigtig del af samfundet og ikke som en rådgivergruppe, der tjener mange penge og hele tiden overtraeder reglerne,« siger han.
Anerkendelse af forsøget
Allan Ohms, advokat i Roskilde, har tidligere kritiseret sin egen branche for ikke at gøre mere for at forbedre omdømmet.
Umiddelbart er han tilfreds med opstramningerne, som går efter de advokater, der gentagne gange får bøder eller påbud i Advokatnaevnet.
»Jeg ser de nye regler som udtryk for, at Advokatnaevnet forsøger at gøre noget ved ”stamkunderne”, og det er positivt,« siger Allan Ohms.
Det glaeder ham, at livet i det hele taget bliver vanskeligere for de brodne kar i branchen. Men han tvivler på, at de skaerpede regler og krav vil forbedre omdømmet.
»Her kraeves, at der bliver laengere mellem historierne om kaempe advokatsalaerer, der suger alt ud af pengekassen, før en konkursbehandling afsluttes. Der skal vaere laengere mellem fortaellingerne om, at advokater optrapper konflikter og siger nej til f.eks. moderne konstruktiv konflikthåndtering til fordel for en langvarig og dyr rets- eller voldgiftssag,« er Allan Ohms vurdering.