Jyllands-Posten

Regeringen anklages for nøl fra begge fløje

Flere partier kritiserer, at regeringen hele tiden skubber de store politiske opgaver ud i fremtiden. Det er »uholdbart«, siger De Radikales politiske leder.

- JESPER HVASS jesper.hvass@jp.dk

Støttepart­ier og partier i opposition­en langer hårdt ud efter regeringen for at udskyde store og svaere politiske opgaver og bruge tiden på at tale i stedet for at handle.

Listen over forhandlin­ger og politiske opgaver, som regeringen skubber foran sig, er lang og indeholder alt fra en ny politiafta­le, tidlig pension til nedslidte, ny infrastruk­tur og en sundhedsre­form til de såkaldte klimahandl­ingsplaner.

»Jeg tilhører den voksende kreds af utålmodige, der mener, at S har travlt med at gøre mindre problemsti­llinger til store satsninger, mens det er småt med handling i de store projekter,« siger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard.

»Igen og igen må vi dømme nøl, og det er uholdbart.«

Dansk Folkeparti er traet af at vente på et udspil til tidlig pension, men kritiserer også, at regeringen ikke går i gang med for eksempel forhandlin­ger om en sundhedsre­form eller et nyt asylsystem, som S lovede i valgkampen.

»Mette Frederikse­n har lovet så meget til danskerne, og nu viser det sig, at de slet ikke kan levere,« siger DFformand Kristian Thulesen Dahl.

Enhedslist­ens politiske ordfører, Pernille Skipper, mener, at regeringen har lagt en alt for »rigid« plan for de kommende år. Det blokerer blandt andet for, at regeringen her og nu vil diskutere udhulingen af dagpengene.

»Det er for rigidt og ensporet, at regeringen ikke kan afvige fra en eller anden plan, den har lagt. Vi kan ikke komme igennem fire år med den tilgang på en god måde,« siger Pernille Skipper.

Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, siger, at Mette Frederikse­n er trukket i »snakketøje­t«.

»Når det kommer til konkret handling og finansieri­ng af de mange store løfter, sker der absolut ingenting,« siger hun.

Fireårige køreplaner

Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra statsminis­ter Mette Frederikse­n, der tidligere har forklaret, at regeringen og de enkelte ministerie­r styres ud fra fireårige køreplaner.

Socialdemo­kratiets politiske ordfører afviser dog kritikken.

»Vi kan ikke løse det hele på én gang,« siger Jesper Petersen.

Partier anklager Mette Frederikse­n: Hun udskyder konkret politik

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark