Asyltal når bunden – det laveste i 11 år

Udlaendinge- og integrationsministeren glaeder sig over danske asyltal, men kalder EU’s migranthåndtering for »dysfunktionel«.

I 2019 søgte 2.716 udlaendinge om asyl i Danmark, og dermed har asyltallet ikke vaeret lavere siden 2008.

»Det er en rigtig god nyhed, selv om jeg drømmer om at få det endnu laengere ned,« siger udlaendinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Tallet er faldet en fjerdedel siden 2018 og er nu kun en brøkdel af de mere end 21.000, der søgte asyl under flygtningekrisen i 2015.

Et lavt asyltal er et godt asyltal, mener ministeren.

»For nogle år siden var der en diskussion om, hvorvidt antallet overhovedet havde en betydning. Men den diskussion er vi faerdige med bredt i det danske samfund og i hvert fald i Socialdemokratiet. Det er et politisk formål i sig selv at holde asyltallet lavt,« forklarer Tesfaye, som interviewes over telefonen fra Kroatien, hvor han er til EU-møde med sine europaeiske ministerkollegaer.

Dysfunktionel og skizofren

Danmarks udlaendingepolitik er blandt de hårdeste i EU, men det er ikke hans opfattelse, at EU-kollegaerne ser Danmark som et sort får af den grund. De andre ved godt, at Danmark samtidig har høj kvalitet i sagsbehandlingen og et »meget imponerende asylprogram« i forhold til andre lande, siger Mattias Tesfaye og føjer til:

»Vi diskuterer meget i Danmark, om de sociale ydelser til flygtninge nu er høje eller lave, eller hvad de er, men i forhold til mange andre lande, er det luksuspakken, man får i Danmark. Så på den måde er vi på ingen måde det sorte får.«

Fra mødestedet i EUlandet Kroatien kan han se mod en bjergkaede, fortaeller han. Bag bjergene er Bosnien, som har »enorme flygtningelejre i skovene« med folk, der gerne vil ind i EU. Ifølge Tesfaye forsøger omkring 20.000 personer årligt at komme ind i Kroatien og dermed EU, men naesten ingen søger faktisk asyl i Kroatien. Det er blot et transitland for at komme videre ind i EU.

»Jeg synes, at man får et meget godt billede af, hvad Europas udfordringer er, og hvorfor det er så dysfunktionelt. Vi forsøger med en aftale med Tyrkiet at håndterer den migrationsstrøm. Vi forsøger at håndtere den hele vejen op igennem Balkan. Vi har graensekontrol og alt muligt, men hvis de får sig kaempet til Sandholm (asylcenter i Nordsjaelland, red.), så står vi klar med en modtagepakke og siger ”velkommen hertil”. Det er, som om vi laver et kaempe forhindringsløb for folk for at undgå at få dem hertil, men hvis de så ankommer, så åbner vi hele velfaerdsstaten op. Det er altså skizofrent,« siger Tesfaye.

Regeringen vil gerne placere asylsøgere på et eller flere centre uden for Danmark. Planen er langtfra realiseret endnu, men aendres ikke, selv om asyltallet nu er lavt, siger Tesfaye.

DF vil have asyltal på nul

Han mener, at et bredt flertal har aeren for, at flygtningestrømmen ind i EU i vidt omfang går uden om Danmark og påpeger, at asyltallet også i andet halvår af 2019 var i bund – altså efter at socialdemokraterne overtog regeringsmagten.

De lave tal giver økonomisk og politisk overskud til at se på andre dele af asylsystemet, siger Mattias Tesfaye, som ikke mindst retter blikket mod de cirka 1.100 afviste asylsøgere, der ikke er rejst hjem, og hver koster omkring 300.000 kr. årligt.

I løbet af nogle måneder vil Tesfaye fremlaegge konkrete forslag til at få flere af dem til at »stige på et fly og rejse hjem«, f.eks. ved at se mere på den enkelte afviste asylsøger, og hvad der kan få ham til at forlade Danmark.

En af hovedpersonerne i de seneste to årtiers udlaendingepolitik 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 er Dansk Folkepartis Pia Kjaersgaard. Hun er i dag DF’s udlaendingeordfører, og hendes kommentar til de nye asyltal lyder:

»Det er godt, at det falder, men det skal ned på nul.«

Dansk Folkeparti går ind for en såkaldt straksopbremsning, så Danmark slet ikke tager imod asylsøgere her i landet. Det skal give mulighed for at gøre noget »ved de problemer, som er skabt for os med integration, der ikke virker, med kriminalitet og med kvindeundertrykkelse,« siger Pia Kjaersgaard.

DF-ordføreren finder det staerkt problematisk, at regeringen har indført et ekstra, midlertidigt børnetilskud for arbejdsløse, som isaer vil gå til personer med ikke-vestlig baggrund.

»Jeg tror, at en meget stor årsag til det lave asyltal er, at man ude i den store verden har fri adgang til sociale medier og kan se, om det er attraktivt at søge til Danmark. Og når man nu saetter ydelserne op, kan tilstrømningen begynde at tage til igen,« siger hun.

Statsminister Mette Frederiksen har allerede holdt flere taler og pressemøder i det nye år. Der var nytårstalen, der for en stor del handlede om udsatte børn. Der har vaeret pressemøder om situationen i Irak, om fremmedkrigere og et pressemøde i statsministerens embedsbolig, Marienborg, om »regeringens prioriteter« i det kommende år.

Men centrale løfter fra valgkampen mangler stadig at blive konkretiseret.

På netop Marienborg blev Frederiksen spurgt til en af de prioriteter, der op til valget var afgørende for Socialdemokratiet: en ny plan for investeringer i infrastruktur – altså i motorveje, broer og kollektiv trafik.

På spørgsmålet om, hvornår regeringen vil praesentere et udspil, lød det fra statsministeren:

»Vi har ikke lagt os endeligt fast på, hvornår vi er klar til at praesentere infrastruktur. Vi er gået i gang med arbejdet selv.«

Blot en uge senere afviste transportminister Benny Engelbrecht ifølge Børsen at sige, om det betød, at der ville komme noget i år.

Et lignende scenarie udspillede sig, da sundhedsminister Magnus Heunicke på et samråd i sidste uge blev spurgt, om regeringen er på vej med en sundhedsreform, der kan levere den naere sundhedsbehandling, som også Socialdemokratiet slog til lyd for i valgkampen.

Heunicke kunne blot sige, at der vil komme et udspil inden naeste valg.

Og tirsdag lagde statsminister Frederiksen i en debat i folketingssalen mellem partilederne sig ud med støttepartierne SF og Enhedslisten. Frederiksen afviste, at regeringen her og nu vil adressere udhulingen af dagpengene, som fagbevaegelsen har sat på dagsordenen i forbindelse med forhandlingerne om overenskomsterne. Regeringen vil i stedet prioritere tidlig folkepension til nedslidte i 2020.

Det »handler om, hvad for nogle indsatsområder, man synes, er vigtigst her og nu, og når det gaelder arbejdsmarkedspolitikken, har vi gjort vores stilling op: Det at få sikret en tidligere tilbagetraekning for dem, der er nedslidte, er den første store opgave på arbejdsmarkedet, vi går i gang med,« sagde Frederiksen.

Den tidlige folkepension til nedslidte afventer dog også stadig et politisk udspil.

Stilstandsledelse

Manglen på konkrete politiske udspil og en vilje til at diskutere politiske maerkesager, der ikke står på regeringens egen dosmerseddel, får nu både støttepartier og partier i oppositionen til at kritisere regeringen. Flere partier mener, at regeringen virker mere optaget af at få tiden til at gå i regeringskontorerne end at lave politik til gavn for danskerne.

»Socialdemokratiet har vundet magten ved at stille danskerne alt muligt i udsigt. Naerhospitalerne skulle genåbnes. Der skulle vaere flere politistationer i lokalområderne. Vi skulle have et nyt asylsystem. Nu er det sandhedens time, og så satser de på meget få ting, som vi skal tale om i evigheder, for at skjule, at de ikke kan levere det, de har lovet,« siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

DF mener desuden, at det er kritisabelt, at der skal gå så lang tid, før regeringen bliver konkret om det, regeringen vil prioritere.

»Det er himmelråbende vanvittigt, at der, fra at Socialdemokratiet siger, at der er staerkt behov for en tidlig folkepension til nedslidte, går mindst halvandet år, før de vil sige, hvad de konkret forestiller sig,« siger Thulesen Dahl.

De Radikale, hvis mandater bragte Mette Frederiksen til magten, er også kritisk over for det tempo, som regeringen laegger for dagen.

Partiets politiske leder, Morten Østergaard, savner hurtigere handling på en raekke områder og naevner saerligt klimaet, europapolitikken og medieforhandlingerne.

»Vi kan nu se, at vi skal godt ind i foråret, før vi overhovedet får et udspil fra regeringen til klimahandlingsplanerne. Folk kraever handling, og vi kraever handling, men regeringen skubber det hele foran sig, og de store beslutninger skal de traekkes hen til.«

»I Det Radikale Venstre kan vi ikke leve med flere forretningsfinanslove fra regeringens side og en ren stilstandsledelse. Forhandlingerne om klimahandlingsplanerne bliver en lakmustest på, om den her regering egentlig vil forandring. Vores tålmodighed er ikke uendelig,« siger Østergaard.

JESPER HVASS

Virker det som en overlagt strategi fra regeringens side at traekke tingene i langdrag?

»Der er i hvert fald en klar forskel i temperament, i forhold til hvor hurtigt de ting, vi aftalte i sommer, skal gennemføres. Hvis nogen havde troet, at Socialdemokratiet havde sit eget projekt med at sidde i regering – ud over at sidde i regering – så får man den opfattelse, at forståelsespapiret er hele regeringens projekt.«

»Det lader til, at de vil straekke indholdet i forståelsespapiret ud over så lang tid som muligt. Det er staerkt kritisabelt,« siger Østergaard.

Vores tålmodighed er ikke uendelig. MORTEN ØSTERGAARD (R), POLITISK LEDER