»Hvis man giver affaldet vaerdi, virker det«
57.000 skole- og gymnasieelever har vaeret med til at kortlaegge plasticaffaldet i Danmark. Kun 66 af 3.548 steder fandt man ikke plastic.
Det er ikke kun irriterende, men faktisk også skadeligt, når rygere efterlader deres cigaretskod på jorden.
Ikke desto mindre sker det i så stor stil, at verdens første videnskabelige, nationale kortlaegning af plastforurening i Danmark har udpeget cigaretskod som det største plastaffaldsproblem i landet.
Af 374.082 stykker plastaffald fundet i syv forskellige naturtyper var 112.018 således cigaretskod, som altså er lavet af plastic. Indsamlingen er sket i forbindelse med Masseeksperimentet, som afvikles hvert år i uge 39 og arrangeres af det nationale naturfagscenter Astra. 57.000 skole- og gymnasieelever fra skoler i 92 kommuner deltog i eksperimentet, som giver dem mulighed for at arbejde med videnskabelige metoder og bidrage til forskningen.
Pantsystem virker
Masseeksperimentet var denne gang udviklet i samarbejde med Marineplastic, det danske center for forskning i marin plasticforurening. Og lektor i miljørisiko ved Roskilde Universitet og talsmand for Marineplastic Kristian Syberg er ikke overrasket over fundet af de mange cigaretskod.
»Det er faktisk praecis det samme, som man finder andre steder i verden. Cigaretskod udgør en saerlig case, fordi der er en masse kraeftfremkaldende stoffer og tungmetaller i. Det er plastic med giftige kemikalier,« siger han.
På ét punkt skiller Danmark sig dog ud affaldsmaessigt.
»Hvis man ser på, hvad der ligger på de europaeiske strande, ligger plastflasker på top 10-listen, men i vores undersøgelse er plasticflasker på 15.-pladen. Det kan skyldes vores pantsystem. Det ser ud, som om at hvis man giver affaldet vaerdi, virker det,« lyder det fra Kristian Syberg, som også haefter sig ved, at det fundne affald hverken er industri- eller husholdningsaffald, men i de fleste tilfaelde plastic, som folk har smidt fra sig.
»Der er ikke nogen vaerdi i at gemme et skod, når man er faerdig. Man kan ikke få pant for det eller genbruge det, og det er en af udfordringerne ved plasticforureningen, at 40 pct. af den plastic, der bliver brugt, er engangsplast.«
Skole slog rekord
Kun på 66 af de 3.548 opmålte steder var plasticjagten uden resultat. Skovene var de mindst tilsølede, mens grøftekanterne indeholdt de største maengder plastic. På Lindehøjskolen i Herlev ved København formåede 250 elever i løbet af få timer at indsamle 3.322 stykker plast i naerområdet, det højeste antal i eksperimentet.
Her var det ligeledes cigaretskod, som fyldte mest, men også poser og flasker fra den naerliggende Netto var blevet efterladt.
»Jeg synes, at der var meget mere, end jeg havde regnet med. Når først man kom vaek fra stien og ind i buskadset, lå der faktisk utrolig meget skrald,« siger Jonas Rasmussen fra 9.c, som går på den såkaldte Globuslinje med fokus på miljø, klima og baeredygtighed.
Hans klassekammerat Sigrid Fog ser Masseeksperiment som en oplagt mulighed for at praktisere det, som de beskaeftiger sig med hver dag.
»Det er noget, der ligger vores hjerte naert, fordi vi taler meget om klima, baeredygtighed og miljø i skolen.«
Jonas Rasmussen tilføjer: »Det er en god følelse at have hjulpet nogle forskere bare ved at samle skrald ind.«
De forsøger begge at få de naermeste omgivelser til at taenke mere på miljøet. Af samme årsag har både Jonas Rasmussen og Sigrid Fog fået deres familier til at sortere affaldet i ikke faerre end 11 forskellige skraldespande.
»Vi kan ikke aendre hele verdenssituationen, men vi kan fortaelle andre mennesker om, hvad der sker,« siger Sigrid Fog.
De mange indsamlede data vil blive publiceret i internationale, videnskabelige tidsskrifter og praesenteret af Marineplastic på en international konference i maj. Resultaterne vil desuden blive registreret i Marine Litter Watch, en database udviklet af Det Europaeiske Miljøagentur.