Samtidsteater, der er alt andet end arty-farty
Godhed og ondskab mødes i Tue Bierings forrygende morsomme, kaotiske og vaemmelige forestilling.
På vaeggen oplister de tre medvirkende ondt og godt:
Det onde: Hitler, pollen og CO2.
Det gode: Jesus, indlandsisen og (søde) babyer.
Aalborg Teaters og Tue Bierings “Det gode vs det onde” går i kødet på vores allesammens sort-hvide opdeling af godhed og ondskab. Vi troede jo, at den amerikanske skuespiller Bill Cosby – saerligt i kraft af rollen som Dr. Huxtable i “The Cosby Show” – var den perfekte mand og faderfigur. Men pludselig kommer det frem, at han er sexforbryder, og han bliver dømt for at have bedøvet og voldtaget en kvinde. Troen på det gode forsvandt.
Og ondskab kan også nuanceres. Som de siger i forestillingen, så var Hitler eksempelvis en glimrende bilist. Men vi har brug for arketyperne, og vi søger fortaellingen om det gode, der overvinder det onde; om Robin Hood, der tager fra de rige og giver til de fattige.
I “Det gode vs det onde” begynder vi med en tom scene, da skuespillerne kommer ind. De skiftes til at spille rollen som Hans. Og efterhånden som forestillingen udspiller sig, bliver scenen mere og mere kaotisk. Det hele kommer med. Både Cosbys blomstrede sofa, våbnene, aeblet fra syndefaldet, Darth Vader og en gedebuk.
Det er en haesblaesende forestilling, hvor vi bliver skraemte, forpustede, forbløffede og saerdeles underholdt. Det er metateater, hvor vi aldrig kan vaere sikre på, om skuespillerne stadig følger manuskriptet, eller om de improviserer. For det er ikke bare en forestilling om hovedpersonen Hans. Det er også en forestilling om skuespilleren, der spiller Hans, og om at fortaelle historier til et levende publikum.
NY DANSK DRAMATIK
AALBORG TEATER Tekst og iscenesaettelse: Tue Biering Scenografi: Nicolaj Spangaa Varighed: 1 time og 35 minutter Spiller til den 14. februar
Den røde tråd
»Jeg har brug for en dramaturgi,« siger Ena Spottag, da hun ser ud over det rodede og tilsvinede scenegulv, og det hele synes fuldkommen ude af kontrol. Men den røde tråd er der! Det er det, der gør forestillingen så genial.
”Det gode vs det onde” beskriver på den ene side en menneskelig egenskab, der ligger fundamentalt i os og har gjort det til alle tider, og på den anden side en aktuel tilstand i vores samfund. Det er samtidskunst, der bliver alt andet end arty-farty.
Samtidig er det på alle planer gennemført og velfortalt teater. De tre medvirkende giver sig fuldt ud, og Tue Biering har skabt et scenisk udtryk uden slinger i valsen.
Der er derfor ikke meget andet at sige om forestillingen, end at den skal ses! Måske bliver det vaemmeligt for dig. Måske går du ovenikøbet fra teatret og føler dig en lille smule forulempet. Men det er det hele vaerd. For denne slags teater vil mere end kun at underholde os. Og når det lykkes, som det gør her, er det blot en bonus, at det også er utrolig morsomt.
MORTEN HEDE