Sådan kunne folkekirken efterlade en bedre klode

Som stor jordbesidder kan den danske folkekirke gøre meget for miljøet, men det er op til de enkelte menighedsråd, om det skal ske.

Klimakrisen kan bringe ”hidtil usete lidelser” for menneskeheden.

Det kan man laese i en faelles erklaering fra 11.000 forskere fra

153 lande i det videnskabelige tidsskrift Bioscience Magazine (nyhedsbureauet DPA). Forskerne mener, at de har en moralsk forpligtigelse til klart og tydeligt at advare om enhver trussel mod menneskehedens eksistens.

I erklaeringen opfordrer forskerne os alle til at gribe til drastiske handlinger for at bevare Jorden.

Om ikke så mange år bliver jeg oldefar, med mindre fertiliteten bliver kraftigt reduceret på grund forureningen af fødevarer og luft. Usikkerheden om, hvordan mine efterkommeres liv vil udforme sig, gør, at jeg får trang til at gøre noget for at bidrage til et bedre klimaet. Da jeg er menighedsrådsmedlem og ved, at den danske folkekirke er landets tredjestørste jordbesidder, har jeg valgt at tage udgangspunkt i det faktum, at kirken ejer 11.000 hektar jord, svarende til mere end Tåsinges areal, hvoraf 8.332 er landbrug og resten er skov.

Kirken kunne bidrage markant til en nedsaettelse af udledningen af drivhusgasser ved at dyrke jordbesiddelserne uden anvendelse kemiske giftstoffer. Skovarealerne kunne stå uberørte hen til gavn for biodiversiteten osv.

Imidlertid er der ingen udsigter til, at det kan lade sig gøre. Kirkens organisation blokerer for et sådan initiativ. Det er nemlig det enkelte menighedsråd, der skal traeffe beslutninger om, hvordan jordarealerne skal dyrkes. Der er omkring 1.700 menighedsråd i Danmark, så det ville tage årtier at nå frem til et sådan mål.

menighedsrådsmedlem v. Sankt Johannes Kirke i Aarhus

Er det ikke en ydmygelse af 5,6 millioner danskere, at omkring 10.000 mennesker skalter og valter med alles liv?

Mette Frederiksen udtalte forleden til Politiken, at »vi ikke løser klimakrisen uden store strukturelle forandringer«. Denne udtalelse kunne måske give hjemmel for aendring af kirkens struktur, så beslutninger i dette tilfaelde kunne traeffes af den danske stat, som netop er en statskirke og dermed hele folkets kirke. Som det på området forholder sig nu, har kirken – i tilfaeldet her – for meget og kommer på den måde til at blokere for et initiativ, der ville komme os alle til gode. I en så presserende sag som denne er det i min optik utilstedeligt

Ingen lovgivning må kunne blokere for et eneste initiativ, der kan forbedre klimaet. Der skal drastiske aendringer til.

Det bliver nødvendigt at aendre en del love og sluge nogle kameler. Som f.eks. at staekke den danske folkekirkes magt og give den til os vaelgere.