Er Sveriges regering et fornuftsaegteskab truet af vold - og Sverigedemokraterna?
Mangelfuld integration, øget racisme, større kløfter og bandekriminalitet udfordrer den svenske regering.
»Ekstrem uge går på haeld i Stockholm – mord, eksplosion og skudepisoder.« Sådan lød en overskrift forrige søndag i denne avis. Og den stigende bande- og voldskriminalitet fylder meget i danske avisers daekning af Sverige. Som relativt nytilkommet stockholmer får jeg derfor ikke sjaeldent spørgsmålet fra familie og venner i Danmark, om familien er tryg ved at bo i den svenske hovedstad. Mit svar er altid: absolut. Sverige er et fantastisk land.
Sådan indledes også samarbejdsaftalen mellem de to regeringspartier Socialdemokraterna og Miljöpartiet og de to borgerlige støttepartier Liberalerna og Centerpartiet: »Sverige er et fantastisk land, men vi står sammen over for store udfordringer.« Udfordringerne, som naevnes, er bl.a. mangelfuld integration, øget racisme, større kløfter og bandekriminalitet.
Regeringen har netop fejret etårs fødselsdag. Valget til Riksdagen fandt allerede sted i september 2018, men efter historisk svaere forhandlinger blev regeringen først dannet i januar 2019. Vaelgerne havde sammensat en Riksdag, hvor ingen af de traditionelle blokke havde flertal, og hvor de to største partier, Socialdemokraterna og Moderaterna, sammen med det mindre regeringsparti Miljöpartiet var gået markant tilbage. Det højreorienterede, nationalistiske Sverigedemokraterna kunne glaede sig over en markant fremgang og cementerede sin position som det tredje store parti i svensk politik.
De øvrige partier i Riksdagen glaedede sig imidlertid ikke. At holde Sverigedemokraterna uden for indflydelse var en drivende faktor bag, at de to borgerlige partier, Liberalerna og Centerpartiet, skiftede side og støttede, at socialdemokraten Stefan Löfven kunne fortsaette som statsminister. Til gengaeld måtte Löfven acceptere, at det blev skrevet ind i regeringsgrundlaget – Januaraftalen – at deres traditionelle støtteparti Vänsterpartiet skulle holdes uden for indflydelse med begrundelsen, at yderfløjene ikke skulle styre svensk politik. Socialdemokraterna og Miljöpartiet måtte samtidig sluge, at regeringen skulle arbejde for en raekke liberale maerkesager. Det er skønheden i et kompromis i en fastlåst situation. Andre har kaldt regeringssamarbejdet et fornuftsaegteskab.
Valget i 2018 fandt sted på toppen af en højkonjunktur. Den svenske økonomi havde i en årraekke vaeret blandt de bedste i Europa med høje vaekstrater, faldende arbejdsløshed, god konkurrenceevne og en sund offentlig økonomi. En af faktorerne bag de relativt høje vaekstrater har vaeret en stor befolkningstilvaekst. Såvel socialdemokratisk som borgerligt ledede regeringer har ført en liberal indvandringspolitik. Der er alene kommet 300.000 flere i beskaeftigelse, siden Löfven blev statsminister i 2014. Man så det som en vigtig ressource for erhvervslivet. Samtidig var åbenhed mod omverdenen en del af socialdemokraternes dna fra Oluf Palme-aeraen.
Ca. hver femte indbygger i Sverige i dag er således ikke født i landet. Mens Danmarks befolkning forventes at vokse med ca. 1 mio. indbyggere i perioden 2000-2050, vil Sveriges befolkning vokse med ca. 3. mio. Samtidig er Sverige praeget af en af de staerkeste urbaniseringer i Europa. Folk flytter fra ”glesbygderne” til storbyerne. Alt dette er med til at øge presset på ressourcerne.
Disse store udfordringer har regeringen søgt at tackle i Januaraftalen. Det er gået ganske godt med at implementere dele af aftalen. Bl.a. er en større bandepakke vedtaget. Men indsatser mod vold tager tid, og derfor er voldsudviklingen endnu ikke vendt. Hele 257 eksplosioner og 334 skudepisoder blev det til i 2019. Der spores en frustration hos befolkningen, og flere ser en kobling mellem den store indvandring og den stigende bandekriminalitet. Moderaternas leder, Ulf Kristersson, benytter enhver lejlighed til at angribe Löfven på dette punkt. Generelt har linjen fra regeringen vaeret, at hovedforklaringen på den øgede bandekriminalitet skal søges i øgede sociale skel i samfundet, herunder isaer i udsatte boligområder, hvor beboerne har lavt uddannelsesniveau, er arbejdsløse og fattige.
Regeringens manglende resultater på volds- og kriminalitetsdagsordenen og kritik af regeringens liberale tiltag afspejles i de seneste meningsmålinger, som ikke er skøn laesning for hverken statsminister Stefan Löfven eller for Moderaternas partileder, Ulf Kristersson. Sverigedemokraterna har i enkelte målinger overgået Socialdemokraterna som det største parti og er klart det største oppositionsparti. Ca. hver fjerde svensker vil nu stemme på det parti, som de andre partier efter sidste valg ikke ville samarbejde med.
Der er således tiltagne spekulationer om, hvorvidt fornuftsaegteskabet holder. Faktum er, at de fire partier bag Januaraftalen ikke har et flertal i Riksdagen, og i de seneste uger har man set en alliance mellem de borgerlige og Vänsterpartiet om at overbyde regeringen med flere milliarder til velfaerd i kommunerne.
Det er reelt Vänsterpartiet, som holder hånden under regeringen, og Januaraftalen indeholder forslag, som er helt uacceptable for partiet som forringelse af arbejdstagerrettighederne.
Bedste bud er fortsat, at den nuvaerende regering sidder frem til naeste valg i 2022, men at alle partier bag Januaraftalen accepterer, at ikke alle tiltag i aftalen vil blive gennemført i indevaerende mandatperiode. Ingen, ud over Sverigedemokraterna, synes at have interesse i nyvalg. Efter naeste valg vil det store spørgsmål sandsynligvis blive, om en regering vil basere sig på parlamentarisk støtte fra Sverigedemokraterna.