Nye ambassadører skal åbne vores øjne og smagsløg for gastronomien i Østjylland
Siden 2017 har Region Midtjylland haft status af europaeisk gastronomiregion. I år er 10 nye ambassadører blevet udnaevnt. De skal afholde 20 madevents i regionen.
Europaeisk gastronomiregion er en titel, der bliver tildelt egne i Europa, der skiller sig ud gastronomisk. Region Midtjylland har haft titlen siden 2017, og for første gang er 10 ambassadører blevet udnaevnt blandt regionens kokke og producenter. De skal vaere med til at udvikle og markedsføre den midtjyske gastronomi i 2020. De 10 ambassadører kommer fra hele Region Midtjylland og repraesenterer restauranter, landmaend, drikkevareproducenter, oplevelsesvirksomheder med mere.
Blandt de 10 er Michelinrestauranten Domestic i Mejlgade, den anmelderroste vegetarrestaurant Moment i Feldballe og vinproducenten Andersen Winery i Vrinners på Mols.
»De 10 ambassadører er pragteksemplarer af virksomheder, der tager udgangspunkt i lokale fødevarer, og som ikke er bange for at eksperimentere med deres produkt. De repraesenterer mod og lyst på mere, og det vil vi gerne støtte op om,« siger Zenia Strunck Mikkelsen, projektleder for europaeisk gastronomiregion Region Midtjylland.
Netvaerk i 2020
Ambassadørerne får ikke penge for at medvirke, men de indgår nu i et netvaerk, hvor de kan udveksle viden.
»Vi holdt opstartsmøde i efteråret, hvor alle 10 medbragte deres produkter, så de kunne opleve hinandens gastronomi. Det gik over alt forventning, efter mødet stod de tre kvarter nede i gården og talte videre. Det var fantastisk at opleve synergien og de faelles vaerdier,« fortaeller Zenia Strunck Mikkelsen.
Restaurant Domestic er valgt, fordi den udelukkende bruger lokale råvarer fra små leverandører i naerområdet. Det samme gør Restaurant Moment, der også har egen grønsagshave. Andersen Winery laver mousserende vin af lokale aebler, druer og baer. Hver ambassadør har forpligtiget sig til at afholde mindst et event i løbet af 2020, og de første er allerede planlagt.
Restaurant Domestic afholder valentinsmiddag den 14. februar, og i påsken kan man komme på besøg hos Andersen Winery til en smagning af fire nye vine. I hele oktober saetter Moment fokus på grøntsager med en saerlig tilknytning til Midtjylland. I løbet af året vil restauranten indsamle, salte, tørre, sylte og fermentere alt det, der ikke naturligt kan holde sig til oktober, og bruge det til middagene.
»Der kommer flere events i løbet af året, de vil blive lagt op på hjemmesiden. Vi regner med omkring 20 ambassadørevents i 2020. Det samlede program i europaeisk gastronomiregion er på over 200 events,« siger Zenia Strunck Mikkelsen.
Som borgere er vi ikke altid bevidste om, hvor dygtige kokke og producenter vi har. Det vil vi gerne skabe en øget bevidsthed om. ZENIA STRUNCK MIKKELSEN, PROJEKTLEDER, EUROPAEISK GASTRONOMIREGION REGION MIDTJYLLAND
Faelles arrangementer
Ambassadørerne går også sammen om faelles events, blandt andet skal Andersen Winery levere vinen til den skaldyrsmiddag over bål, der bliver afholdt ude ved Vesterhavet til august.
»De faelles events giver nye, anderledes oplevelser for deltagerne, men de skulle også gerne medføre et efterfølgende samarbejde mellem virksomhederne, som forhåbentligt vil kunne ses på deres bundlinje på sigt,« forklarer Zenia Strunck Mikkelsen.
Ambassadørsamarbejdet vil kulminere i et samlet event på Food Festival i Tangkrogen, der afholdes den 4.-6. september. Zenia Strunck Mikkelsen ser et uudnyttet potentiale for at tiltraekke endnu flere turister til regionen ved hjaelp af gastronomien.
»Gastronomien udgør en vaesentlig del af tiltraekningen af turister til Aarhus. Vi har en forventning om, at storbyturismen vil smitte af på de omliggende kommuner, så turisterne ikke kun kommer til Aarhus for at gå på Michelin-restaurant, men også kommer ud i oplandet og ser ophavet til de gode spiseoplevelser inde i byen,« siger Zenia Strunck Mikkelsen.
Samlet pakke
Hele regionen skal saelges over for turisterne som en samlet oplevelsespakke.
»Regionen skal blive bedre til at udfolde samlede fødevarefortaellinger om de mange oplagte steder, der er at besøge her. Storbyfortaellingen om Aarhus skal udvides ved at inddrage naturen i regionen, så turisternes madoplevelser bliver endnu større,« siger Zenia Strunck Mikkelsen.
Hun oplever, at regionens kokke, landmaend og andre producenter er gode til at arbejde sammen.
»Samarbejdet på tvaers af fødevaresegmenterne er unikt for Aarhus og Region Midtjylland, og det er med til at skabe interessant gastronomi, fordi kokke og producenter gør hinanden bedre. Der ligger et stort potentiale i at blive ved med at bruge hinanden,« uddyber hun.
Udbrede kendskabet
Ambassadørerne skal også vaere med til at udbrede kendskabet om den lokale gastronomi til borgerne i regionen.
»Som borgere er vi ikke altid bevidste om, hvor dygtige kokke og producenter vi har. Det vil vi gerne skabe en øget bevidsthed om. Det gaelder også restaurantscenen. Det er vigtigt at fastholde de dygtige kokke, så restauranterne bliver ved med at vaere interessante, og det gør vi ved at støtte op om dem,« siger Zenia Strunck Mikkelsen.
Sekretariatet for europaeisk gastronomiregion har til huse i Studsgade i Aarhus, og her vil man meget gerne have et taet forhold til byens gastronomiske aktører.
»To gange om året inviterer vi til stormøder, hvor kokke, producenter, storkøkkener, grossister, landmaend og organisationer mødes for at netvaerke. Hvert år sender vi også kokke på studieture til udlandet og inviterer internationale kokke ind i de midtjyske køkkener for at øge innovationen,« fortaeller Zenia Strunck Mikkelsen.
Hun byder alle gastronomiske idéer velkomne.
»Hvis der er spisesteder eller producenter, der søger netvaerk eller har en idé til et event, står vi klar med åbne arme,« fastslår projektlederen.