Trumps fredsplan lover palaestinenserne deres egen stat

Trumps laenge ventede fredsplan giver flere indrømmelser til palaestinenserne, end mange havde forventet. Men flere elementer i planen er formentlig uspiselige for dem.

Under langvarige, stående klapsalver og begejstrede tilråb fra de fremmødte og med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ved sin side praesenterede USA’s praesident, Donald Trump, tirsdag aften dansk tid sin laenge ventede plan for fred mellem Israel og palaestinenserne.

Planen opfordrer til oprettelsen af en selvstaendig, palaestinensisk stat med hovedstad i »dele af Østjerusalem« og vil mere end fordoble de nuvaerende, palaestinensiske territorier, sagde Trump.

»Dette er en historisk chance for palaestinenserne for endelig at få deres egen stat. Og det kan vaere den sidste chance, de nogensinde vil få.«

Planen anerkender imidlertid israelsk suveraenitet over store dele af bosaettelserne på Vestbredden i Samaria og Judaea, som med Benjamin Netanyahus ord fremover skal tilhøre den jødiske stat. Noget, som med sikkerhed vil vaere uspiseligt for palaestinenserne. Og Trump forsikrede, at Jerusalem skal forblive Israels udelte hovedstad.

»Udelte hovedstad,« gentog han og udløste nye, stående ovationer.

»Men det no big deal. Det har vi jo allerede gjort,« sagde Trump.

Fire år til at laese

Palaestinenserne får fire år til at naerlaese aftalen og forhandle detaljerne på plads med israelerne. I dén periode indefryser Israel byggeriet af nye bosaettelser i de områder, som Trump-planen ikke på forhånd har lagt ind under Israel. Og henvendt til den palaestinensiske praesident, Mahmoud Abbas, som ikke var inviteret og befandt sig i Ramallah på Vestbredden, sagde Trump:

»Hvis du vaelger vejen til fred, så er vi der til at hjaelpe på hvert et skridt af vejen.«

Den 80 sider lange aftale giver flere indrømmelser til palaestinenserne, end mange pessimister havde forventet. Men den kraever, at palaestinenserne på forhånd bøjer sig for en raekke krav, som de tidligere blankt har afvist. Først og fremmest at de anerkender de israelske bosaettelser, som ifølge international lov er ulovlige, og at de opgiver kravet om hele Østjerusalem som palaestinensisk hovedstad.

Palaestinenserne skal ligeledes anerkende Israel med de graenser, der udstikkes i aftalen, den militante Hamas-bevaegelse skal afvaebnes og Gaza-striben demilitariseres. Krav, som ikke mindst Hamas aldrig vil kunne acceptere.

Men hvis der mod forventning skulle komme hul på direkte og succesfulde forhandlinger mellem de palaestinensiske myndigheder og israelerne ud fra de nye forudsaetninger, kan de palaestinensiske områder se frem til 50 mia. dollars i direkte investeringer, primaert betalt af Golfstaterne, betonede både Netanyahu og Trump.

»I dag tager Israel et gigantisk skridt imod fred,« sagde Trump.

Klar i over et år

Fredplanen har angiveligt ligget klar i over et år, og når den bliver offentliggjort netop nu, skyldes det ifølge kritikere snarere Trumps og Netanyahus hjemlige, politiske dagsordner end ønsket om fred i Mellemøsten.

For Trumps vedkommende fjerner det mediernes fokus fra dén rigsretssag, som han er midt i, og giver ham samtidig mulighed for at fremstå som dén amerikanske praesident, der har gjort mest for Israel. Det er vigtigt i den forestående valgkamp, hvor den evangeliske vaelgerskare – som også kaldes »de kristne zionister« –hører til Trumps vigtigste støtter.

For Netanyahu kommer fredsplanen på et tidspunkt, hvor han selv står anklaget i tre korruptionssager, og hvor Israel er kastet ud i en årelang regeringskrise. Den 2. marts skal han på valg for tredje gang inden for et år, og ifølge meningsmålingerne står han naesten lige med sin aerkerival, Benny Gantz.

Fredsplanen vurderes vaere et kaempe løft for Netanyahu, og få timer før praesentationen af planen følte Netanyahu sig styrket nok til overraskende at droppe sin begaering om at få parlamentarisk immunitet under retssagen.

»Lige nu vil jeg ikke tillade mine politiske modstandere at blande denne sag sammen med mit lederskab af dette historiske udspil,« sagde Netanyahu på et pressemøde.

Aftale eller bedrageri

Palaestinensernes ledere var ikke inviteret til Washington, men tirsdag mødtes de ellers rivaliserende palaestinensiske faktioner, Fatah og Hamas, til et hasteindkaldt møde i Ramallah på Vestbredden for at diskutere en faelles strategi imod planen.

Den aldrende og svaekkede praesident Mahmoud Abbas’ palaestinensiske administration (PA) har på forhånd omdøbt »århundredes aftale« til »århundredets bedrageri«, og generalsekretaeren for den palaestinensiske befrielsesfront, PLO, den tidligere chefforhandler, Saeb Erekat, har afvist den som et israelsk diktat.

PA afbrød al dialog med Trumps administration for over to år siden, da Trump imod alle internationale aftaler anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad.

Siden da har Trump-administrationen erklaeret, at USA ikke laengere anser Israels bosaettelser i de besatte områder som »uforenelige med international lov«, erklaeret støtte til Israels annektering af Golanhøjderne og droppet tilskuddene til FN’s organisation for palaestinensiske flygtninge, UNRWA, samt til den palaestinensiske selvstyreadministration med millioner af dollars.

»Jeg er sikker på, at palaestinenserne vil forhandle før eller siden,« sagde Trump.

Netanyahu afrundede praesentationen af planen med at kalde Trump den bedste ven, Israel nogensinde har haft, mens den palaestinensiske ambassadør i London kaldte hele seancen for »en andenrangs politisk komedie«.

I dag tager Israel et gigantisk skridt imod fred. DONALD TRUMP, USA’S PRAESIDENT