”Bulgakovs kat” er en prøvelse – og det er meningen

Adda Djørup har begået en sjov, ubehagelig roman om en kat med et virilt udstyr.

»Indtil da må man acceptere det eventyr det er at vaere et vaesen der ikke begriber sig selv,« hedder det et sted i den drillende Adda Djørups nye roman. Den er lidt af et eventyr, hvor den kvindelige hovedperson, en forfatter, der er løbet sur i produkman tionen af standardiserede romaner, får et hedt forhold til – en hankat, som både kan flyve og friste med et virilt udstyr.

Forfatteren orker ikke fiktionen mere, hun vil have et forhold til virkeligheden. Jo tak, og det får hun gennem den hede omgang med det vaesen, hun meget litteraert kalder Bulgakovs kat med henvisning til forfatterens favoritroman, russiske Mikhail Bulgakovs ”Mesteren og Margarita”, der har en diabolsk flyvende kat (!) som en baerende figur. Hvad skal så tro, når flugten bringer den euforiske kvinde lige i favnen på – en fiktion.

Hvorfor denne flugt og ringslutning? En forklaring kan ligge i et andet påfaldende traek, nemlig tilbagekommende registrerende lister af moderne katastrofiske faenomener, formidlet gennem medier, som paralyserer forfatteren – og hun er sikkert ikke alene om at have den følelse. Afmagt er bagsiden af det absurde.

Nedenunder spasen handler ”Bulgakovs kat” om, hvor svaert, ja umuligt, det er ikke bare at begribe den enkeltes eksistens, men et samfund og en kultur i opbrud. Dens modsvar er grotesk humor, som når forfatteren i selskab med katten frekventerer diverse orgier, hvor magtens mennesker vender vrangen ud – eller er slaver af aparte lyster.

En grotesk farce

”Bulgakovs kat” minder om ”Alice i eventyrland” – som en grotesk farce, og det er ikke tilfaeldigt, at udpenslingen af udskejelserne er som en gendigtning af hollandske Hieronymus Boschs gamle malerier af det slette jordiske.

Forskellen mellem det animalske og det humane udviskes. Eller romanen lader de to støde sammen, og ”sød musik” opstår. Det lyder og ser saert ud – men det virker, også fordi Djørup også anvender andre litteraere saetstykker. F.eks. er skildringen af forholdet mellem forfatteren og hendes femårige datter en perle (!) af menneskeligt overskud og underfundighed, ikke mindst fordi datteren er gammelklog på den mest charmerende måde.

”Bulgakovs kat” er en prøvelse. Det er meningen. Plat sagt minder den om en kat, som pludselig river laeseren med sine lange kløer.

ROMAN

ADDA DJØRUP 180 sider, 200 kr. Rosinante