Joy Mogensen er tilbage. Armslaengden er genindført, Søren Espersen

Så er ministeren kommet hjem fra orlov. Joy Mogensen har sat sig i stolen. Nu er det slut med politikeres klapjagt på enkeltprogrammer. Armslaengden er genindført.

Som den mest elegante Muhammed Ali i ringen i Afrika har hun sendt Dansk Folkepartis hoppebold Søren Espersen til taelling. For første gang oplever han eftertrykkeligt, at en minister ikke finder sig i hans populistiske roden rundt i magtens tredeling og glaede ved at haevne sig over dem, han og hans venner ikke kan lide. Først var det DR, som isaer på grund af serien 1864 skulle bløde med 27.000 sendetider om året og foreløbig 400 medarbejdere fyret. Så skulle Radio24Syv lukkes – mest af alt på grund af Den Korte Radioavis. Og alle vendte den anden kind til. Mette Bock lod sig hverve som hånddukke. Og Mette Frederiksen stirrede stift ned i bordet, mens hun øvede sig i at stave til Arne.

Først var Joy Mogensen noget uklar i maelet. Første replik var, at hun ikke vil vaere tilbagerulningsminister. Men ville hun stoppe nedskaeringerne af DR?

Men så vaeltede Søren Espersen ind i glasbutikken: Anledningen er et interview i Deadline, hvor Steen Nørskov interviewer formanden for Trykkefrihedsselskabet, Aia Fog, om højreekstremisten Tommy Robinson og nogle voldelige episoder. Søren Espersen sprang op i katastrofezonen og forlangte Nørskov fyret. Med navns naevnelse på grund af ét interview.

Så standsede ploven i Roskildes muld. Joy Mogensen havde fået nok. Og hun lagde ikke fingre imeldeprincippet. lem. Til P1 Morgen sagde hun tirsdag: »Jeg vil gerne slå fast, at det er min opfattelse, og det er regeringens ambition med det naeste medieforlig at slå armslaengdeprincippet fast. Det er så vigtigt for vores demokrati.«

»Det sidste medieforlig viser tydeligt, at der var nogle medier, de havde set sig sure på, og DR var ét af dem og Radio24Syv var et andet. Så brugte de jo deres magt til at straffe dem, de var mest uenige med. Det er bare ikke den måde, en ansvarlig magthaver opfører sig på i et demokrati. Der skal der vaere plads til en kritisk presse.«

Hertil siger Søren Espersen, at han er politiker og blander sig i hvad som helst. Også hvis han synes, en dom er uretfaerdig. Han anerkender ikke magtens tredeling.

Han er ligeglad med armslaengOg let nok, for han har jo slet ingen arme. Og alligevel forlanger han, at DR skal vaere et tag selv-bord for politikere. Et naermest Monty Pythonsk syn. Manden uden arme tager selv.

Jeg tror, vi er vidner til et historisk paradigmeskift i dansk mediepolitik, hvor udtrykket at skyde sig selv i foden er alt for fattigt. Selvmål er heller ikke nok.

Med sin magt og fråde har Espersen fået kulturministeren til at bekende klart kulør. Så nu er hun igen ven med den radikale Jens Rohde, som i forleden utålmodigt råbte ”nøl!” til hende og forlangte i det mindste DR reddet fra den naeste nedskaering.

Taenk, at det skulle ske for Søren Espersen, mediepolitikkens Benny Hill. At han måske bliver manden, der freder DR mod de sidste besparelser på over 300 millioner. Hans sidste vers lyder i DR’s morgenprogram: »Det er bare en besked til Danmarks Radio og andre: I kan ikke vide jer sikre. Det kan godt vaere, jeg kommer og blander mig i ting.«

En varm tak til Søren Espersen: Du fik Joy Mogensen ud af mumleriets floromvundne banaliteter. Du fik hende til at traede i karakter.

Smukt og demokratisk har hun foldet sig ud. Og det vil ikke aendre sig. Hun er jo ikke tilbagerulningsminister.

Taenk, at det skulle ske for Søren Espersen, mediepolitikkens Benny Hill. At han måske bliver manden, der freder DR mod de sidste besparelser.