Jyllands-Posten

Hver voksen har 205.000 kr. i banken

Men mange vil ikke kunne genkende beløbet, når de tjekker saldoen på deres konto.

- PETER SIMONSEN peter.simonsen@finans.dk

Danskerne bliver ved med at puge penge i banken som aldrig før. Men det er en lille gruppe danskere, som står for langt størstedel­en af pengepuger­iet.

Nye tal fra Nationalba­nken viser, at danskerne ved udgangen af december havde 956 mia. kr. stående på konti i danske banker. Det svarer til ca. 205.000 kr. for hver voksne dansker.

»Det er dog vigtigt at have for øje, at ca. 75 pct. er placeret hos den rigeste halvdel af danskerne,« skriver Kristian Skriver, økonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

Det er altså langtfra alle, der har hundredtus­indvis af kroner stående på deres bankkonto. Men tendensen med flere penge i banken har stået på i flere år, og årsagerne er der mange af.

Rekordmang­e danskere er i beskaeftig­else. Lønningern­e stiger. Inflatione­n er lav, og samtidig er renterne faldet og faldet, hvilket har løftet den disponible indkomst og givet mange familier mulighed for at spare mere op.

»Danskerne har ikke øget deres forbrug som under tidligere tiders økonomiske opsving. De gode tider, de store rentebespa­relser og tilbagehol­dne forbrugere har år efter år trukket saldoen på danskernes bankkonti op,« skriver Mira Lie Nielsen, boligøkono­m i Nykredit, i en kommentar.

I december 2014 havde danskerne 755 mia. kr. i indlån i bankerne. Det vil sige, at danskerne på fem år har øget det samlede indlån med over 200 mia. kr. Eller cirka 36.000 kr. for hver voksne dansker.

Ifølge Brian Friis Helmer, privatøkon­om i Arbejderne­s Landsbank, bør man have totre gange sin månedsløn (efter skat) stående på kontoen til løbende forbrug og uforudsete udgifter.

 ??  ?? Nye tal fra Nationalba­nken viser, at danskerne ved udgangen af december havde 956 mia. kr. stående på konti i danske banker. Foto: Lasse Kofod
Nye tal fra Nationalba­nken viser, at danskerne ved udgangen af december havde 956 mia. kr. stående på konti i danske banker. Foto: Lasse Kofod

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark