Forskellighed i folkeskolen gavner alle børn

Der er flere børn og unge, som ryger ud på kanten af faellesskabet, og som risikerer at få en svaerere vej til uddannelse, til job og til at finde en god balance i voksenlivet. Den udvikling skal vendes.

Vi skal passe godt på folkeskolen. Hver morgen møder mere end 550.000 elever op hos laerere og paedagoger for at blive udfordret på viden, kreativitet, fantasi og evnen til at samarbejde. I skolen møder de både medgang og modstand, de møder kammerater med forskellige evner og sociale baggrunde, og de indgår i staerke faellesskaber, som ofte har livslang betydning for den enkelte elev. Fra folkeskolen udspringer en samfundsmaessig sammenhaengskraft, der raekker ind i personlige vaerdier, i faglig dygtighed samt i en generel oplevelse af faellesskab og faelles erfaring, som udgør et grundlaeggende fundament for Danmark.

Men vi risikerer at miste noget af den styrke og det sammenhold, som folkeskolen skaber, hvis vi ikke reagerer i tide. De seneste års udvikling peger generelt i retning af mindre grad af inklusion i folkeskolen og dermed mindre plads til forskellighed: Antallet af elever i specialklasser eller specialskoler er steget markant, og det samme er antallet af børn, der henvises til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien. Og diagnoserne stilles tidligere, så elever henvises til specialtilbud tidligere i deres skoleforløb. Der bliver ganske enkelt flere børn og unge, som ryger ud på kanten af faellesskabet, og som risikerer at få en svaerere vej til uddannelse, til job og til at finde en god balance i voksenlivet.

Den udvikling vil vi gerne vende. Til alles bedste, for i folkeskolen er der, og skal der vaere plads til alle. Baggrunden for udviklingen er mangfoldig og ikke nødvendigvis entydig. Forskningen byder endnu ikke på klare svar på, hvorfor antallet af børn med eksempelvis autismeeller adhd-diagnoser stiger. Nogle peger på et massivt fokus på at udvikle netop det enkelte barn, som kan medføre en mindre tolerance over for andre, andre en manglende robusthed til at imødekomme den forskellighed, som der naturligt vil vaere i en klasse, på en årgang, i en skole. Laeg hertil overvejelser om skolernes rammevilkår, ressourcer, arbejdstidsaftaler for paedagogiske medarbejdere, spørgsmål om medarbejderes og lederes kompetencer til at håndtere de nye tider – og svaret bliver ikke mindre komplekst.

For os er der en klar pointe i, at staerke faellesskaber i skolen haenger uløseligt sammen med bedre trivsel for alle børn: Når det lykkes os at skabe vilkår i 7.c, som giver 13-årige Kasper med autisme mulighed for at blive i klassen i stedet for at ende i specialklasse, er gevinsten ikke kun Kaspers. Gevinsten er klassekammeraternes, faellesskabets, foraeldrenes og folkeskolens. Og i sidste ende sammenhaengskraften i vores samfund.

Spørgsmålet er, hvordan vi får det til at lykkes. Det er vi også nysgerrige efter at finde svaret på. Derfor er det godt, at kommunernes faellesskab, KL, netop har sat staerkere faellesskaber og bedre trivsel for alle elever højt på dagsordenen – for udfordringen er faelles.

Heldigvis har vi allerede erfaringer og viden at stå på.

Et eksempel er de såkaldte Nestprojekter i Aarhus og Randers, hvor elever med autisme går i en Nest-klasse sammen med elever fra den lokale skole. De foreløbige forskningsresultater i Aarhus tyder på, at alle elever har gavn af faellesskabet. Helt konkret viser forskningen eksempelvis, at alle elever i klassen høster gevinsterne af en struktureret og forudsigelig dag. Et andet eksempel er Målrettede Inkluderende Laeringsmiljøer (MIL) i Esbjerg. Alle kommunens skoler har en MIL-koordinator, der i taet samarbejde med laerere, paedagoger og ledere arbejder fokuseret på at hjaelpe udsatte elever tilbage i faellesskabet og skaber gode overgange fra special- til almenklasser. Indsatsen udvikler inklusionen positivt, så trivslen stiger, og fravaeret falder. Samme gode eksempler kan man finde i København, Odense og Aalborg, hvor alle skoler arbejder med et inklusionsgrundlag.

Eksemplerne understreger behovet for, at vi indretter skoler, dagtilbud, arbejdspladser og samfund, så flere deltager og er kompetente i de faellesskaber, de er en del af. At vi så at sige erkender, at der ikke skal noget saerligt til for det enkelte barn. Der skal noget saerligt til for hele klassen.

rådmand for Børn og Unge, Aarhus Kommune (SF) rådmand for Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune (V) rådmand for Børn- Og Ungeforvaltningen, Odense Kommune (R) rådmand for Børn- Og Ungeforvaltningen, Odense Kommune (R) formand for skole- og uddannelsesudvalget, Randers Kommune (S) formand for Børn og Familieudvalget, Esbjerg Kommune (SF) børne- og ungdomsborgmester, Københavns Kommune (S)

De foreløbige forskningsresultater i Aarhus tyder på, at alle elever har gavn af faellesskabet. Helt konkret viser forskningen eksempelvis, at alle elever i klassen høster gevinsterne af en struktureret og forudsigelig dag.

Som store kommuner i Danmark må vi vaere kreative, vi skal vaere åbne for input, forslag, prøvehandlinger og nytaenkning, og vi opfordrer alle til at taenke med. For vi har et stort ønske om at styrke faellesskabet og trivslen for alle børn. Svaret er hverken enkelt eller givet – men en ting står fast: For os er folkeskolen en vaesentlig del af svaret. Derfor skal vi passe godt på folkeskolen.