Der rejses skov i Danmark som aldrig før – men planter vi de rigtige traeer?

På 30 år er skovarealet i Danmark vokset med 15-20 pct. Isaer efter en voldsom orkan i 1999 er der blevet plantet traeer som aldrig før. Spørgsmålet er, om man har plantet de rigtige traeer? Skovrejsning har tidligere handlet om meget andet end klima, men

løvtraeerne til at gro her,« siger Mogens Lunde, der fortaeller, at nogle af naboerne valgte flere løvtraeer, fordi tilskuddene var større.

»Derfor er der i dag nogle arealer, hvor man står med en mislykket kultur og skal til at plante igen for anden gang på 20 år.«

Skovene vokser år for år

Der findes i dag ca. 1 mia. traeer i de danske skove. Omkring 1800 var de danske skove naesten helt vaek, men efter at Danmark i 1807 mistede hele flåden i en krig mod England, besluttede kongen, at der skulle plantes nye egetraeer, så man kunne bygge en ny flåde. Det satte langsomt gang i rejsningen af ny skov, selv om egetraeerne først var klar til skibsbygning 200 år senere.

I 1989 besluttede de danske politikere, at skovarealet i Danmark skulle fordobles i løbet af ”en traegeneration”, det vil sige i løbet af ca. 100 år. Derfor vokser skovarealet i Danmark nu hvert år. Fra 2017 til 2018 med knap 2.000 hektarer, så skovene nu daekker 627.338 hektar – eller 6.273 km2.

Det svarer til ca. 14,6 pct. af Danmarks samlede areal – mod ca. 12,5 pct. i 1989.

I dag er det klimadagsordenen, der dominerer diskussionen om skovrejsning. Nåletraeer kan ifølge skovfolk optage op mod tofire gange så meget CO2 som løvtraeer.

Ved en høring på Christiansborg for nylig efterlyste politikerne mere baeredygtigt byggeri af trae i Danmark. Det vil direktør Morten Frihagen fra Dansk Håndvaerk gerne bidrage til.

»Men vi oplever virksomheder, der ikke laengere kan skove det trae, de har brug for, og derfor er nødt til at importere. Vi mangler isaer nåletrae til byggeriet. Man siger godt nok, at douglasgranen ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark, men hvad gør det, hvis den er god for klimaet og velegnet i byggeriet,« siger Morten Frihagen.

Hos Dansk Skovforening vil direktør Jan Søndergaard have reglerne aendret – og plantet mere skov.

Kun 5 pct. trae i byggeri

»Politikerne siger, at vi på grund af klimaet skal bruge langt mere trae i byggeriet. Men hvor skal det komme fra?« spørger han.

»Man bør øge skovplantningen, så skovarealet er fordoblet i 2050. Dvs. at man skal plante 10.000-12.000 hektar skov hvert år. Det vil få stor effekt på vores CO2-udledning. Man skal plante skov, som gavner klimaet, og kan bruges i byggeriet. Derfor skal man primaert taenke i nåletrae,« lyder det.

Ifølge Jan Søndergaard optager løvtrae ca. 10 tons CO2 pr. hektar, mens nåletraeer som rødgran og sitkagran optager 15-20 tons CO2. Andre steder optager nåletraeerne tre-fire gange så meget CO2 som løvtraeer. Jan Søndergaard efterlyser bl.a. mere douglasgran, flere rødgraner og flere sitkagraner.

Sektionsleder Vivian Kvist Johannsen fra Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning understreger, at der gennem tiden har vaeret flere formål med at rejse skov.

»Man ville efter 1999 have mere fokus på løvtraeer for at få mere robuste skove, beskytte drikkevandet og hjaelpe biodiversiteten. Derfor gav man isaer tilskud til løvskove. Skovene har mange funktioner, og dengang var der mindre fokus på klima,« forklarer hun:

Man skal plante skov, som gavner klimaet, og kan bruges i byggeriet – derfor skal man primaert taenke i nåletrae. JAN SØNDERGAARD, DIREKTØR, DANSK SKOVFORENING

»Man har måske ikke helt fået taenkt de ting ind, som har betydning i dag. Men man skal taenke på, at det, man laver nu, har en effekt de naeste 100 år.«

Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, tidligere medlem af FN’s klimapanel, IPCC, mener, at skovenes klimaeffekt skal taenkes langt mere ind i skovrejsningen.

»Vi skal have tilpasset vores traeproduktion, så vi også kan levere trae til byggeriet. Den vigtigste funktion af danske skove er at levere materialerne til en omstilling af vores byggesektor, hvor trae bl.a. skal erstatte cement, beton og stål og andre ting som plast, ligesom trae skal bruges til at producere biobaserede produkter,« siger Jørgen E. Olesen.

Medlem af Klimarådet, professor i miljøog ressourceøkonomi ved Københavns Universitet Jette Bredahl Jacobsen fortaeller, at Klimarådet endnu ikke har vurderet de forskellige traearters praecise klimaeffekt.

»Men når man planter skov, optages der CO2, uanset om det er løvtrae eller nåletrae,« siger hun.

»I byggeriet har trae to effekter: Det udgør et kulstoflager, når det indgår i bygningen. Samtidig erstatter trae materialer som cement, beton og stål, der er meget CO2intensive at producere. Det giver rigtig god mening klimamaessigt. Det at få mere trae ind i byggeriet er noget af det, vi må kigge på.«

Minister har fokus på klimaet

Miljøminister Lea Wermelin støtter idéen om langt mere skov med stor klimaeffekt.

»Vi skal levere en reduktion i vores udledning af CO2 på 70 pct. i 2030, og det er oplagt at kigge på, hvordan man planter skov med så stor klimaeffekt som muligt. Men vi skal også taenke på biodiversitet, friluftsliv og beskyttelse af vores drikkevand. Der skal vaere en balance,« siger Lea

Wermelin.

Hun er åben over for at diskutere andre vaerktøjer, ligesom hun meget gerne ser på, om den nuvaerende skovrejsning skal gå endnu hurtigere, sådan som

Dansk Skovforening foreslår.