Det er maend, som draeber og bliver draebt
Endnu en gang viser en undersøgelse, at gerningsmaendene i langt de fleste drabssager er netop maend. Men også ofrene skal oftere findes blandt maend.
Kvinder taler om deres følelser, mens maend holder dem inde så laenge, at de i stedet kommer ud i eksplosioner. I nogle tilfaelde fatale udladninger.
Sådan lyder den ultrakorte forklaring fra psykolog Svend Aage Madsen på, hvorfor det hovedsageligt er maend, der draeber. En rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor bekraefter nemlig endnu en gang undersøgelser, som viser, at maend har større risiko for at ende som drabsmaend end kvinder.
Rapporten gennemgår domme for manddrab, barnedrab eller vold med døden til følge afsagt fra slutningen af 2012 til og med 2017. I alt er der tale om 150 ofre og 156 gerningsmaend. I 87 pct. af tilfaeldene er gerningsmaendene maend, og i 62 pct. af sagerne er maendene også ofre. Tilbage står 13 pct. kvindelige gerningsmaend, mens 38 pct. af ofrene er kvinder.
»Det er mennesker med psykiske brister, som draeber. Hvis vi ser på diagnoser i samfundet, har maend i høj grad diagnoser for en adfaerd; misbrug, vold, ludomani eller anden stofindtagelse. Hvis man ikke er vant til at snakke om, hvordan man selv har det, og andre har det, vil man ofte prøve at dulme vreden eller de svaere følelser ved at drikke, tage stoffer eller andet. Når det så ikke virker, kan det ende med, at man bliver udadreagerende. Kvinder taler om det, før det når så vidt,« siger Svend Aage Madsen, som er forskningsleder ved Rigshospitalet og formand for Forum for Maends Sundhed.
Separation rammer hårdere
En stor del af sagerne i rapporten, 23 pct., omfatter partnerdrab, hvor der i de fleste tilfaelde er kvindelige ofre. Motivet er ofte jalousi eller separation.
»Vi ved, at separation og skilsmisse rammer maend hårdere end kvinder. Isaer psykisk sårbare maend er meget mere afhaengige af deres partnere end kvinder. For mange maend er det deres eneste naere ven og fortrolige, mens kvinder har mange andre naere relationer,« forklarer Svend Aage Madsen, som tilføjer, at maend er selvmordstruede i op til fem år efter en skilsmisse, mens det kun gaelder i et halvt år for kvinder.
Familiedrab, hvor ofrene typisk er gerningsmandens foraeldre eller søskende, udgør 19 pct. af dommene. Her er motivet ofte psykisk sygdom, noget, som ifølge undersøgelsen går igen for 24 pct. af gerningsmaendene, som bliver erklaeret psykiske syge eller utilregnelige i gerningsøjeblikket. I i alt 39 pct. af tilfaeldene var gerningsmand og offer enten venner eller bekendte. Kun i 12 pct. af tilfaeldene kendte de ikke hinanden.
Mere vrede i drabene
Asser Hedegård Thomsen, speciallaege i retsmedicin ved Aarhus Universitet, genkender flere af mønstrene fra rapporten. Han har gennemgået samtlige danske drabssager fra 1992 til 2016 i forbindelse med sin ph.d.-afhandling. Dele af hans forskning blev publiceret sidste år i det internationale tidsskrift Forensic Science International: Synergy.
»Drab rammer ofte blandt nogle, der kender hinanden i forvejen. Maend draeber i mange forskellige sammenhaenge, mens kvinder oftest kun draeber inden for familien,« siger han.
Kvinder står da også bag otte af de ni barnedrab, som rapporten har registreret.
Det er mennesker med psykiske brister, som draeber. SVEND AAGE MADSEN, FORSKNINGSLEDER VED RIGSHOSPITALET
Er der forskel på maend og kvinders drabsmetoder?
»Når kvinder en sjaelden gang imellem slår ihjel, går det oftest ud over børnene, og det sker tit ved kvaelning, som kraever et fysisk overskud. Når de slår maend ihjel, sker det ofte med kniv, som er et lettilgaengeligt våben. Typisk stikker de kun én eller få gange, mens kvindelige ofre ofte bliver stukket mange gange,« forklarer Asser Hedegård Thomsen.
»Det handler om staerk sindsbevaegelse, der er mere vrede i det, mens kvinder ofte slår ihjel i forbindelse med selvforsvar, og så stikker man ikke saerlig mange gange. Maend slår ihjel på alle mulige måder, men isaer med kniv.«