Ligestillingskomité vil have køn på skoleskemaet
Nye anbefalinger til ligestilling saetter fokus på udfordringer for børn og unge i første fase af livet.
Bedre kønsforskning, paedagogiske laereplaner og køn på skoleskemaet. Det er nogle af de 19 ting, Ligestillingskomitéen, som er nedsat af Djøf, anbefaler politikerne at arbejde for, hvis man vil fremme ligestillingen i Danmark.
På Christiansborg saetter komitéen torsdag fokus på unges trivsel og på de begraensninger, de møder grundet deres køn.
»Helt grundlaeggende mener vi i komitéen ikke, at der er ligestilling i Danmark,« siger Emma Holten, der arbejder som gender expert (kønsekspert, red.) hos Oxfam Ibis og er ét af i alt seks medlemmer af Ligestillingskomitéen.
Andre medlemmer taeller bl.a. forfatter Hanne-Vibeke Holst og erhvervsmanden Morten Hübbe.
Komitéen står bag initiativet Ligestillingsløftet, som i alt 74 folketingspolitikere har skrevet under på, og hvert halve år vil komitéen komme med anbefalinger til ligestillingen.
»Der er stadig sociale normer og samfundsstrukturer, der reproducerer en foraeldet forståelse af maend og kvinder. Derfor mener vi, at der er forskellige politiske tiltag, man kan tage, for at sørge for, at folk får lov at realisere deres fulde potentiale i vores samfund, for det mener vi ikke, at de gør nu,« siger Emma Holten.
Komitéen anbefaler, at køn skal på skoleskemaet, så alle elever fra grundskole til ungdomsuddannelse uddannes i køn, kultur og mangfoldighed.
»Det vi mener, når vi siger ”køn på skoleskemaet”, er, at vi erkender, at vi stadig lever i et samfund, hvor der er relativt få kvindelige forbilleder i toppen af samfundet og få mandlige forbilleder i omsorgsjob. Når man får køn på skoleskemaet, ruster man unge til at kunne kritisere de normer, de bliver udsat for,« siger Emma Holten.
Socialpsykolog og filosof ved Aarhus Universitet Lea Skewes er begejstret for initiativet.
»Det virker som et godt udgangspunkt at fange børnene på daginstitutionsniveau – også at give dem redskaber til at italesaette køn, kønsdiskrimination og kønsstereotyper i skolealderen, så vi fanger dem, inden de gror lige så fast i stereotyperne, som vi er,« siger hun.
Ingen grund til bekymring
At have køn på skoleskemaet lyder fornuftigt i hendes ører.
»Hvis vi skal bryde med stereotyperne, må første skridt vaere at italesaette dem
– og at det er dét, de er; stereotyper og ikke sandheder om køn. Den skelnen er enormt vigtig, for italesaetter man det som om, at det er sandheden, er det klart, at vi låser vores børn fast i de kasser, og så taenker man sine uddannelsesvalg, arbejdsmuligheder og relationer ud fra dem.«
Ifølge Lea Skewes skal man ikke vaere bekymret for at forvirre børnene.
»Jeg har hørt argumentet mange gange, men der er ikke videnskabeligt belaeg for, at børn ikke kan rumme det. Det danske skraemmebillede er Sverige, men de har fat i den lange ende i den forstand, at de netop gør det her; italesaetter køn tidligt og bliver ved med det i uddannelsessystemet. Det gør en kaempe forskel også for diskrimination og sexchikane.«
Professor på Danmarks Institut for Paedagogik og Uddannelse Dorthe Staunaes synes, at det er positivt, at kønsproblemstillingen bliver taget op, så laenge køn på skoleskemaet ikke bliver ukritisk.
»Hvis det er taenkt som at tilføje et kønsperspektiv på undervisningen og den måde, vi organiserer den på, er det er klogt, for så handler det i højere grad om at blive klog på, hvad køn gør. Er det kun en selvrefleksiv seance for eleverne, mister det højde. Erfaringen er, at i paedagogiske tiltag, der har vaeret på området, hvor man har delt drenge og piger op og glemt at taenke kritisk over, hvordan køn også bliver skabt gennem indhold og form, cementerer det uligheder,« siger Dorthe Staunaes.
Hun mener, at Ligestillingskomitéens anbefalinger er ambitiøse. Hun frygter dog, at emnet risikerer at blive modtaget forkert.
»Det skal ikke handle om at vaere kønsneutral, men om at vaere kønsklog. Det handler ikke om at udviske køn eller gøre elever ens, men vi skal taenke over, hvad vi gør, og hvordan det kan skabe ligestilling eller eksklusion.«