Ny proces får ikke Danmark til at omfavne Albanien
Forhandlinger med nye lande skal også kunne rulle baglaens. EUkommissaer håber, at det får Frankrig og Danmark til at give grønt lys til Albanien og Nordmakedonien. Men udenrigsminister Kofod tøver stadig.
Selv om en ny proces for optagelse af nye EU-lande er et klart løft, får den ikke automatisk Danmark til at byde Albanien velkommen ved forhandlingsbordet.
Sådan lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod, efter EU-Kommissionen har fremlagt det forslag, der ellers er taenkt som en isbryder i forhold til Albanien og Nordmakedoniens fastfrosne situation uden for EU-forhandlinger.
De to lande ønsker sig braendende start på optagelsesforhandlinger, og det samme gør EU Kommissionen og 24 medlemslande. Frankrig, Holland og Danmark har derimod hidtil blokeret forhandlingsstarten for Albanien, og Frankrig har også vaeret imod Nordmakedonien.
Selv om den nye proces altså skal gøre forhandlingerne bedre for alle parter, aendrer det ikke ved, at landene i bund og grund skal vaere klar til optagelse, hvilket de hidtil ikke har vaeret, siger Kofod med henvisning til de statusrapporter, EU-kommisionen har udgivet om de to lande.
»Når jeg kigger i rapporterne, kan jeg se, at der er udfordringer i både Albanien og Nordmakedonien,« siger Jeppe Kofod.
Senere på måneden ventes nye rapporter om de to landes indsats, som Kofod ser frem til at naerstudere.
»Vi skal se reformer, som adresserer de bekymringer, kommissionen har identificeret,« siger han.
Han understreger samtidig, at han varmt støtter de forslag til ny proces, som EUkommissionen nu har fremlagt. De centrale elementer er da også som taget ud af et forslag, som bl.a. Frankrig og Danmark cirkulerede i Bruxelles før jul.
Kofods rulletrappe
Centralt står muligheden for at bremse og rulle en åbnet forhandling tilbage. Det kan man i princippet allerede, men det er vanskeligt.
Hvis et kandidatland fremover går i stå eller tilbage i forhold til de aftalte og nødvendige reformer af økonomi, demokratiske vilkår eller retssikkerhed, så vil EU fremover bremse eller selv gå baglaens i processen. Hvis Kommissionen ønsker det, vil det kraeve et kvalificeret flertal i ministerrådet at forhindre det.
Det kan betyde en pause eller suspension af forhandlinger på nogle områder, ligesom lukkede kapitler kan blive genåbnet eller nulsat. Der kan også skrues ned for den EU-støtte, der tilflyder kandidatlandene.
»Det skal vaere muligt at skrue processen tilbage, hvis udviklingen gør det nødvendigt. Indtil nu har det vaeret som om, rulletrappen kun har kørt op. Vi ønsker en rulletrappe, der både kan saettes i stå, men også rulles tilbage, hvis der er tilbageskridt i forhold til de forpligtelser, man har som ansøgerland,« siger Jeppe Kofod.
Skub i sagerne
En central udfordring er de nuvaerende langstrakte forhandlingsforløb på det vestlige Balkan, hvor Montenegro eksempelvis har vaeret kandidatland i ni år og forhandlet i syv. Det er 10 år siden, EU Kommissionen første gang anbefalede forhandlingsstart med Nordmakedonien.
I den nye proces laegges op til mere effektivitet, mere forudsigelighed og renere kommunikation mellem Bruxelles og de håbefulde hovedstaeder udenfor. Et vaerktøj bliver at samle de 35 optagelses-kapitler i seks overordnede temaer. På den måde skal flere emner forhandles samtidig, og når et tema er på plads, kan landet få del i EU’s politikker på områder som det indre marked, vaekst, den grønne dagsorden og landbrugspolitikken.
»Hvis de er klar med deres reformer, så er vi på vores side klar til at faerdigbehandle temaerne indenfor et år. På den måde saetter vi skub i det. I dag tager det seks-otte år at afsluttet et kapitel,« siger udvidelseskommissaer Oliver Varhelyi, der nu håber, at alle EU-lande vil give grønt lys til marts.
»Der er tale om en geopolitisk investering, vi skal foretage i hele regionen. I oktober startede vi desvaerre ikke udvidelsen. Nu har vi forsøgt at se på, hvorfor det gik galt, uden at give slip på principperne,« siger han, der mener at »omkostningen ved at fejle igen bliver ekstremt høje.«
Kommissionen vil fremover tage EU-landenes egne eksperter med på besøg i kandidatlandene for at opnå enighed om, hvor langt de er. Det skal mindske risikoen for, at eksempelvis udenrigsminister Jeppe Kofod som naevnt kraever flere fremskridt, selv om Kommissionen mener, at landene er klar til at åbne forhandling.
I en skriftlig udtalelse hilser Nordmakedoniens udenrigsminister, Nikola Dimitrov, det nye forslag velkomment og »tror på« at det vil føre til åbning:
»Regionen har intet at frygte ved introduktionen af reversibilitet. Optagelsesprocessen er til for at forbedre vilkårene i den virkelige verden. Flere goder til reformister og staerkere straf til dem, der glider tilbage, baseret på objektive vurderinger, er godt«.
Fra fransk side lyder der også rosende ord til den nye proces, men EU-minister Amélie de Montchalin laegger som Jeppe Kofod fortsat afgørende vaegt på, at landene skal vurderes at vaere substantielt klar til optagelse. En ny proces gør det ikke alene.
»Vi må vaere sikre på, at betingelserne bliver opfyldt,« sagde hun mandag.