Danmark og USA kaemper om at dominere det globale marked for saed

Den globale industri for saeddonation boomer, og et dansk og et amerikansk selskab haevder begge, at de er de største i verden. Men nu mister de måske deres forspring.

Adam, en 34-årig amerikaner i Florida, ved, at der en dag måske vil vaere en ung mand, som ringer på hans dør og fortaeller ham, at han er hans far. Eller måske vil det vaere en ung kvinde.

Måske vil han blive kontaktet af 10 børn. Måske 20.

Men det har han det fint med. Det gjorde han op med sig selv, dengang han besluttede sig for at blive en åben saeddonor.

»De børn er en forlaengelse af mig. De er min dna. Det er familie, og det vil vaere helt o.k., hvis de vil kalde mig far,« siger Adam i telefonen.

»Måske vil andre have det anderledes, men jeg er adoptivfar til to børn, og jeg ved, at børn kan have brug for nogen at se op til eller at have et bånd til,« forklarer han.

Nogle af børnene vil uden tvivl vaere amerikanere, men det kan også vaere mexicanere, briter eller en helt fjerde nationalitet, hvilket ikke er uden ironi. Adam har aldrig sat en fod uden for det amerikanske fastland ud over en ferietur til Jamaica en gang for laenge siden.

Men at amerikanske maend er donorer til børn i hele verden, er faktisk ikke overraskende. Markedet for saed er voksende. Ikke bare amerikansk saed, men også dansk. De to lande er dominerende spillere på det globale marked og bliver brugt af kvinder verden rundt.

Cryos International i Danmark og California Cryobank i USA haevder begge, at de er de største saedbanker i verden.

Danske Cryos har kontorer i både København, Aarhus, Odense og Aalborg såvel som en stor afdeling i Florida. Samlet har selskabet omkring 1.000 saeddonorer, eksporterer til over 100 lande og har over årene bidraget til over 65.000 fødsler.

»Cryos er verdens største saedbank. Både målt på antallet af donorer og antallet af lande, som vi eksporterer til,« siger Peter Reeslev, direktør for Cryos International.

California Cryobank, der har adresse i både Los Angeles, San Francisco, New York og Boston, har til sammenligning omkring 500 saeddonorer, men har bidraget til over 75.000 fødsler siden 1977, fortaeller kundedirektør Scott Brown.

»Når vi ser på det faktiske antal familier, som vi har hjulpet, mener vi, at vi er den største i verden. I hvert fald er vi uden tvivl størst i USA,« siger Brown.

Danske maend vil hjaelpe

Der er flere årsager til, at USA og Danmark har fået så markant en position. Dels er der en praeference for saeddonorer med lys hud og europaeiske traek, fortaeller Scott Brown. Dels er der begge steder maend, der er villige til at stille op.

»Danske maend er ret altruistiske. Det ligger dem ikke fjernt at ville hjaelpe andre,« siger Peter Reeslev, der mener, at den åbne debat om emnet i Danmark spiller ind.

»De unge maend, der kommer ind i dag, er meget mere afklarede med, hvad det vil sige at vaere saeddonor. Saerligt fordi mange i dag kender nogen, som selv er donorbørn. Det er blevet mere normalt og er ikke så stigmatiserende som i andre lande. Til sammenligning har Sverige og England store problemer med at få maend til at stille op, men her kan maend heller ikke donere anonymt,« siger han.

Dette er en anden del af forklaringen. I både USA og Danmark er der virksomheder, som har haft pionerroller, men området er også mindre reguleret end i de fleste andre lande. I EU er der f.eks. 11 lande, som ikke laengere tillader anonyme saeddonorer, mens de 16 øvrige kun tillader anonyme donorer. Kun i Danmark er begge dele tilladt. Det samme gaelder USA.

»Politikerne har vaeret visionaere og har overladt det til donorerne og til foraeldrene selv at bestemme, hvad der er bedst for dem,« konstaterer Peter Reeslev.

Den fordel er dog ved at forsvinde.

26 millioner dna-test

Ikke fordi der er nye regler på vej, men fordi det er blevet populaert at teste sin dna. Det er isaer tilfaeldet i USA, men det er også på vej frem i Europa.

Selskabet Myheritage.dk har f.eks. lige kørt et tilbud, hvor det kostede 365 kr. at sende en spytprøve ind og få kortlagt om man har italiensk, tysk eller kun dansk blod i sine årer.

Der er selskaber som 23andme og Ancestry, som via dna-test kan hjaelpe mennesker med at spore slaegtninge. De to selskaber har tilsammen allerede testet over 26 millioner mennesker i USA. Hjemmesiden Donor Sibling Registry (register for donorsøskende, red.) har de seneste fire år også hjulpet naesten 18.000 børn i USA med at finde halvsøskende og donorer.

»Det gør det praktisk talt umuligt at love anonymitet,« siger Ayo Wahlberg, en professor i antropologi ved Københavns Universitet.

California Cryobank er enig og stoppede for et års tid siden af samme grund med at tilbyde donorer at kunne vaere anonyme, fortaeller Scott Brown. Danske Cryos International tilbyder det stadig, men ifølge Reeslev bliver donorer informeret om risikoen for at blive identificeret.

»Udviklingen med dna-test, sociale medier og andre teknologiske landvindinger er alt sammen med til at udfordre anonymiteten, og før eller siden vil det blive afskaffet, men i og med at det er et lovmaessigt krav i mange lande, kan der godt gå noget tid,« siger han.

Adam kan ikke afsløre sit fulde navn, men hans biologiske børn kan få det udleveret, hvis de ønsker det.

Indtil da er det eneste, de ved om ham, at han er høj og atletisk bygget med blå øjne, mørkt hår, og at han har en vis lighed med Topher Grace, en amerikansk skuespiller, som spillede rollen som Venom, den onde modpart til Tobey Maguire i Spiderman fra 2007.

Fra hans profil på Cryos Internationals hjemmeside fremgår det også, at han er softwareingeniør, elsker videospil, hunde og er en familiefar.

Selv ved han intet om, hvem der har valgt ham, eller hvor ofte et køb har ført til en succesfuld graviditet.

Lovgivningen på området gør ham ikke meget klogere. USA har ingen begraensninger for, hvor mange fødsler en donor kan bidrage til. Det har ført til historier om dono

viste, at hans gener var »virkelig sunde« og kan spores tilbage til den første succesfulde engelske bosaettelse i Nordamerika i 1620.

Hører fortiden til

Ifølge Peter Reeslev hører historier om donorstorfamilier dog fortiden til.

»Vi har langt flere donorer, og vi er ikke interesserede i at have én donor haengende i årevis og har styr på, hvor mange donationer hver enkelt kommer med. Det typiske er, at en saeddonor maksimalt når op mod 50 børn. Men mange når ikke så mange.«

Ikke desto mindre spillede sådanne historier en rolle for Kelli, da hun skulle vaelge donor.

Den 32-årige amerikaner bor i Ohio og er gift med en anden kvinde. Frem for at vaelge en lokal saedbank valgte de Cryos International, fordi selskabet har mange års erfaring og få klager.

»Vi ønskede også at reducere risikoen for, at der var mange halvsøskende, som vokser op i naerheden af hinanden og ved et tilfaelde møder hinanden og begynder at date. Det er alle sådanne scenarier, man taenker på, når man skal vaelge donor,« fortaeller Kelli i telefonen.

Parret gik også efter en donor, som ligner Kellis hustru: lyshåret med skandinaviske traek. De foretrak en mand, som barnet kan tage kontakt til, når det bliver aeldre. Valget faldt til sidst på en person, som også var villig til at stille op ved alvorlig sygdom – f.eks. for at donere knoglemarv.

»Men det, vi isaer faldt for, var hans ekstra kommentarer. Han skrev, at han selv havde vidunderlige børn og et vidunderligt liv og ønskede det samme for andre. Han skrev, at skulle han dø uden at møde barnet, ville han gerne fortaelle det, at det skulle holde hovedet højt og vide, hvor glad han var for at have bidraget til at bringe det til verden,« fortaeller Kelli, som det endnu ikke er lykkedes for at blive gravid.

I naeste måned prøver hun for ottende gang.