Minister: Børn skal beskyttes mod kraenkende indhold
Kulturminister Joy Mogensen fremsaetter et nyt lovforslag, der skal sikre mindreårige mod skadeligt indhold på danske streamingtjenester og tv-kanaler.
Alt for mange børn og unge bliver udsat for kraenkende og upassende indhold, når de sidder foran tv’et, computeren eller iPad’en, mener Socialdemokratiet.
Derfor fremsaetter kulturminister Joy Mogensen et nyt lovforslag, der skal beskytte landets mindste borgere mod skadeligt indhold på deres skaerme.
»I den kommende tid – og frem mod vi får en ny medieaftale – vil jeg meget gerne fortsaette med at saette fokus på, hvordan vi giver vores børn og unge bedre og tryggere rammer på de digitale og sociale medier. Og så er det vigtigt for os, at vi kan få styrket dansk public service-indhold. Vi har brug for nogle staerke alternativer til de kommercielle, internationale medietjenester,« skriver ministeren i en pressemeddelelse.
Lovforslaget indeholder bl.a. et krav til danske tv-kanaler og streamingtjenester om, at de skal aldersvurdere deres programindhold.
Indholdet skal vurderes ud fra de alderstrin, som i dag bruges, når man aldersvurderer biograffilm, og derudover skal medietjenesterne benytte sig af vejledende retningslinjer fra Medierådet for Børn og Unge.
Ifølge Joy Mogensen er udfordringen med at beskytte vores børn imod skadeligt medieindhold en opgave, der skal løftes på tvaers af landegraenser.
Derfor gennemfører lovforslaget dele af et EU-direktiv fra 2018, der påbyder alle EU-lande at indføre regler, der skal beskytte børn imod medier og store tech-giganter.
»Børnebeskyttelse er et graenseoverskridende problem, og mange streamingtjenester og videodelingsplatforme kommer fra udlandet. Jeg er derfor glad for, at de andre EU-lande også vil skrue op for beskyttelsen af børn og unge,« udtaler ministeren.
Ifølge Jacob Ørmen, der er medieforsker og adjunkt ved Københavns Universitet, vil ministerens forslag kun have en begraenset effekt.
»Først og fremmest når de danske kanaler og streamingtjenester kun så langt ud, fordi børn og unge jo i vid udstraekning bruger udenlandske tjenester. Derfor er det kun en del af deres forbrug,
Det får stor betydning for de reklamer, børnene bliver udsat for. JACOB ØRMEN, MEDIEFORSKER OG ADJUNKT VED KØBENHAVNS UNIVERSITET
man kan kontrollere på den her måde.«
Derudover, forklarer han, kan man opdele virkningen af lovforslaget i to kategorier: Den ene er virkningen på det faktiske medieindhold, den anden på de reklamer, der omkranser indholdet.
»Det bliver svaert at kontrollere, hvad børnene har adgang til bare ved at aldersvurdere det. Mange børn har jo i forvejen konti på sociale medier, selv om de ikke er gamle nok,« forklarer han og tilføjer:
»Men der, hvor det kan få stor betydning, er for de reklamer, børnene bliver udsat for, når de er online. Forudsat at der selvfølgelig laves regler for, hvilke reklamer der må vises for hvilke aldersgrupper.«
Ministeren igangsatte i sidste uge forberedelserne til de kommende medieforhandlinger med en udtalelse om, at hun agtede at tale med mediemarkedets parter, før hun ville komme med konkrete lovforslag.